Gyldendal udgiver litteratur-kanon
Gyldendal udgiver imponerende tekstsamling til folkeskolen, men kanonbegrebet er blevet noget slidt
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der skal gøres god plads på skolebibliotekets hylder, når Gyldendals nye tekstsamling, Kanon i dansk, ankommer til skolen. I alt 3.871 sider ældre tekster med dansk og udenlandsk litteratur til danskundervisningen i grundskolen og gymnasiet er udvalgt, til dels ud fra kriterier om hvad der har vist sig holdbart i praksis. Som Gøngehøvdingen, hvis litterære værdi har været omdiskuteret, men som stadig læses. Og som måske også kom med på grund af affektionsværdi for børnelitteraturprofessor Torben Weinreich, der sammen med Nina Christensen har forestået udvalget af tekster for 0.- 7.klasse - det første bind beregnet til højtlæsning. Der er altså foretaget subjektive skøn, der ikke bygger på den liste med 14 forfattere samt folkeviserne, som et udvalg nedsat af undervisningsministeren udarbejdede sidste efterår. Det bekymrer nu ikke Jørn Lund, der var formand for dette udvalg:
"Jeg synes, at det er en god idé at kombinere læseplanstænkning og udvalgsarbejde med en pædagogisk virkelighed. Man kan ikke lave opskrifterne i de ministerielle mødelokaler, intentionerne herfra skal udmøntes af skolens folk", siger han, og anser i den sammenhæng forlæggerne som brobyggere, som finder frem til noget, der ligger indenfor den tænkning, og giver lærerne mulighed for selv at vælge og vrage. Han finder det også fint, at udgiverne har tekster med fra andre kulturer, og desuden ikke har været så minimalistiske, som det lå i udvalgets kommissorium at være.
Jørn Lund er ikke bekymret for det slid, som kanonbegrebet har været ude for de senere år, hvor man har rangordnet alt fra sangfugle til idrætsbegivenheder.
"Man kan ikke favne hele verden, og så finder man på nogle ord, der kan skabe opmærksomhed om et emne. Det er en del af en evalueringskultur", mener han.
Heller ikke Torben Weinreich har skrupler over, at ordet kanon nu fortolkes så bredt, at man hvis man bruger det, nøje må præcisere, hvordan man forstår det i sammenhængen. Fra at betyde "bindende retningslinjer", er det gået over til at betyde "en liste over det, der er bedst".
"Ingen forbyder i dag en person at lave en kærestekanon, som rangordner tidligere erobringer", siger han. "Derfor har forlaget valgt at lave en samling, der rækker ud over ministeriets kanon, og det har givet mine kolleger og jeg god mulighed for at tilrettelægge teksterne, så de retter sig mod børn på forskellige klassetrin, også de helt små".
Torben Weinreich er positivt overrasket over omfanget af den diskussion, han fik rejst, da han for nøjagtig to år siden i forskningstidsskriftet "Nedslag i børnelitteraturen 4" udgav en artikel om at der var behov for en kanon over børnelitteratur, og som han selv senere gav et bud på.
"Jeg havde ingen forestilling om at det ville vække en sådan diskussion. Jeg har fået lang mere respons, end jeg bad om. Det var en voldsom overraskelse for mig, at det blev en så central kulturpolitisk diskussion. Den kom til at handle om meget mere, end hvad folkeskolen og gymnasiet skulle gøre ved dansktimerne", siger den netop afgåede børnelitteraturprofessor.
Kanonbøgerne for 7.- 9.klasse er sammensat af Thomas Thurah og Lene Møller. Hele serien vejer 10 kilo og 507 gram.