Dømt for overfald på lærer

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Du har haft min datter i skolen. Jeg ved, hvor du bor. Du skal dø!' Sådan lød det fra en mand, der en nat i august pludselig gik til angreb med knytnæveslag og spark på en anden gæst på Søborg Bodega.

Men selvom det foregik på et værtshus en fredag nat, var det ikke et værtshusslagsmål, men derimod vold mod tjenestemand, afgjorde retten i Gladsaxe torsdag i sidste uge. Overfaldsmanden blev idømt 60 dages hæfte og skal betale læreren 14.000 kroner i erstatning for den svie og smerte, som læreren led ved overfaldet og stadig lider under psykisk nu fire måneder senere. Overfaldsmanden overvejer dog, om han vil anke dommen.

'Det er en sejr for alle Danmarks lærere', lyder det lettet fra Martin Empacher, tillidsmand for og kollega til den overfaldne lærer på Egegård Skole i Gladsaxe efter den meget klare dom. Han kritiserer derimod stærkt, at Gladsaxe Kommune valgte ikke at anmelde overfaldet som en arbejdsskade. Kredsen tog affære i stedet, og dagen før afgørelsen i byretten fik læreren brev fra Arbejdsskadestyrelsen om, at overfaldet er godkendt som en arbejdsskade. Læreren faldt omkuld ved overfaldet og havde store hudafskrabninger på skulderen og brystet, nedsat følesans i brystet og væske i den ene lunge, da han blev undersøgt efter overfaldet. I dag er han tilbage i arbejde, men på nedsat tid.

Skolechef i Gladsaxe Kommune Ole Kjær har på Folkeskolens opfordring undersøgt, hvorfor kommunen ikke anmeldte sagen som en arbejdsskade. Han oplyser, at kommunen henvendte sig til Arbejdstilsynet og fik at vide, at det kun skulle ske, hvis skaden var sket på arbejdspladsen eller inden for arbejdstiden.

'Den slags er jo et skøn, og det har altså været anderledes end den afgørelse, der nu er truffet', siger Ole Kjær.

Læreren var på bodegaen og fik en enkelt øl efter en privat sammenkomst. Det var, da han var på vej ud af værtshuset, at han pludselig blev overfaldet og faldt omkuld, inden nogle andre gæster hjalp ham. Senere ude på fortovet dukkede voldsmanden op igen, og mens han igen slog på læreren, kom truslerne, og det gik op for læreren, hvem overfaldsmanden var.

'Det er sjældent, at anden del af paragraf 119 om vold mod tjenestemænd bruges, nemlig vold eller trusler mod en person i anledning af personens tjeneste', fortæller anklager i sagen, politiassessor ved Gladsaxe Politi, Marianne Iversen.

'Jeg kunne i min procedure henvise til en anden sag fra 1982, hvor en DSB-ansat på Århus-Kalundborg-overfarten havde afvist en lastvognschauffør. En måned senere mødes de tilfældigt på en restaurant, og den DSB-ansatte får flere knytnæveslag. På samme måde kunne man i denne sag gå så vidt som til at sige, at læreren ikke ville være blevet slået, hvis han ikke havde haft den tiltaltes datter i skolen'.

For lærerne på Egegård Skole blev overfaldet på kollegaen også anledning til i fællesskab med ledelse og skolebestyrelsen at tage fat på at udarbejde et sæt fælles spilleregler for, hvordan elever, forældre og lærere skal samarbejde. Ideen er, at reglerne er ens for alle tre grupper, godkendt af alle, og at alle dermed føler sig forpligtet af dem. Det handler om åbenhed, en god samarbejds- og sprogtone, engagement, gensidig respekt, og at man giver hinanden arbejdsro, når man i fællesskab har truffet beslutning om mål og midler.

'De fælles spilleregler skulle - når de fungerer efter hensigten - være adfærdsregulerende. På den måde håber vi, at eventuelle uenigheder og diskussioner bliver opfanget og løst konstruktivt frem for at udvikle sig til en egentlig konflikt', siger Martin Empacher.