Folkeskoler bruger billedskoler mere end nogensinde før, viser ny kortlægning.
Folkeskoler bruger billedskoler mere end nogensinde før, viser ny kortlægning.

Forbilledligt samarbejde mellem folkeskoler og billedskoler

Ny kortlægning af landets billedskoler viser, at folkeskolerne er flittige brugere af billedskolernes tilbud. Til gengæld er traditionen med lærere, der arbejder delvist på en grundskole og delvist på en billedskole ved at uddø.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da Kompetencecenter for Børn, Unge og Billedkunst blev oprettet I 2014, var det på en trist baggrund.

"De seneste 10-15 år er billedkunstfaget nedprioriteret i både folkeskole, gymnasieskole og på læreruddannelsen. Faget skal have flere timer, højere status, og underviserne skal opkvalificeres", skrev centeret dengang i en pressemeddelelse.  Derudover var - og er - målene at arbejde for at sikre billedkunstens talentudvikling og billedskolernes eksistensgrundlag.

Nyt kompetencecenter vil kæmpe for billedkunstfaget

Det med eksistensgrundlaget kan man diskutere, men at faget har fået højere status siden 2014, er ubestrideligt. For eksempel er det som toårigt valgfag nu et eksamensfag og selv om billedskolernes økonomi forsat er presset, tilbyder de forløb, der lokker flere skoleklasser til end nogensinde før, viser en kortlægning, som kompetencecenteret i samarbejde med landsforeningen Børn, Kunst og Billeder har offentliggjort. Data til undersøgelsen er indsamlet i 2020.

"Vi har gået med en fornemmelse af, at antallet af brugere af billedskolerne var stagneret, men det er steget virkelig meget", siger Karen Marie Demuth, som er sekretariatsleder og konsulent i kompetencecenteret. Hun fortæller, at man på grundlag af kortlægningen skønner, at mindst 16.500 børn og unge hvert år deltager i billedskolernes aktiviteter ud over den almindelig holdundervisning.

"Det er en stigning på over 6200 børn og unge i forhold til sidste kortlægning fra 2014. Dog skal det siges, at fordelingen rundt omkring i landet er meget ulige. Nogle steder er der intet sket, andre steder er rykket helt vildt".

Billedkunst: Åben skole-samarbejde er afhængigt af ildsjæle

Tradition for samarbejde

Det er bemærkelsesværdigt, at folkeskolerne bruger billedskolerne mere nu end i 2014, fordi en af de naturlige bindeled mellem de to institutioner, kombinationslærerstillingerne, er kraftigt på retur.

"Billedskolerne er vokset ud af folkeskolen og mange steder har der været kombinationsstillinger, hvor en lærer arbejdede på billedskolen noget af tiden og i folkeskolen resten af tiden. Så er et tæt samarbejde helt oplagt", fortæller Karen Marie Demuth. "Det er vores indtryk at de stillinger er noget på retur, men samarbejdet med folkeskolen fortsætter helt ufortrødent".

Forfatter: Billedkunst må aldrig blive et fyldfag

Langt de fleste steder er samarbejdet med folkeskolerne centreret om kortere temaforløb, ad hoc samarbejde eller projekter, der foregår lejlighedsvist eller som fælles pædagogiske dage, hvor de ansatte professionelle kunstnere i billedskolerne inviterer billedkunstlærere indenfor med henblik på opkvalificering, viser kortlægningen. Et par steder i landet står billedskolerne for at afholde grundskolens valgfagshold, men det er ikke så udbredt.

Reform med begrænset effekt

Da billedskolernes vilkår sidste gang blev kortlagt i 2014, var der særligt fokus på virkningen af folkeskolereformen, som netop var indført. Dengang indikerede svarene en betydelig usikkerhed i forhold til, hvordan reformen ville påvirke samarbejdet med skolerne. Nu, hvor reformen er indført, svarer en stor del af billedskolerne, at man ikke mener, reformen har haft nogen virkning på den undervisning, de tilbyder.

En lige så stor del påpeger, at reformen har skabt flere muligheder for mere og for mere formaliseret samarbejde. For eksempel har nogle kommuner sat ekstra midler af til et fast samarbejde mellem skole og billedskole og et par billedskoler nævner, at der i kølvandet af skolereformen er lavet deciderede partnerskabsaftaler. Andre billedskoler nævner dog, at de oplever, at der ikke overordnet er fulgt økonomiske midler med ønsket om og forventningerne til mere samarbejde med folkeskolerne. Et par billedskoler nævner, at den længere skoledag giver logiske udfordringer i forhold til planlægningen - og muligvis har givet lidt trættere elever.

Billedkunstforening: Skoleaftalen tilfører ikke timer nok

 

Powered by Labrador CMS