Anmeldelse

Billedbog

Min bror Lukas og slaget i Køge Bugt

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Af Nils Hartmann og Dorte Karrebæk

48 sider, 178 kroner

Gyldendal

Sorg og savn kan være svære størrelser at behandle i børnebøger. Men Hartmann og Karrebæk kan kunsten, uden at det hele bliver for patetisk. De har lavet en dejlig, underspillet bog om en lille drengs drøm om at genforenes med sin druknede storebror. Men også om et venskab, der får livet til at gå videre.

Læseren beriges med skarpe og stærkt sansede iagttagelser gennem en niårigs øjne, fuldt af hverdagsliv og gennemarbejdede fantasier.

Andre niårige vil have godt af at læse den uden bedrevidende voksnes kommentarer, men med samme voksne på standby til en snak om livets uretfærdighed, og om livsmod og optimisme - trods alt.

Tonny Hansen