Skolen fortsat skal kunne danne mennesker og ikke blot give værktøjer til hulemennesker, mener næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange.
Skolen fortsat skal kunne danne mennesker og ikke blot give værktøjer til hulemennesker, mener næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange.

Opgør med markedstænkning og konkurrencestat

En række nye, kritiske bøger gør op med konkurrencestat og markedstænkning. Også Danmarks Lærerforening gør modstand. Foreningen er gået sammen med folkekirken og foreningen Skole og Forældre om konferencen 'Hvad skal vi med skolen'. "Det er et forsøg på at mobilisere nogle fælles kræfter i civilsamfundet, som ønsker en anden vej for skolen", siger lærernes næstformand.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et opgør med den herskende idé om, at markedet kan løse alverdens samfundsmæssige problemer, spidser til. Ikke kun i Danmark, men i hele den vestlige verden.

Det fremgår af en ny bog, antologien "Tag etikken tilbage - Markedstænkningen og dens konsekvenser".

Bogens redaktør, sognepræst Mikkel Wold, giver således et overblik over en voksende, internationale kritik af den økonomiske tænkning, som har domineret den politiske ideudvikling siden 1980'erne, markedstænkningen.

Et eksempel på en kritisk røst er den franske økonom Thomas Piketty, der i sin bog "Kapitalen i det 21. århundrede" påviser, at den nye, uregulerede kapitalisme øger den økonomisk ulighed i de vestlige samfund og medfører en grænseløs succes for en lille bitte elite, der kontrollerer en stadig større del af verdens rigdomme.

Bogen gjorde Piketty til en akademisk verdensstjerne på få øjeblikke, og alene dét kan ses som et udtryk for en stigende modstand mod en uhæmmet kapitalisme, mener Mikkel Wold, der også er lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i Løgumkloster.

DLF i alliance med præster og forældre

DLF i alliance med præster og forældre

DLF vil ikke oprette en modelskole blev udgangen på debatten i kongressalen, i hvert fald ikke her og nu, men altså hjælpe skoler med at søge om dispensationer fra folkeskoleloven. Og så vil DLF forsøge at puste til den gryende utilfredshed med den politiske elites markedstænkning og den såkaldte 'nødvendighedens politik'.

"Vi har allerede taget et initiativ. 4. november holder vi en konference sammen med folkekirken og Skole og Forældre. Den skulle gerne sætte gang i lokale debatfora", sagde Dorte Lange på kongressen.

"Det er et forsøg på at mobilisere nogle fælles kræfter i civilsamfundet, som ønsker en anden vej for skolen. Som ønsker, at skolen fortsat skal kunne danne mennesker og ikke blot give værktøjer til hulemennesker. Vi håber, at det kan være starten på en folkebevægelse. Folkebevægelser er vi stadig gode til i Danmark, og jeg tror, at vi kan bidrage godt til sådan en", tilføjede næstformanden.

Nye, kritiske bøger om konkurrencestaten

Nye, kritiske bøger om konkurrencestaten

Hvordan hænger elevernes længere skoletid sammen med, at arbejdskraft er blevet den bærende værdi?

"Eleverne skal blive så fagligt dygtige, at de kan tage et job, og det mener politikerne, at de kun kan blive, hvis de holdes længere i skolen, og hvis lærerne underviser dem mere", svarer Peter Kemp.

"Politikerne har i reformen lagt vægt på arbejdsmarked, men ikke på social ansvarlighed. Det sociale aspekt er trængt i baggrunden i reformen. Skolen skal nu forberede eleverne på at indgå i konkurrence. Det er det, det hele drejer sig om. Konkurrence", tilføjer han.

Eleverne skal uddannes til soldater i konkurrencestatens tjeneste

Eleverne skal uddannes til soldater i konkurrencestatens tjeneste

Det er derfor, Peter Kemp har opfundet begrebet 'halvdannelse', forklarer han. Elevernes fag-faglige udvikling er jo kun halvdelen af en dannelsesproces, siger han. Den anden halvdel handler om at udvikle sociale sider af personligheden, men denne halvdel er altså ved at blive presset ud af skolepolitikken.

Peter Kemp finder Ove Kaj Pedersens bog "Konkurrencestaten" frem, slår op på side 172 og læser højt:

"Folkeskolen har - nu for første gang i sin 160 år lange historie - ikke mere som primær opgave at danne den enkelte til at være borger eller deltage i et demokrati, men at udvikle den enkelte til 'soldat' i nationernes konkurrence".

Peter Kemp lægger bogen fra sig. "Elevernes personlige og sociale udvikling er trængt i baggrunden. Det forsvinder ikke fra den ene til den anden dag, men det regnes for ligegyldigt. Sådan er det blevet", siger han.

