DLF-kongres '15
0   215

Hvad vil vi med skolen?

De styringsinstrumenter, der lægges ned over skolen i øjeblikket, er i fuld gang med at ændre folkeskolens fokus og formål, uden at det har været til debat, sagde formand Anders Bondo ved åbningen af Danmarks Lærerforenings kongres.

Intetsigende selvfølgeligheder.

Sådan lyder Anders Bondos dom over de to hovedmål med folkeskolen - at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at triv­slen skal styrkes.

Artiklen fortsætter under banneret

»Alligevel fremfører politikere det som den helt store nytænkning: Nu skal eleverne blive så dygtige som muligt!« sagde han i sin beretning ved indledningen til Danmarks Lærerforenings kongres i København i denne uge.

Målene er blevet oversat til et succeskriterium, der lyder, at 80 procent skal opnå gode testresultater i læsning og regning.

»Handler det om livsoplysning? Nej, det handler om effektivisering, outputstyring og datafunderet læring«, sagde Anders Bondo og understregede, at de store navne, der stod bag den danske tradition for at diskutere formålet med skolen, Grundtvig og Løgstrup, absolut gik ind for, at eleverne skulle lære noget. Folkeskolelovens formålsparagraf har traditionelt stillet langt større krav til fagligheden end det, der kan måles i forsimplede elektroniske test.

Anders Bondo citerede tidligere formand for den internationale lærerorganisation Thulas Nxesi, der på en tidligere DLF-kongres har sagt: »Lærerne og deres fagforeninger har et særligt ansvar for vedholdende at insistere på, at hele samfundet deltager i debatten om, hvilken form for uddannelse vi har brug for«.

»Det vil være på høje tid. De styringsinstrumenter, der lægges ned over skolen i øjeblikket, er i fuld gang med at ændre folkeskolens fokus og formål, uden at det har været til debat. Det er vores ansvar, at det ikke sker«, sagde Anders Bondo og lagde op til et opgør med den læringsmålstyrede undervisning, der ruller ind over landet, næsten inden kursusarrangørerne har nået at pakke plancherne væk fra årene med læringsstile som det eneste saliggørende.

Lærerindflydelse har betydning

På sommerens lærerverdenskongres i Canada var hovedtemaet styrkelse af lærernes såkaldte self-efficacy, som er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen.

»Det handler om, at lærerne føler sig sikre i deres evner og muligheder for at give eleverne den bedste undervisning, og det handler om, at man har indflydelse på udviklingen og organiseringen af skolen.

TÆTTERE SAMARBEJDE MED FRISKOLELÆRERNE

Grundskolen er blevet frontlinje i en uddannelsespolitisk værdikamp, og Anders Bondo er alvorligt bekymret for, at dansk skoletradition med tilværelsesoplysning og dannelse som grundpillen bliver blæst omkuld af konkurrencestatens effektiviseringskrav.

»I den situation synes jeg, at vi alvorligt skal overveje, om vi grundskolelærere ikke i langt højere grad skal forene kræfterne«, lød det fra talerstolen på DLF's kongres i denne uge. »Begivenhederne i 2013 viste, at fællesnævneren er langt større end det, der skiller, og vi fik dokumenteret, at vi i den grad er afhængige af hinanden. Foreningen af vores fælles kræfter som grundskolelærere er en af de debatter, jeg håber, vi kan få på vores kongres«.

I en undersøgelse fra før ferien svarer hele 63 procent af lærerne, at de nu har mindre indflydelse på rammerne for undervisningen. Kun to procent svarer mere«, sagde Anders Bondo og gik direkte til angreb på målstyringssystemer som meebook og itslearning:

»Hvem tror, at det fremmer lærernes self-efficacy, at mange skoleforvaltninger for at vise handlekraft beslutter, at nu skal alle lærere bruge et helt bestemt it-program til at implementere kommunalbestyrelsens - eller måske rettere forvaltningens - beslutning om læringsmålstyret undervisning. Helt uden at forholde sig til, om lærerne fagligt finder det hensigtsmæssigt, og helt uden at forholde sig til, hvordan i himlens navn lærerne skal få tid til at skrive læringsmål, tegn og evalueringer ind for alle elever, når der er 20-25 sekunder per elev per lektion til den samlede forberedelse. Det hænger overhovedet ikke sammen!«

Skal vi selv oprette en skole?

Ud over at diskutere, hvad vi vil med skolen - blandt andet på en kommende konference sammen med Skole og Forældre og Folkekirkens Skoletjeneste - løftede Anders Bondo og-så sløret for en anden tanke, han har gjort sig:

»Hvordan kan vi dokumentere betydningen af self-efficacy, en høj social kapital og betydningen af leadership i stedet for man-agementledelse? En mulighed, jeg gerne vil drøfte her på kongressen, er, at vi tager initiativ til, at der oprettes en eller flere skoler, der med folkeskolelovens formålsparagraf som grundlag i praksis viser, hvordan man kan skabe den gode skole«, sagde Anders Bondo og understregede, at han ikke har en færdig model parat.

Guld og grønne skove

»I 2013 lovede KL og regeringen guld og grønne skove: Når bare lederen fik mulighed for at tildele lærerne den forberedelsestid, de havde brug for, i stedet for en aftalebaseret tildeling, ja, så ville det hele blive meget bedre«, sagde Anders Bondo med direkte adresse til politikere i både KL og Folketinget.

»Jeg bliver nødt til at gentage mig selv: En lærer med 28, 29 eller 30 undervisningslektioner - eller endnu flere - og med fire-fem timer til at forberede dem kan umuligt leve op til de krav til undervisningen, der er formuleret i loven. Jeg er godt og grundigt træt af at høre politikere og embedsmænd, der aldrig har stået med ansvaret for en undervisningsopgave, sige, at vi bare skal gøre tingene på en anden måde. Vi kan ikke bedrive undervisning ved at bruge en kollegas forberedelse eller ved at hive et færdigt it-baseret undervisningsforløb ned fra nettet. Det er en helt anden undervisning, I har lovet elever og forældre - det er en helt anden undervisning, I fastlagde i den lov, I selv har ansvaret for«.

Denne artikel er skrevet kort før kongres 2015 på baggrund af Anders Bondo Christensens talepapir.

Det talte ord gælder.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