Ivrige elever må vente en halv times tid ekstra med deres sange og fremlæggelse af projekter for den fungerende undervisningsminister. For der blev udskrevet valg i går, og Ulla Tørnæs er forsinket af et møde. Men så kommer hun endelig, og sangen gjalder ud i biblioteket på Rådmandsgades Skole i København. Eleverne synger til. Det er skolens sang.

Ideen til ministerens besøg kom på statsministerens Marienborg-møde om integration. Her faldt skoleleder Lise Egholm og ministeren i snak, og Ulla Tørnæs fortalte, at hun ikke vidste meget om tosprogede børn. Det måtte der gøres noget ved, mente Lise Egholm, så hun inviterede straks.

Skolelederen fører an gennem klasserne. I 3.b spørger hun børnene, om de kender Ulla Tørnæs. Måske fra fjernsynet men nu er hun her altså i virkeligheden. »Jeg har set hende i tv om tosprogede børn«, siger en dreng grinende.

»Hvordan går det så med dem?« spørger Ulla Tørnæs ham.

»Ikke så godt. Ikke for halvdelen af dem«, svarer han.

»Nå, så er det godt, at det er den rigtige halvdel, der går her«, siger Lise Egholm.

3.b synger en sang om fem-tabellen, og bagefter arbejder de videre med at tegne kvadrater. De skal tegne, klippe, lime og samle en terning i papir.

Klassen består udelukkende af tosprogede elever. Rådmandsgades Skole har omkring 400 tosprogede elever og cirka 100 danske. Derfor er børnene delt op i klasser efter sproggrupper, for det er skolens erfaring, at det fungerer bedst. Nogle klasser er blandede eller næsten danske, i andre taler børnene mest arabisk eller urdu. Til gengæld er der et stort samarbejde mellem parallelklasser, så alle har mulighed for at møde hinanden.

3.b får sproglig stimulering, så i denne time er der flere lærere på klassen. Det har betydet, at klassen er på niveau med den næsten danske parallelklasse. Ikke noget, man tit oplever på Rådmandsgades Skole, men det er lykkedes på dette klassetrin.

»Kan I have det godt og sørge for at være den rigtige halvdel, som vi talte om før«, siger Ulla Tørnæs på vej ud af klassen.

Fra Marokko og Jylland

Hos 4.a bliver Ulla Tørnæs mødt med levende lys, sang og en præsentationsrunde.

Børnene fortæller, hvor de og deres for-ældre er født. Pakistan, Irak, Grønland, Polen, Danmark, Færøerne, Norge, Marokko, Tyrkiet, Sjælland og Jylland er repræsenteret.

Ahmed fortæller, at de har arbejdet med projektopgaver med valgfrit emne. Det var lidt svært, men også sjovt, og de førte logbog.

Tre piger fortæller, at deres gruppe arbejdede med emnet skilsmisse.

»Det er et spændende emne, og vi ville gerne vide mere om det. Jeg læste en bog om en pige, hvis forældre blev skilt, og faren var alkoholiker. Vi har også interviewet nogle børn på skolen og min mor«.

Klassen havde desuden to kattegrupper, en hundegruppe, en papegøjegruppe og en fodboldgruppe.

På gangen på vej forbi en klasse stimler eleverne sammen. »Vil du høre noget?« spørger en pige ministeren, der smiler, men bliver mødt af en bøvs.

Delt i sproggrupper

Over en kop kaffe fortæller Lise Egholm om kommunens sproggruppeforsøg. Rådmandsgades Skole har valgt at køre videre med at dele børnene op i sproggrupper.

»De skal bruge deres eget sprog til at blive bedre til dansk. Det er ikke, for at de skal blive bedre til arabisk. Men vi kan ikke gøre det på andre måder, når vi har 80 procent tosprogede elever«, siger Lise Egholm.

Der er 26 sprog repræsenteret på skolen. Arabisk er mest udbredt, derefter kommer dansk og urdu. Skolen har 14 blandede klasser og 13 rent tosprogede.

Skolebestyrelsen har været særlig aktiv, og derfor er skolen begyndt at få danske elever ind i bundter.

»Vores kurve er knækket. Vi har oplevet at få syv børn ind i et bundt, hvis vi kunne love forældrene, at de kom til at gå sammen. Så er vi flinke og sætter dem i samme klasse«, siger Lise Egholm.

»Vi er gode til kulturmødet og til skole-hjem-samarbejdet. Nu er vi interesseret i det faglige. Vi har sat fokus på fagligheden, for vores børn er ikke altid gode nok fagligt. Vi har nogle ekstra resurser, som vi nu bruger til at uddanne læsepædagoger«.

Tidligere fik skolen børn, der ikke kunne sige noget som helst på dansk.

»De kunne ikke engang fortælle, når de skulle tisse. Men efter at vi har fået sproglig stimulering for førskolebørn, sker det ikke mere«, siger Lise Egholm.

Skolelederen fortæller om skolens tre 7.-klassers resultater i den nye københavner-Pisa-undersøgelse.

»Eleverne kunne læse og stave, men de kunne ikke forklare, hvad de havde læst. Lærerne var meget kede af det bagefter, men allerede dagen efter gik de i gang med at se, hvad de kunne gøre bedre«.

»Ja, de kunne se, hvad der var galt«, siger Ulla Tørnæs om Pisa-undersøgelsen.

»Diagnosen var stillet. Ja, men hvad så. Hvordan skal man bruge det?« spørger Lise Egholm og beder en lærer fortælle om Reading Recovery, som hun er uddannet i. Metoden kommer fra New Zealand og er begyndt at blive brugt herhjemme. Man forsøger at finde de elever, der har læsevanskeligheder, tidligt.

Lærer Marianne Olsen fortæller, at de læsetester eleverne flere gange. Blandt andet i 1. og 2. klasse.

»Men vi har ikke været gode nok til at bruge den viden, vi har fået. Jeg kan godt analysere testen, men vi har brug for læsevejledere, der kan hjælpe os med at bruge dét, vi får at vide, rigtigt«, siger Marianne Olsen.

Fortsæt jeres gode arbejde

Ministerens besøg på Rådmandsgades Skole slutter med en lille tale på lærerværelset ved slutningen af spisefrikvarteret.

»Undskyld, jeg dumper ind i jeres pause, men jeg er glad for at have besøgt jeres skole og hørt jeres målsætninger. Det har givet mig indsigt i, hvordan I arbejder med børnene. Jeg vil lagre dette på disketterne i mit hoved og bruge det«.

»I afspejler den kæmpe udfordring, folkeskolen står over for. Stil krav til eleverne, for de har store forventninger til jer. Fortsæt jeres gode arbejde, så er jeg sikker på, at vi får rettet op på folkeskolen, de tosprogedes situation i skolen og fagligheden«.

»Men nu vil jeg tage hjem til min valgkreds og føre valgkamp dér. I kan jo alligevel ikke stemme på mig«, var Ulla Tørnæs slutreplik.

hlauritsen@dlf.org