Hun spørger også om, hvilke diskurser der er medbestemmende for den sproglige omgangsform på efterskolen, og hvilken betydning de unges sproglige bevidsthed har i forhold til at udvide deres sproglige handlemuligheder. I projektet tydeliggør hun, at nogle af de udvalgte elever ved hjælp af forskellige sproglige funktioner, taler sig ind i en os og dem diskurs, hvor "os" er dem, der kender nogen, der kender nogen, går i det rigtige tøj og bor de rigtige steder. Derudover tilhører denne diskurs en diskursorden vedrørende det at være ung med penge. De elever taler sig ind i en diskurs om, at hvor man bor har betydning for ens sociale status og udviklingsmuligheder. "Ved en positionerings- og faceanalyse blev det tydeligt at, selvom de to elever tilhører den samme sociale gruppe, og begge taler sig ind i den samme diskurs, foregår der stadig en kamp om definitionsmagten," skriver forfatteren. Om to elevers sproglige bevidsthed, står der i konklusionen: "De er begge meget bevidste, men på to forskellige måder. C lægger vægt på, at han taler pænt, fordi han kommer fra et sted i landet, hvor man taler pænt, men han reflekterer ikke synderligt over mulighederne ved sproget, selvom han oplever, hvilke rettigheder der følger med. Den manglende refleksion bunder i en umodenhed eller i en selvoptagethed, hvor fortællingen om at bo i Hellerup overskygger alt andet. IK lægger derimod vægt på, at hun er god til at formulere sig, fordi hun interesserer sig for sproget i sig selv. IK er desuden meget opmærksom på, hvilke handlemuligheder der åbner sig for hende gennem sproget. Hun ved, hun kan bruge sproget til at fremstå på en bestemt måde, der passer til situationen." Konklusionen lyder, at den elev, der via sit sprog fremstår som høflig, venlig og dygtig sandsynligvis vil få en skolegang, der er mere præget af positive oplevelser, end den elev der ikke kan. Alle elever burde have mulighed for at udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at få en stemme i så mange kontekster som muligt, det er hvad sproglig bevidsthed kan bidrage med hos de unge. "De vil få kompetencerne/kundskaberne til at blive hørt, lige meget hvor i livet de befinder sig, hvilket er vigtigt i det senmoderne samfund, vi har i dag," skriver Ida Helene Geertz. Det er ifølge forfatteren netop denne bevidsthed, der skal kvalificeres gennem danskundervisningen. Igennem arbejdet med sprogspil og drama skabes der netop rum for at udvikle sit sprog og sin bevidsthed om sprog. Mundtlighed og sproget bliver genstand for undervisningen. Et undervisningsforløb kan bestå af flere elementer, både praktiske, dramatiske sprogspil, hvor eleverne skal sætte sig i en andens sted og  tilpasse sit sprog dertil, men også rent analytiske opgaver, hvor eleverne skal identificere de forskellige typer sproghandlinger, der findes og se, hvordan de påvirker samtalen. Sådanne aktiviteter vil være med til at åbne eleverne øjne for, hvad sproget er, hvad sproget gør, og hvad sproget kan. Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Man tager det sgu for givet - Ungdommens sproglige bevidsthed og italesættelse på en efterskole på Frederiksberg.