”Det her er Anton. Han er bange. Han har nemlig hørt, at der er krig i et land, der hedder Ukraine. Og i går læste han et sted på nettet, at der også kan komme krig i Danmark”.

Sådan begynder en ny gratis e-bog til brug i folkeskolen skrevet af Katrine Quorning. Men faktisk var Katrine Quorning ikke særlig hooked på ideen om at skrive en bog om krigen i Ukraine, da forlaget ringede og spurgte, om hun ville lave en opfølgning på sin populære e-bog ”Anton bekæmper corona”.

Det var først, da hendes mand, Mads Lykke-Øster, kom hjem fra arbejde, at bogen begyndte at forme sig i hendes hoved, fortæller hun. Hendes mand er nemlig lærer i tre 4.-klasser på Petersmindeskolen i Vejle, og han har i den grad oplevet, at krigen har fyldt i elevernes bevidsthed.

”Da jeg kom på arbejde om torsdagen, da krigen lige var brudt ud, var der nogle af børnene, der var i panik, og andre græd. De snakkede om, at 3. verdenskrig ville begynde lige om lidt, og de havde hørt ubehagelige historier, og de syntes, det var meget uhyggeligt. Jeg endte med at måtte bruge størstedelen af min undervisning den dag på at tale med de bekymrede elever om situationen”, fortæller Mads.

Katrine Quorning og Mads Lykke-Øster havde en snak om, hvad det betød for børnene, og så var Katrine i gang

”Med alt det, jeg hørte fra Mads, kunne jeg se, at jeg måtte give det et skud. Det er jo selvfølgelig ikke meningen, at man skal fortælle seks-årige om alle de ubehagelige ting, der sker i en krig. Men virkeligheden er bare nu, at de fanger en masse brudstykker på sociale medier, og så vokser det sig til noget stort, som de bliver bange for. Når de først er dér, så tror jeg, det er utroligt vigtigt at få talt med dem, så de ikke går og er bange alene”, siger Katrine Quorning.

Særligt behov i indskoling og mellemtrin

Katrine Quorning er selv gymnasielærer i dansk og psykologi og har også undervist i folkeskolen. De seneste år har hun holdt foredrag om alkoholisme i hjemmet på skoler og ungdomsuddannelser, skrevet en historisk roman om 2. verdenskrig, en bog om at vokse op med misbrug og lærebøger i psykologi til gymnasiet. Og så har hun skrevet bogen ’Anton bekæmper corona’. Den nye bog ’Anton er bange for krig’ er tænkt til samme målgruppe som bogen om corona. Det er primært indskolingen, den henvender sig til.

”Min og forlagets tanke var fra starten med bogen om corona, at den var til forældre, der havde brug for et udgangspunkt for at tage den svære snak med deres børn. Men vi kunne hurtigt se, at rigtig mange lærere brugte den, og det giver god mening”, fortæller hun.

Mads Lykke-Øster oplever også et tydeligt behov i indskolingen og på mellemtrinnet. Han har tidligere undervist i udskolingen, og dér kan man have en anden form for samtaler med eleverne, fordi de forstår tingene på et andet niveau. I indskolingen handler det meget om at berolige eleverne, og her har han brugt den nye bog.

”Det er vigtigt at få forklaret dem, at det her ikke er tredje verdenskrig. Det er noget, der foregår langt væk. Jeg taler også med dem om, hvad Rusland er, og hvordan Ukraines historie hænger sammen med Ruslands, men på deres niveau. De ser en masse på de sociale medier, men det bliver et virvar af forskellige indtryk, og det starter panik. Jeg mener, at min opgave som lærer i fjerde klasse er at berolige dem og yde førstehjælp på elever, der er bange, og der er bogen faktisk en god hjælp”, siger Mads Lykke-Øster

Ingen unødige detaljer

Udgangspunktet for bogen var de spørgsmål, Mads kom hjem og fortalte, at eleverne havde stillet. Derudover har Katrine Quorning undersøgt, hvad børn spørger til på børnetelefonen, og hun har også brugt Red Barnets forslag til, hvordan man taler med børn om krig.

DLF: Det kræver ekstra resurser, hvis skolerne skal rumme ukrainske børn

”Det er vigtigt, at man ikke lyver for børnene, men samtidig behøver man ikke at give dem en masse unødige detaljer. Der er en tank på forsiden af bogen, men udover den er der ingen urovækkende billeder i bogen og ingen unødige detaljer. Den forsøger at give svar på de spørgsmål, som børnene måtte have og gøre situationen genkendelig for dem”, fortæller Katrine Quorning.

I bogen taler Anton med sin historielærer, og læreren fortæller ham om Nato, at det er lidt ligesom, hvis man har en konflikt med en anden i skolegården, og så har man vennerne - Natolandene - der kan hjælpe en.

”Det handler om at finde et billede, børnene forestår. De ved også, hvordan sådan nogle konflikter bliver stoppet med hjælp fra venner eller voksne. Og det med, at man i bogen ser Anton snakke med en lærer, er jo også en konkret opfordring til børnene om, at de kan tale med de voksne, hvis de er bange for krigen”, siger Katrine Quorning.

Det er meget bevidst, at Rusland i bogen ikke bliver præsenteret som den onde. Tanken er, at det er Putin, der bliver identificeret med bøllen i skolegården. Og på billederne ligner Rusland de andre lande.

”Det er jo en supersvær balance, men det er megavigtigt, at den enkelte russer ikke kommer til at fremstå som fjenden. Den skal jo også kunne bruges i klasser, hvor der sidder russiske elever”.