"Der er sket en faglig pervertering af hele uddannelsessektoren. Man gør ikke eleverne og de studerende til ansvarlige medborgere, men klæder dem på til at indgå i et konkurrenceræs. De skal blive dygtigere end den anden. Det er halvdannelse, teknisk vidensdannelse, ikke social dannelse".

Den nye skoles egentlige formål: Konkurrenceræs

Den nye skoles egentlige formål: Konkurrenceræs

Professoren, der også er leder af Center for Etik og Ret i København, er anfægtet. "Uanset, hvor fagligt dygtige vi kan gøre eleverne, så må vi også danne dem til socialt ansvarlige borgere, der gør noget for andre uden, at det tæller i konkurrencen. Hvis man bare opøver eleverne i tekniske færdigheder, og de ikke lærer om love og moralbegreber og ydre regler, bliver det alles krig mod alle", siger han.

Lykkes det at gøre konkurrenceræset til det egentlige formål i skolen, kan det få fatale konsekvenser for et samfund som det danske, der netop er kendetegnet ved et skattesystem, der skaber lighed mellem borgerne, og et gratis sundhedsvæsen, som hjælper dem, der ikke kan klare sig selv, mener Peter Kemp. "Vi står midt i en kulturkamp", siger han.

"Hvis det vigtigste er at blive dygtigere end de andre, så nedbryder vi fællesskabet. Vi er pæne mennesker, der gør, hvad vores politikere siger, og hvis de siger, at jeg skal blive bedre end de andre, så er det det, jeg bestræber mig på - hvordan bliver jeg bedre end de andre?"

Kunkurrencestaten: 'En vanvittig ideologi'

Kunkurrencestaten: 'En vanvittig ideologi'

Professoren har spurgt sig selv: "Hvad er det, der driver den vanvittige ideologi? Det er ikke, fordi de er onde, men de er måske fascineret af tanken om det at blive dygtigere end andre. Og så er de også hundeangste for kineserne".

Lige meget hvad - Danmark må tilbage på sporet og finde den rette balance mellem materiel produktion og kulturelt og socialt liv, det kan være fodbold eller litteratur eller kunst eller at omgås andre. "Den balance er gået tabt i skolereformen, det er ikke den, man sigter på", siger Peter Kemp.

'Mennesket forsvinder i markedet'

'Mennesket forsvinder i markedet'

Nogle hævder, at konkurrencestaten blot er en modernisering af den socialdemokratisk velfærdsstat, men det holder ikke stik, mener Peter Kemp.

"I konkurrencestaten vil mennesket forsvinde i markedet, og konkurrencen vil tromler velfærdstaten ned", siger han.

"Velfærdsstaten handler jo blandt andet om at sætter grænser for ikke at skabe ulighed i samfundet, og det er det, skolen har opdraget børnene til, men nu skal de opdrages til små egoister - det får de at vide, er det rigtige. Men hvordan skal vi så kunne leve samme? Det er en kortslutning. Det er dårlig tænkning", fastslår professoren.

Uetisk adfærd

Uetisk adfærd

Præsten Mikkel Wold er enig. "Hvis for mange begynder at opføre sig uetisk og udannet, vil samfundet bryde sammen, og vi får en struktur og en ideologi, som hylder en uetisk adfærd - eller i hvert fald gør det muligt at tjene ret godt på den. Så der er grund til at gribe ind", siger han.

"Vi har erstattet viden med kompetence, hvorved vi trykker en instrumentalistisk tankegang ned over dannelsen. Det er udtryk for en markedstænkning, der ødelægger en dannelsesforståelse, vi burde slås mere for", tilføjer Mikkel Wold.

"Markedstænkningen har gjort, at vi har fået 'det numeriske samfund', som uddannelsespolitisk blandt andet ytrer sig i en overdreven tiltro til Pisa-test", påpeger han.

"Til alle tider har grådigheden, materialismen, egoismen og snæversynet truet ethvert samfund. Dannelse og civilisationen er forsøget på at styre de tendenser. I dag har disse ubehagelige træk imidlertid taget førertrøjen på", fastslår Mikkel Wold.

Konference: Hvad skal vi med skolen

Konference: Hvad skal vi med skolen

Men nu kæmper stadig flere altså for at få fælleskab, næstekærlighed, social ansvarlighed og solidaritet i førertrøjen.

Konferencen, som Danmarks Lærerforening holder sammen med Folkekirken og foreningen Skole og Forældre i morgen i Nyborg, har overskriften "Hvad skal vi med skolen?".

Det er meningen, at deltagerne efterfølgende skal etablere lokale samtalegrupper på tværs af de partnere, der har en interesse i folkeskolen, om skolens formål, indhold og udvikling, oplyser Danmarks Lærerforening.

Powered by Labrador CMS