Anmeldelse

Det er ganske vist

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

H.C. Andersens raffinerede historie om den ærbare, men muntre høne, der får sin egen nattenettende handling retur som en vaskeægte sensation efter en rundtur i den offentlige menings- og rygtemaskine kender vi - også i langt mindre raffinerede virkelighedsudgaver end Andersens. Tænk blot på Se & Hør, formiddagsbladene og den egelundske politiseringsforskning.

Men her giver illustratoren Irene Hedlund historiens aktører og gokkede handlinger et billedsvirp, der sætter mærker langt ind i forståelsen af, hvorfor det er så spændende at vinkle sin historie, som vi med et pænt udtryk kan kalde det. Lidt selvpromovering, der driver vejrmøller med en halv vind, lidt selvprojicering, der får os til at trutte i virkelighedens narrehorn, og lidt selvsving, der gror som døde høns på slyngplanter, ja, det er blandt ingredienserne i det humoristiske og morbide billedmylder, som Irene Hedlund her ruger ud af sin farvesikre pensel.

Sidste år berigede hun Andersens "Sommerfuglen" med sine årstids- og symbolsikre illustrationer. Her er hun lige så sikker og helt anderledes, for "Det er ganske vist" er jo en helt anden og anderledes historie. Og den har noget at sige til alle aldre, for eksempel at der bor en Hans Engel, en Henrik Qvortrup og en Niels Egelund i os alle. Det er ganske vist.