Skolerådet: Ledere skal kunne disponere over lærernes forberedelsestid

Der kan drives bedre skoleudvikling, hvis lederne får friere rammer til at disponere over lærernes arbejdstid, mener Skolerådets formandskab. Lærerforeningen og skolelederne synes, rådets indblanding er unødig.

Publiceret

formandskabets anbefalinger:

-       At ministeren og KL efterdrøftelse med de relevante parter fastsætter få, klar og ambitiøsepolitiske udviklingsmål

-       At ministeren får udvikleten samlet videnstrategi på folkeskoleområdet

-       At skoleledernes engagerersig mere i udviklingen af undervisningen og sætter en klar retningfor skolens didaktiske og pædagogiske arbejde

-       At ministeren iværksætterinitiativer, der tilvejebringer større variation ilederuddannelser, så der kommer flere moduler i pædagogisk ledelse,bedre vidensgrundlag for uddannelser af ledere, undersøger ogforsøg med opkvalificeringsinitiativer i skolernes praksis

-       At det vil være en fordelfor skolernes pædagogiske udviklingsarbejde, hvis skolens ledelsefår friere rammer til at disponere lærernes arbejdstid

-       At ny redskaber afprøves iveltilrettelagte forsøg, før man implementerer dem, at der er godtid til implementering og at man sikrer at detaljeringsgraden stårmål med værdien for elevernes læring.

-       At ministeren i samarbejdemed KL får etableret en enhed med stærke lærer- ogskolelederkompetencer, der kan hjælpe skolerne med at opfylde depolitiske fastsatte mål.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"En justering af lærernes arbejdstidsaftale vil kunne bidrag til en optimal tilrettelæggelse af det pædagogiske udviklingsarbejde på skolen. Det vil blandt andet give skolelederen mulighed for at understøtte den enkelte lærers kompetenceudvikling ved at en del af forberedelsestiden for eksempel kan dedikeres til observationer af undervisningen lærerne imellem", står der i den netop offentliggjorte beretning fra Skolerådets formandskab.

2020-plan: Regeringen vil have mere undervisning ud af lærerne

"Hvis man skal arbejde systematisk med udvikling af undervisning, så bliver grænsen mellem kompetenceudvikling og forberedelse af undervisningen mere uskarp. At deltage i fælles udvikling af bedre undervisning kan også være en slags forberedelse. Så ud fra det perspektiv, kan der være behov for en mere fleksibel struktur", siger formand for Skolerådet Jørgen Søndergaard.

Den anbefaling er man uforstående over for i Danmarks Lærerforening.

"Vores nye arbejdstidsaftale er netop meget fleksibel i sine grundsætninger. Vi kalder det slet ikke forberedelsestid længere, det er en faktor, hvor der ligger mange forskellige opgaver i. Lederne kan sagtens gå ind og bruge den faktor på fælles pædagogisk udvikling. Men helt grundlæggende mener vi ikke, at arbejdstidsaftalen er et område, som skolerådet eller ministeren skal blande sig i. Det er en sag mellem de faglige organisationer", siger formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF Bjørn Hansen.

Skolelederforeningens formand Anders Balle kan heller ikke se, at der er behov for ændringer på den front.

"Der er i den nye arbejdstidsaftale ikke et minut af lærernes arbejdstid, der er deres egen. Jeg mener til gengæld, at lærerne bør være mere til stede på skolen, fordi det kan styrke samarbejdet, og man så kan bedrive fælles skoleudvikling".

Kultur og normer på skolerne er anderledes

Jørgen Søndergaard er klar over, hvad der står i arbejdstidsaftalen, men han mener, at det er et spørgsmål om fortolkning.

"Jeg hører fra mange skoleledere, at det er en udfordring. Der er en kultur og nogle normer på nogle skoler, der siger at lærernes forberedelsestid er deres egen. Som jeg hører det er der behov for nogle ændringer, hvis man skal få tid til fælles skoleudvikling".

Det billede kan Anders Balle godt genkende, men understreger, at det handler om at skabe accept af, at det er en ledelsesmæssig beslutning.

Bjørn Hansen er enig:

"Det er muligt, at det ikke er alle lærere, der tænker sådan, men så må lederen sammen med tillidsrepræsentanten forklare det. Man kan sagtens sætte gang i udviklingsprojekter, specielt hvis man diskuterer det med lærerne først. Men det er klart, at hvis man lægger en ny opgave ind, så må man fjerne en anden. Det handler om at prioritere, den tid der er, og ikke bare lægge oveni".

 

 

 

 

 

Læs mere

Læs hele beretningen fra Skolerådets formandskabher