"Sandheden om ADHD er kompleks, men der er ingen tvivl om, at mange børn er invaliderede af ADHD. Jeg har især fundet ud af, at det er svært for sårbare børn, der er disponeret for ADHD, at honorere de store krav til selvforvaltning og omstilling, som der stilles til nutidens børn", siger Marianne With Bindslev.

Hendes erfaringer med børn med ADHD skiller sig ikke ud fra flertallets, men hun arbejder i krydsfeltet mellem børn, pædagogik og sociale forhold og har skrevet "Epidemien - min jagt på sandheden om ADHD" i det såkaldte singleformat, som er længere end artikler, men kortere end bøger. I den digitale fortælling rejser hun ud i medicinens, pædagogikkens og psykologiens verden for at finde svar på, hvorfor et voldsomt stigende antal børn - både i hendes egen omgangskreds og i hele Danmark - får diagnosen ADHD.

Barnet ved ikke, hvor det skal gøre af sig selv

I singlen besøger Marianne With Bindslev en række af de børn, der har fået stillet diagnosen, hun pløjer sig gennem de seneste undersøgelser, hun taler med førende eksperter, og hun graver sig tilbage til 1789, da lægen Sir Alexander Crichton beskrev, hvordan visse børn led af en sær "uro".

Resultatet er blevet en personlig beretning, og undervejs har forfatteren stået ansigt til ansigt med ubehagelige erkendelser.

"Det er ikke særlig rart, at vi udstøder sårbare børn. Vi bliver nødt til at spørge os selv, om vi har skabt et samfund, der fremkalder og stimulerer ADHD med den måde, vores familier, institutionsliv og skoler er indrettet på".

Ét er sikkert, mener Marianne With Bindslev:

"Tegnede vi en cirkel om barnet i skolegården i 1950'erne, var den højst sandsynligt så snæver, at barnet ikke havde nok plads til at udfolde sig på. Tegner vi cirklen i dag, er der tilsyneladende så meget plads, at barnet ikke ved, hvor det skal gøre af sig selv".

Struktur kræver bevidstgørelse blandt lærere

Tiden er inde til, at lærere ser hinanden i øjnene og finder metoder, der fungerer, mener Marianne With Bindslev.

"Lærere bruger mange skiftende arbejdsformer, og nogle steder skal elever selv mærke efter, om de har brug for et frikvarter, men tiden er inde til, at vi tænker over, hvordan vi kan gøre skoledagen struktureret og forudsigelig. Det vil alle børn have gavn af", siger hun.

Det betyder ikke en tilbagevenden til den sorte skole.

"Min svigermor har været lærer i 33 år og lader som mange andre børnene lære af hinanden via cooperative learning. Men hun sætter struktur på. For eksempel har alle elever ved hvert bord et nummer, så hun kan sige, at alle etterne skal hente farver til hele bordet. Så er ingen i tvivl om, hvem der skal gøre hvad".

En anden ide er at bruge piktogrammer til at vise børnene, hvad der skal ske i timen, og om de skal være ude eller inde i frikvarteret. Lærerne skal også være enige om, hvilke regler der hersker på skolen.

"Lærerne bør indgå en kontrakt med hinanden om, hvilke regler der er til stede på den enkelte skole. De skal være ensartede, så man undgår, at der er forskellige regler, alt efter hvilken lærer man har. Børn, der er disponeret for ADHD, trives ikke med skiftende regler, så det handler om at være på forkant og skabe struktur. Det kræver en helt anden bevidstgørelse end for 30 år siden, fordi vi befinder os i en anden tid".

Forældre skal tage lederskabet på sig

Marianne With Bindslev ser også sin egen forældregeneration i øjnene.

"Vi er ikke særlig god til at være tydelige forældre. Vi vil vores børn det rigtig godt og er dygtige til at opdrage til selvstændighed, men vi er måske knap så gode til at være tydelige forældre, der rummer, at noget kan være svært for vores børn. Vi skal turde tage lederskabet på os og anerkende, at det er svært, når man ikke kan få sin vilje. Vi skal stå fast, når ens seksårige søn vil se en fodboldkamp, der sendes en sen aftentime, når man ved, at han så ikke kan hænge sammen dagen efter", siger Marianne With Bindslev.

Børn vokser op med computerspil, men det tyder på, at symptomerne på ADHD reduceres jo mere, man leger i grønne omgivelser, hvor man bruger kroppen fysisk, fortæller hun.

"Vi kan ikke rulle tiden tilbage, men alle børn har gavn af struktur, og den enkelte familie må gøre sig tanker om, hvordan den skaber rammer, som får børnene til at trives. For eksempel får vores seksårige søn kun lov at spille på computeren i en halv time, og det styrer vi med et æggeur, så vi ikke skal diskutere med ham, hvor lang tid der er gået".

En smagsprøve på singlen

Ingen af hendes egne tre børn - tvillinger på seks og lillesøster på knap tre år - har ADHD. Men de ældste går i klasse med Victor, der ifølge lægerne har ADHD i moderat grad og også medvirker i bogen. Marianne With Bindslev skriver:

Victor bryder ofte sammen. Når indtrykkene overmander ham, når han kommer til at slå uden at tænke sig om, og når hverdagens rutiner brydes. Som da han havde været ovre hos sin ven Jonas for at lege og spise aftensmad. Efter maden hentede hans mor ham, og på vejen hjem hoppede, hinkede og løb Victor foran, ligesom han plejer.

Lige pludselig stoppede han op, drejede rundt og udbrød: 'Hvad skal vi have til aftensmad, mor?', og moren, Sussie, måtte forklare, at han jo lige havde spist aftensmad. Der var ingen mad, når de kom hjem. Så hulkede Victor højlydt, tårerne trillede ned ad kinderne, og Susie måtte skiftevis trøste og skubbe ham resten af vejen hjem.

"Det er min hjerne, der gør det", sagde han.

Sussie strøg ham over kinden.

"Det er ok, Victor".

"Epidemien - min jagt på sandheden om ADHD" er netop udkommet på det journalistiske forlag Zetland. Det koster 24 kroner at få adgang til singlen. Du kan læse en smagsprøve via linket til højre.