'Tænk hvis man skulle til at inddrage dagene op til påske eller lave længere skoledage for at indhente det. Det ville lægge et enormt pres på skoler og lærere. Men det er heller ikke det, jeg hører ministeren forlange. Men jeg mener, vi må have en afklaring på det fra ministeren', siger formand for DLF Gordon Ørskov Madsen.
"Tænk hvis man skulle til at inddrage dagene op til påske eller lave længere skoledage for at indhente det. Det ville lægge et enormt pres på skoler og lærere. Men det er heller ikke det, jeg hører ministeren forlange. Men jeg mener, vi må have en afklaring på det fra ministeren", siger formand for DLF Gordon Ørskov Madsen.

DLF, KL og skoleledere: Kræv ikke erstatningstimer for onlineundervisning

KL, skolelederne og lærerne er enige. Elever skal kunne sendes hjem til onlineundervisning i særlige tilfælde uden efterfølgende krav om, at timerne også skal gennemføres fysisk på et senere tidspunkt.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skoler må godt sende elever hjem til onlineundervisning, når der ikke er elever eller lærere til at gennemføre undervisningen på skolen.

Sådan lød det fredag fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i radioprogrammet P1 Morgen.

Men senere samme dag udsendte Børne- og Undervisningsministeriet en præcisering på deres underside med spørgsmål og svar om coronasituationen på grundskoleområdet.

Her står, at fjernundervisningen vil betragtes som "ikke-obligatorisk", og derfor vil undervisningen "i sådanne tilfælde ikke have karakter af almindelig undervisning".

Vælger en skole at sende elever hjem til onlineundervisning, lever skolen ikke op til de lovbestemte minimumskrav for undervisningen, understreges det videre fra ministeriet.

"Det er vigtigt her at være opmærksom på, at en elevs frivillige deltagelse i fjernundervisning ikke må træde i stedet for den almindelige undervisning, og at timerne fra frivillig fjernundervisning ikke kan medregnes ift. skolens forpligtelse til at efterleve minimumskravene for timetal eller undervisningstidens samlede varighed efter reglerne i folkeskoleloven".

DLF: Der er behov for en afklaring fra ministeren

Også formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen vil kæmpe for, at skolerne kan sende elever hjem til onlineundervisning uden, at det betyder, at skolerne efterfølgende bliver straffet med eksempelvis krav om erstatningstimer.

"Det vil være helt urimeligt", siger han og understreger, at skolerne prøver at leve op til alle gældende regler og krav til undervisningen, men at det på grund af coronasituationen kan være umuligt - og man så forsøger at give bedst mulig undervisning online.

"Så skal man ikke stå til regnskab for det bagefter", siger han og peger på de praktiske udfordringer, som vil opstå, hvis Christiansborgpolitikerne holder fast i reglerne om minimumskrav til undervisningen.

"Tænk hvis man skulle til at inddrage dagene op til påske eller lave længere skoledage for at indhente det. Det ville lægge et enormt pres på skoler og lærere. Men det er heller ikke det, jeg hører ministeren forlange. Men jeg mener, vi må have en afklaring på det fra ministeren", siger han.

Powered by Labrador CMS