Folkeskolens leder:

Al magt til kommunerne

En dag vil en satiriker grave forløbet omkring afskaffelsen af de obligatoriske læringsmål i folkeskolen frem – og se, at virkeligheden som så ofte før overgår fantasien.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For det er en farce, som netop i denne tid får sin afslutning i Folketingssalen, hvor partierne stemmer om et lovforslag, som gør de godt 3.000 videns- og færdighedsmål vejledende i stedet for obligatoriske.

Det var de sådan set enige om allerede for halvandet år siden. Men KL og Finansministeriet har hele tiden kæmpet indædt imod, at målene skulle gøres vejledende, og dernæst imod, at kommunerne skulle forbydes i stedet at sætte deres egne mål.

Finansministeriet vil gerne kunne måle skolen med obligatoriske mål - og KL bryder sig aldrig om, at Christiansborg begynder at bestemme i kommunerne. De to parter har her en fælles interesse.

De har så fundet en lov fra 2009 frem. Den siger, at det er kommunerne, som »fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed«.

Jamen? Det er åbenbart kommet bag på forligskredsen på Christiansborg, som siden maj har diskuteret lovteksten på livet løs, i den tro at det er dem, der bestemmer.

Ministeren blev endda bedt om at komme med en ny formulering, da kommunerne i den første tekst havde fået sneget ind, at de fik lov til at erstatte de bindende mål med deres egne mål. Meningen med lovændringen var at give skolerne og lærerne en frihed, der »kunne mærkes helt ud i klasselokalet«, som ministeren formulerede det.

Facit blev dog, at forbuddet mod kommunale mål nu er pillet ud af teksten og erstattet af »et stærkt signal«.

For som formanden for børne- og kulturudvalget i KL forklarer til folkeskolen.dk, så duer det ikke, at man fra Christiansborg vil bestemme »helt ind i klasselokalet«. Altså bestemme, at kommunerne ikke må bestemme.

Hallo! Meningen var jo netop, at det var skolerne, lærerne, skolelederne og forældrene, som skulle vælge. Sat på spidsen er styringen af folkeskolen med dette forløb rykket endeligt ud i kommunerne.

Målene bliver ganske vist vejledende - men kommunerne kan nu, som de ønsker, selv vælge at lægge mål oveni eller gøre de vejledende mål obligatoriske.

»Hvis vi følger deres logik, så kan den paragraf (i loven fra 2009, redaktionen) bruges til at underminere al lovgivning«, som Alex Ahrendtsen siger til folkeskolen.dk.

Om det går så galt, er svært at vide. Hvis KL strammer skruen for meget, kan den jo risikere, at der bliver flertal for at ændre loven fra 2009. Men kernen er, at skolelederne og lærerne nu alligevel ikke har en lovtekst, som giver frihed i klasselokalet.

Signaler er gode, men de har det med mest at blive efterlevet af dem, der er enige, og som ydmygt indser, at politikerne på Christiansborg er klogere, end de selv er. Hvor mange mon der findes af den type i det kommunale landskab?

Powered by Labrador CMS