Læsevejleder rystet over national læsetest: Læsesvage elever kan ikke læse opgaverne

Det er ikke let at besvare en opgave, når man ikke kan læse, hvad den går ud på. Ikke desto mindre stiller overgangstesten i læsning i 2. klasse elever med risiko for ordblindhed i den situation, siger en lærer. En af hendes elever gav hurtigt op.

Publiceret Senest opdateret

Hanne Krarup Johansen var så rasende, da hendes elever i 2. klasse på Mølleskolen i Ry i sidste uge havde afsluttet overgangstesten i læsning, at hun satte sig til tasterne og skrev et harmdirrende indlæg til Ordblindenetværket. Et netværk, hun er medlem af, fordi hun også er læsevejleder på skolen i Skanderborg Kommune.

Hanne Krarup Johansen har fire elever i sin 2. klasse, som er i risiko for ordblindevanskeligheder. Hun træner blandt andet lydret læsning, tapping, gentaget læsning og forforståelse med dem, og det går stille og roligt fremad. Men i overgangstesten løb eleverne ind i en mur.

Det er selvfølgelig en læsetest, men oplæsning ville være en stor hjælp i forhold til at forstå opgaverne”, siger læer og læsevejleder Hanne Karup Johansen
Det er selvfølgelig en læsetest, men oplæsning ville være en stor hjælp i forhold til at forstå opgaverne”, siger læer og læsevejleder Hanne Karup Johansen

Det er der flere årsager til.

”I begynderlæsning læser eleverne tekster, som passer til dem. Det vil sige, at de er vant til at læse tekster i punkt 14, men i læsetesten er teksterne mikroskopiske, og når eleverne forstørrer dem, forsvinder ’gå videre-knappen’ ud af billedet. Der er masser af plads på skærmbilledet, så det må handle om, at udviklerne ikke har tænkt sig om”, siger Hanne Krarup Johansen til folkeskolen.dk/specialpædagogik.

Testen bør begynde med de letteste opgaver

Hanne Krarup Johansens elever klarede uden videre testens første del om afkodning, hvor man med to lodrette streger skal ændre tekster a la mislysføl og sæbetonegang til tre ord.

”Det går, fordi eleverne kan disse opgaver, og fordi de kun skal sidde med dem i fire minutter”, fortæller hun.

Til gengæld kalder hun anden del om tekst- og sprogforståelse for håbløs.

”I de letteste opgaver skal eleverne sætte kryds under det ord, der passer til billedet. Problemet er bare, at de letteste opgaver ikke kommer først”.

I stedet begynder eleverne med opgaver, som består af adskillige sætninger. For eksempel skal de vise, at de forstår det læste ved at vælge de rigtige ord i historier som denne:

Ole er bange om natten.

Derfor kan han ikke lege/nyse/sove/spise.

Han tror, der ligger et uhyre under sengen.

Han ligger helt stille i sin kurv/seng/stol/stue.

”Når man ved, at man tester klasser, hvor nogle elever endnu ikke har lært at læse, så begynder man med de letteste opgaver. En af mine elever i risiko for ordblindhed gik i stå på grund af den svære start, så hun fik ikke lavet de opgaver, hun faktisk kan. Hun gav op”, fortæller Hanne Krarup Johannsen.

Hun hæfter sig også ved, at overgangstesten benytter sig af opgaver fra den nu kasserede nationale test. Den var beregnet til slutningen af 2. klasse, hvor overgangstesten skal tages i begyndelsen af skoleåret. I år ekstraordinært dog først i denne måned.

”Jeg ved ikke, om det gør en forskel, men jeg tror ikke, at man har tænkt over det. Min hovedanke er, at man ikke sætter de letteste opgaver foran”, siger hun.

Eleverne møder for mange opgavetyper

Det er heller ikke hensigtsmæssigt, at testen opererer med fem opgavetyper, mener læsevejlederen fra Mølleskolen.

”Elever i 2. klasse er ikke vant til at sidde med så mange opgavetyper ad gangen, men her skal de hele tiden forholde sig til, hvad de skal, og når man ikke kan læse det første ord i en sætning som ’Hvorfor er løven sur?’, ved man ikke, hvad man skal”, siger Hanne Krarup Johansen.

Når hun selv tester sine elever, møder de to eller måske tre opgavetyper.

”Til daglig arbejder jeg særligt med de elever, som er i risiko for ordblindhed. Ingen af dem er kede af at gå i skole, men det bliver de, når de skal igennem en test, som ikke tager højde for deres vanskeligheder”.

Hanne Krarup Johansen hæfter sig også ved, at anden del af den nationale overgangstest varer 26 minutter.

”De elever, som klarede testen, syntes, det var sjovt, men også at det var hårdt. 26 minutter er lang tid at koncentrere sig, når man går i 2. klasse. Når jeg tester eleverne, varer det mellem fem og 15 minutter, og alle kommer i gang, fordi testene er tilpasset 2. klasse. Derfor synes alle i klassen, at de har lavet en god prøve”, siger hun.

Stor hjælp hvis eleverne kan få læst op

Fra på mandag kan skolerne gå i gang med overgangstesten i matematik. Her må alle elever i 2. klasse få læst opgaverne op. De samme kan de i trivselstesten i indskolingen. Den løsning kan også bruges i læsetesten, foreslår Hanne Krarup Johansen.

”Det ville være det mindste, man kunne gøre. For eksempel hvis en stemme sagde: ’Her skal du sætte x i rigtigt eller forkert’. Det er selvfølgelig en læsetest, men oplæsning ville være en stor hjælp i forhold til at forstå opgaverne”.

Hanne Krarup Johansen er ligeglad med, om Undervisningsministeriet synes, at hendes 2. klasse på Mølleskolen præsterer dårligt, men hun er ikke ligeglad med de opgaver, eleverne har fået.

”Jeg var rasende efter testen og signalerede til eleverne, at det var en møgtest”, fortæller Hanne Krarup Johansen, som sagde noget i retning af, at eleverne kun havde taget testen, fordi de skulle.

”Vi havde på forhånd taget demotesten, og før vi gik i gang med testen, undlod jeg at sige til eleverne, at de skulle klikke videre, hvis de ikke kunne læse en opgave. Vi er opdraget til at gøre os umage, så det gjorde vi også med testen. Bagefter roste jeg eleverne for, at de havde gjort det så godt de kunne”, siger hun.

Nu kender Undervisningsministeriet kritikken

Der er ofte reaktioner på indlæggene i Ordblindenetværket, som er for fagpersoner, der arbejder med læse- og skriveteknologi i undervisningen af ordblinde elever. Men opstødet fra Hanne Krarup Johansen har ikke kastet reaktioner af sig.

Det undrer hende ikke.

”Almindelige lærere er ikke med i netværket, mens jeg deltager, fordi jeg også er læsevejleder. Jeg havde brug for at komme af med min kritik, og jeg ved, at embedsmænd i Undervisningsministeriet læser med. Så ved de besked, når første runde af overgangstestene skal evalueres”, siger Hanne Krarup Johansen.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er ansvarlig for den redaktionelle del af Ordblindenetværket.

Powered by Labrador CMS