"Hele vestens litteraturhistorie bygger på fortielse. Nogen bærer på en viden, som de vil gøre alt for ikke kommer til andres kendskab", docerer litteraturlektoren i Michael Bergs klasse. Femtenårige Michael er allerede på vej ud af klassen, da ordene falder, men han oplever sandheden i dem senere. For den modne kvinde, han ved et tilfælde har indledt et seksuelt forhold til, fortier noget, der - forstår vi senere, uden at få en egentlig forklaring - er så vigtigt for hende at holde hemmeligt, at hun senere vælger at tage mod den strengeste straf for at undgå at blamere sig ved at indrømme, at hun aldrig har lært at læse og skrive.

Scenen er Tyskland i 1950'erne og 60'erne. Forhistorien er, at Hanna Schmitz meldte sig som vagt for fangetransporter, som SS satte i værk, med katastrofale følger. Men da Hanna netop var blevet forfremmet til et kontorjob ved sporvejene - som hun vidste, hun ikke havde en jordisk chance for at bestride - meldte hun sig til jobbet. Det er filmens underliggende spørgsmål, om hun reelt havde et valg. Hvad stiller en kvindelig sporvognsfunktionær ellers op med sig selv i Tyskland i 1944?

Og Michael må forholde sig til problemet - skal han redde Hanna mod hendes vilje ved at afsløre den hemmelighed, hun ikke vil have frem - da han senere som jurastuderende overværer retssagen mod hende. Det samme må de ældste af vore elever, der forhåbentlig får mulighed for at se denne film sammen med deres lærer. For her er stof til timevis af samtaler om de vigtigste dilemmaer i livet.