"Man fyrer lærere på et grundlag, som ikke er sagligt acceptabelt. Til det første møde fik vi af Røde Kors-ledelsen at vide, at der ville blive tale om marginale reduktioner. Et til tre årsværk, vurderede man. Det er i dag blevet til ti. Vi blev stillet stillinger i udsigt, som de i dag ikke kan love os, og har siden januar ventet på klart svar. Den endelige udmelding fik vi først for otte dage siden (den 23.5.2013 red.)", fortæller Lasse Larsson, som er fællestillidsrepræsentant for lærerne på asylskolerne og meget utilfreds med måden, Røde Kors har håndteret sagen på. I hans optik er der vendt op og ned på rækkefølgen i forløbet, og de udmeldinger som har været, har været upræcise og uklare.

Kan ende i faglig voldgift

I stedet mener Lasse Larsson, at Dansk Røde Kors skulle have ventet med at fyre lærere, til de ydre rammer var på plads. De skulle have ventet, til de nye skolers adresser var fundet, tilbudt medarbejderne mulighed for at flytte med og på den måde si de uinteresserede fra.

"Det er normalt den procedure, vi arbejder ud fra, og som lærerne også er indforståede med. I vores ansættelsesbrev er 'risikoen' for at blive forflyttet indskrevet, så længe det er inden for rimelig afstand og inden for regionen. Som jeg ser det er der i denne sag ingen fornuftig grund til at sige os op. Arbejdsopgaverne ligger der, og børnene er der", siger Lasse Larsson. Danmarks Lærerforening er gået ind i sagen, som kan ende i en faglig voldgift for usaglig afskedigelse.

"Yderst beklageligt" Drifts- & økonomichef i asylafdelingen Carsten Isaksen forstår godt, at forårets usikkerhed har påvirket medarbejderne. Han forklarer, at beslutningen om at opsige næsten samtlige ansatte på asylskolerne på Sjælland skyldtes planer om en ny struktur for både centre og skoler. Men fordi der ikke lå nogen planer om at spare eller sænke lærernormeringen, sagde man dengang til medarbejderne, at der kun forventes at ville ske marginale tilpasninger.

Men i mellemtiden er der sket en række andre forandringer af den type, der sker rigtig tit i asylcenter-verdenen - færre børn på de sjællandske centre, flere nytilkomne og dermed færre med ret til undervisning.

"Det er yderst beklageligt, men det betyder, at vi kun får brug for cirka 51 årsværk", siger Carsten Isaksen.

De afskedigede medarbejdere har haft denne uge til at skrive ansøgninger og gå til samtale, hvor de skal motivere, hvorfor de er interesseret i at arbejde på en bestemt af Røde Kors-skolerne.

Når DLF mener, at opsigelserne var usaglige, er det fordi de fleste lærere i deres kontrakt er ansat i region Sjælland, ikke på en bestemt skole - man kunne altså sagtens have flyttet dem til en anden skole, hvis der fortsat var brug for dem, som Røde Kors hævdede. Men ifølge Carsten Isaksen har man som medarbejder også et arbejdssted og krav på varsel, hvis man skal flytte skole.

"Og så kunne vi komme i en situation, hvor en medarbejder kom og sagde, at vedkommende ikke kunne se sig selv på den nye arbejdsplads, og så ville vi være nødt til at sige vedkommende op på dét tidspunkt". Ved at opsige samtlige medarbejdere, så de ikke er ansat næste skoleår, har Røde Kors altså sparet eventuelle omkostninger til de medarbejdere, som ikke var klar til at flytte arbejdssted.

Lasse Larsson sidder med i det ansættelsesudvalg, som beslutter, hvem af de tidligere kolleger, der skal være med på det nye hold.

"Det er enormt svært. Alle lærere er indover de samme stillinger og ligger på den måde i konkurrence med hinanden. Der er meget på spil for den enkelte. Det er svært og stresser i en tid, hvor det er vanskeligt at finde nyt arbejde".

Lockoutet Samtidig påpeger han, at mange af lærerne har undervurderet risikoen for at miste deres arbejde. Dels på grund af for ringe kommunikation fra ledelsen, og dels fordi de til det sidste har håbet på, at tingene ville løse sig.

"Mange har siddet med is i maven og afholdt sig fra at søge væk. De brænder for den her målgruppe og de her børn og har ikke søgt andre muligheder. Først sent er det gået op for dem, at der slet ikke er så mange stillinger at søge på asylskolerne, en kendsgerning ledelsen kunne have forudsagt for lang tid siden".  

Ifølge Lasse Larsson har beslutningstagerne fokuseret for ensidigt på at få budgetterne afstemt i forhold til de nye rammer, som Udlændingestyrelsen har udstukket, og overset de menneskelige omkostninger.  Ironisk nok har det faktum, at samtlige Røde Kors-lærere var lockoutet af Moderniseringsstyrelsen i april næsten været en fordel, oplever Lasse Larsson. 

"Jeg tror vi kan takke lockouten for, at vi ikke har haft flere sygemeldinger. Det var en afbrydelse i en meget opslidende proces, og har reddet mange fra kollaps. På den måde har vi hilst den velkommen - som en slags held i uheld."