Teknologiforståelse

Viceskoleleder Malte von Sehested taler med 5. årgang på Langebjergskolen om kunstig intelligens.
Viceskoleleder Malte von Sehested taler med 5. årgang på Langebjergskolen om kunstig intelligens.

Her bliver eleverne allerede nu undervist i kunstig intelligens

På Langebjergskolen bliver eleverne undervist i kunstig intelligens. Her er erfaringen, at der er meget stor forskel på, hvor gode eleverne er til at forstå og reflektere over de nye chatbots.  

Publiceret Senest opdateret

På Langebjergskolen i Humlebæk i Nordsjælland er fremtiden flyttet ind, i hvert fald i nogle af timerne. 

Eleverne på skolen er nemlig firstmovers i forhold til at få undervisning i at forstå kunstig intelligens, og så tester de Københavns Professionshøjskoles nye digitale værktøj SkoleGPT.

SkoleGPT er en chatbot, der kan bruges i undervisningen, fordi den ikke kræver registrering og ikke lagrer eller videresælger brugerdata. 

Viceskoleleder på Langebjergskolen Malte von Sehested sidder med i SkoleGPT’s advisory board og underviser elever i emnet.

Malte von Sehested har undervist elever på 5. årgang i at bruge generative chatbots, og så har han brugt det en del i Coding Pirates, som har en afdeling, der holder deres møder på skolen. 

Han fortæller, at eleverne blev overrasket over, hvor meget der skal for, at man kan få chatbotten til at komme med svar, de rent faktisk kunne bruge. 

”Det gik rigtigt godt. Vi udforskede nogle forskellige aspekter af kunstig intelligens, især hvordan man får den til at svare det, man gerne vil have den til. Hvor mange forsøg skal der til med forskellige forespørgsler (promts), før den svarer med noget, man kan bruge? Vi havde nogle sjove oplevelser af, at man skal fortælle den ret meget, før den giver noget brugbart", fortæller Malte von Sehested. 

"Det var en øjenåbner for de her børn på 10-11 år, at nogen ting er lettere at lave selv, fordi det kan kræve ret meget arbejde at lave forespørgsler", tilføjer han.

Hvad er en prompt?

”Et prompt er den instruks, som man i et naturligt sprog bruger til at forklare chatbotten, den opgave, du vil den til at lave for dig", forklarer Malte von Sehested.

Fagligt svage elever kan ikke bruge chatbotten meningsfuldt

Malte von Sehested mener, at det haster med at få undervist eleverne i kunstig intelligens. Ikke bare fordi det allerede er en del af deres liv, men også fordi han kan se, at nogen elever allerede er ved at sakke bagefter.

”Jeg kan konstatere, at de elever, der ikke er så stærke til at forstå teknologi, har svært ved at reflektere over, hvad de skal putte ind i chatbotten for at få et brugbart output”, fortæller han.

Ifølge ham bliver det for nogen elever "lidt meningsløs copy-paste", ligesom når de klipper en tekst fra nettet ind i en præsentation uden at have læst teksten.

"Omvendt kan de elever, som er stærkere både fagligt og i forhold til teknologiforståelse, bruge det som et værktøj, der giver mening”, siger Malte von Sehested.

Når han kigger i krystalkuglen for elevernes fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet, forudser han, at deres forståelse for kunstig intelligens bliver afgørende.

”Jeg tror ikke, at mennesker kommer til at miste deres arbejde til kunstige intelligens. Men mennesker, der ikke kan bruge kunstig intelligens, vil højt sandsynligt komme til at miste deres job til mennesker, som kan”.

Er glad for SkoleGPT - men den er desværre ikke god til dansk

Malte von Sehested glæder sig over, at der nu findes SkoleGPT, som har fjernet en del af problemerne med at undervise i kunstig intelligens. 

Til gengæld er der nogle områder, hvor et lille ikke-kommercielt produkt udviklet af nogle få ansatte på Københavns Professionshøjskole, ikke kan det samme som produkter udviklet af store internationale virksomheder.  

”SkoleGPT kan fx have svært ved at håndtere, hvis mange er på samtidig. Derudover er SkoleGPT desværre ikke så god til dansk, som man kunne ønske. Den hopper over i engelsk, så snart den ikke har materiale nok på dansk”, fortæller Malte von Sehested. 

”Nogle af de mere – skal vi kalde dem ’crafty’ – elever var så smarte, at de lige kørte den engelske tekst gennem Google Translate. Men da vi bad den lave digte med bogstavrim, gjorde den det på engelsk. Så er det svært bare lige at oversætte”.

Sjovt at lege med botten

Trods udfordringerne er Malte von Sehested glad for, at han nu kan undervise sine elever i og med intelligente chatbots. 

Sammen kan de fx opleve, at der er klare grænser for, hvor intelligente de faktisk er.

”Jeg havde nogle ret sjove oplevelser sammen med eleverne", fortæller han. ”Vi fik for eksempel nogle ret sjove opskrifter på, hvordan man koger et æg. En af opskrifterne sagde, at man skal skylle ægget, indtil skallen er væk - inden man kogte det, vel at mærke", siger han.

Og det var ikke den eneste opskrift, der var noget besynderlig, fortæller han.

"En anden opskrift sagde, at man skal stryge æg med et ikke nærmere defineret køkkenredskab, indtil ægget bliver blankt". 

"Det gav så anledning til en masse snak om, hvordan den kunstige intelligens arbejder. Eleverne syntes, det var helt vild sjovt, så dum den kan virke. Så kunne vi tale en snak om det: at den hverken er dum eller klog, det er bare en sandsynlighedsmodel, den arbejder ud fra", fortæller Malte von Sehested.

"Vi lærere skal lige lege lidt med redskaberne selv, før vi for alvor kan dykke ind i det"

Ifølge Malte von Sehested er det en god ide at starte med eksperimentere sammen med eleverne. På lidt længere sigt kræver god undervisning i kunstig intelligens dog mere af læreren.

”Det bliver rigtigt spændende, når vi begynder at gå lidt mere fagligt til værks. Men vi lærere skal lige lege lidt med redskaberne selv, før vi for alvor kan dykke ind i det. Så langt er vi ikke nået endnu. Vi skal finde ud af, hvor det kan bruges. Og vi kan ikke bare overlade det her til eleverne og lade dem selv finde ud af det". 

"Der er ingen tvivl om, at det her ikke er noget, eleverne bare kan”, siger han.

Derfor skal lærerne også klædes på til opgaven, understreger Malte von Sehested.

"Lærerne er generelt rigtig gode til at anvende it, men vi kommer nok til ramme ind i en problemstilling omkring teknologiforståelse”, siger han. 

"Vi mangler tydelighed omkring, hvad forventningen er, inden vi går i gang med at løfte den store efteruddannelsesopgave, det er. Lige nu er det lotteri, om du går på en skole, hvor der er en lærer, som interesserer sig for emnet og får lov af sin ledelse til at bruge den interesse i undervisningen”.

Regeringen har i sit skoleudspil foreslået, at teknologiforståelse fremover både skal integreres i skolens fag og gøres til et selvstændigt valgfag i udskolingen. 

Powered by Labrador CMS