Det begyndte med Abraham

Kristne og muslimer udarbejder undervisningsmateriale, der kan skabe dialog mellem muslimer og kristne

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Han er muslim, hun er kristen. Han er nødhjælpsarbejder og næstformand i Islamisk-Kristent Studiecenter, hun er præst og leder af Folkekirkens Skoletjeneste, der dækker kommunerne København og Frederiksberg.

Og Abdul Wahid Pedersen og Helle Krogh Madsen er enige om, at muslimer og kristne i Danmark generelt ved for lidt om hinanden, og at dialog mellem religionerne er vigtig.

Islamisk-Kristent Studiecenter og Folkekirkens Skoletjeneste har sammen med en række præster på Nørrebro udviklet projektet 'Fra Ur til Nordvest' - om Abraham i islam og kristendommen. Ur er navnet på den by i Babylonien, som Abraham udvandrede fra, Nordvest signalerer, at forløbet i denne omgang er blevet tilbudt skoler i det københavnske nordvestkvarter. Som en del af forløbet kommer eleverne på besøg i en islamisk moske og en kristen kirke.

Undervisningsmaterialet består blandt andet af forskellige tekster om Abraham ud fra både muslimske og kristne synsvinkler, der er beskrivelser af forskellige religiøse traditioner, stikord til forberedelse af besøg hos præst og imam og opskrifter på mad fra forskellige kulturer. Hensigten med materialet er at give eleverne en dybere forståelse af det, kristne og muslimer har til fælles, men også et indblik i, at der er nogle forskelle.

'Det er et faktum, at der sidder børn med forskellige religioner i klasserne i folkeskolen. Det bedste, man kan gøre for at forhindre misforståelser og mytedannelser, er at hjælpe børnene med at gøre sig klart, hvad de selv mener, og få formidlet til dem, hvad andre mener. Det er fundamentet for en god dialog', siger Helle Krogh Madsen. Hun tilføjer, at der ikke er tradition for at snakke højt om sin tro blandt kristne i Danmark. Religion er en privat sag, og mange har svært ved at sætte ord på deres holdninger. Netop derfor ville det være godt, hvis man kunne opdrage næste generation til at være mere åbne om deres religiøse forestillinger.

'Der har været en stor interesse fra både kristne og muslimske børn for at høre om hinandens tro, og jeg synes, det viser, hvor vigtigt det er, at børn får mulighed for at få undervisning om forskellige religioner', siger Helle Krogh Madsen.

Historisk har mødet mellem kristendom og islam ikke så mange år på bagen i Danmark. Derfor er der mange forudfattede meninger og mange generaliseringer, men Abdul Wahid Pedersen betragter det som et overgangsfænomen. 'Det vil aftage med årene. I hvert fald her i hovedstadsområdet, hvor folk med forskellige religioner lever tæt op og ned ad hinanden'.

En vigtig rolle

Både Helle Krogh Madsen og Abdul Wahid Pedersen mener, at folkeskolen har en central rolle at spille i formidlingen af viden om religionerne.

I for eksempel England er vidensformidlingen overladt til præster og imamer, og den udvikling finder både Helle Krogh Madsen og Abdul Wahid Pedersen uheldig.

'Jeg kan ikke undervise i religion og indtage en neutral synsvinkel', siger Abdul Wahid Pedersen. 'Jeg er forudindtaget. Jeg mener, at islam er rigtig, og kristendommen er forkert, for nu at sige det meget enkelt. Derfor er det vigtigt at have folkeskolen som en formidler af viden om forskellige religioner'.

Det synspunkt er Helle Krogh Madsen helt enig i.

'Det er fint, at man hiver præster og imamer ind som gæstelærere eller tager på besøg i kirker og moskeer. Men det er vigtigt at fastholde læreren som den person, der tilrettelægger undervisningen i stoffet. Ligesom det er vigtigt at fastholde et fælles religionsfag i folkeskolen som et forum, hvor man kan diskutere frit, og hvor alle indiskutabelt har ret til at være til stede uden at blive forulempet for deres religiøse overbevisning'.

Per Straarup Søndergaard er freelancejournalist

Abraham - muslim og kristen

Abraham vandrede i sin tid sammen med sin familie fra byen Ur i Babylonien til Karan i Mesopotamien. Herefter brød han op og vandrede til Palæstina, hvor hans slægt delte sig i det arabiske folk (senere muslimer) og det israelitisk-jødiske (senere kristne).

Abraham er stamfader til det israelitisk-jødiske folk gennem sønnen Isak og sønnesønnen Jakob og til det arabiske folk gennem sønnen Ismael. I begge traditioner er Isak søn af Abraham og hans kone Sara og Ismael af Abraham og hans kone Hagar. Men i den kristne tradition var Hagar en trælkvinde, mens hun i koranen blev en fri kvinde ved sit ægteskab med Abraham.

Abraham bruges i begge traditioner som et forbillede på den sande troende. Det kommer tydeligst til udtryk i de to fortællinger om hans ofring af sine sønner - i islam Ismael og i kristendommen Isak.

Abraham nævnes i den bibelske stamtavle som forfader til Jesus, mens Abraham i den islamiske tradition hjalp sønnen Ismael med at bygge muslimernes helligste sted Kabaen i Mekka.

pss