93-gruppen har været usynlig

De delegerede efterlyste analyser og information undervejs i overenskomstforhandlingerne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Indkalderne til kongressen, i skikkelse af Århus-formand Gordon Ørskov Madsen, kritiserede hele forløbet omkring overenskomstforhandlingerne og pensionen for 93-gruppen for at være lukket og uforståeligt.

'Vi har en lang demokratisk proces, hvor medlemmerne er inddraget. Derefter beslutter vi nogle krav. Når så resultatet slet ikke svarer til det, vi har talt om, skylder vi medlemmerne en forklaring. Ellers vil de nemlig ikke være med næste gang', sagde Gordon Ørskov Madsen.

Anni Herfort sagde, at arbejdsgiverne havde været helt afvisende over for at give noget til enkeltgrupper og tidligere totalt havde afslået at hjælpe 93-gruppen. Det resultat, der er kommet igennem denne gang - hvor gruppen, der mistede penge for nogle måneder ved overgangen til kommunerne, har fået en vis kompensation - er det bedste, man kunne opnå, sagde hun. Hun forklarede, at Lærerforeningens forhandlere gerne ville have givet flere penge til gruppen. Det kunne de ikke komme igennem med. Hun understregede, at der er tale om en proces, som der er taget hul på, og hvor man så kan gå videre næste gang.

Men Lone Sinnbeck (Odense Lærerforening), som var en meget ivrig fortaler for 93-gruppen ved kongressen i 2001, kunne slet ikke forstå, hvad der var sket siden:

'En ting er, hvad man ender med at få igennem ved overenskomstforhandlingerne. Men jeg synes slet ikke, det har været synligt siden kongressen, at 93-gruppen har haft en topprioritet. Vi mangler svar på, hvilke forslag til løsninger der har været fremme siden kongressen. Jeg foreslog for eksempel, at man kunne give 3,5 procent ekstra i pension til gruppen. Men vi lagde os netop ikke fast på bestemte modeller. Hvilke priser har der været på tale for at løse problemet. Hvad har hovedstyrelsen drøftet. Og hvorfor er der ikke kommet beregninger af, hvad forskellige modeller ville koste', spurgte hun.

John Lemkuhl (Køge og Vallø Lærerkreds) fremhævede, at der også er stor forskel på en tjenestemandspension og en overenskomstpension. Han var blevet ringet op af en person, som søgte en stilling og i den anledning havde sammenlignet de to pensioner. Forskellen ville blive over 40.000 kroner om året, havde han beregnet. 'Om der så bliver sat 15.000 eller 18.000 ind på en konto, det batter ikke noget. Det udvalgsarbejde, der nu skal være, skal i hvert fald sørge for, at man ser hele horisonten rundt, inden man gør noget', understregede han. Men Flemming Ernst (Hvidovre Lærerforening), som har siddet i det tidligere pensionsudvalg, advarede mod, at man bruger mere tid på at diskutere. Allerede på kongressen havde han slået til lyd for, at der skal handles her og nu. Han kunne lide forslaget om de 3,5 procent.

Lars Busk Hansen (Hirtshals, Hjørring og Skagen) sad i den gruppe, som endevendte pensionsproblemerne og kom med anbefalinger til hovedstyrelsen. Også han efterlyste nogle beregninger af, hvad det vil koste at løse problemet:

'Hovedstyrelsen var ved at falde ned af stolen, da den fandt ud af forskellene på pensionen for en overenskomstansat og en tjenestemand. Men dengang var der ingen, der talte om 93-gruppen, heller ikke i hovedstyrelsen. Det var godt, at Lone tog det op. Personligt så jeg meget gerne, at det blev løst - også fordi jeg selv har penge i klemme - men vi er også nødt til at være realistiske. Vi har virkelig brug for en analyse af problemerne og af, hvad det vil koste', sagde han.

Lotte Lange (hovedstyrelsen) efterlyste, at hovedstyrelsen skulle have haft mulighed for at diskutere, hvordan kompensationen til 93-gruppen skulle foregå. Den havde slet ikke beskæftiget sig med emnet siden kongressen, sagde hun og kritiserede, at en rapport om mistede måneder fra 7. januar ikke var kommet på bordet i hovedstyrelsen.

Anni Herfort forsvarede sig med, at netop den rapport var et rent teknisk papir om et afgrænset problem. Men hun forklarede, at man undervejs i forhandlingerne havde afsøgt alle muligheder, inklusive den, Lone Sinnbeck havde rejst. Men arbejdsgiverne ville ikke være med til noget. Hun forsvarede sig også med, at man knap nok var kommet i gang med forhandlingerne om den specielle lærerdel af overenskomsten, før man havnede i Forligsinstitutionen.

Uacceptabel situation

Kongressen finder, at 93-gruppens problemer ikke blev løst tilfredsstillende ved Overenskomst 02. Gruppens situation er fortsat uacceptabel.

Danmarks Læreforenings kongres fastslår, at foreningen fortsat vil arbejde for pensionsforbedringer for 93-gruppen.