En elev blander sig konstant i det, de andre børn i klassen laver. Han er ret klodset og ødelægger mere end de andre. I frikvartererne er han tit den ene part i slagsmål, så han kommer jævnligt vred og opkogt ind til timerne. Og når klassen har emneuge står han helt af. Så tilbringer han det meste af tiden i læseklinikken.

Den slags elever bliver der flere af. Det skyldes ikke, at forældre er blevet dårligere til at opdrage deres børn. Ofte ligger der fejludviklinger i hjernen bag, nemlig såkaldt Damp (Deficits in Attention, Motor Control and Perception).

- Damp-børn handler ofte umiddelbart og styret af deres impulser og når derfor ikke at se nærmere på den situation eller opgave, de skal løse, inden de går i gang. Derfor lærer børnene ikke af deres erfaringer, siger neuropsykolog Anne Vibeke Fleischer, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Ballerup.

Anne Vibeke Fleischer har netop skrevet lærerguiden 'Børn med DAMP i skolen'. Det skyldes, at det stigende krav til eleverne om at arbejde selvstændigt og på eget initiativ afslører flere og flere børn med Damp.

- Damp-børn elsker gentagelser, fordi de ikke selv behøver danne sig et overblik. Overblikket ligger i, at 'vi gør, som vi plejer'. Det betyder ikke, at børnene ikke også skal udvikle sig. De kan bare ikke klare det i samme tempo som de øvrige i klassen, siger Anne Vibeke Fleischer.

- I gamle dage stod alle plusstykkerne under hinanden i regnebogen. På den næste side dukkede alle minus-stykkerne op. Det var overskueligt, så det kunne Damp-børnene finde ud af. Men i dag er der fem forskellige opgave-typer påén side. Det stiller store krav til, at eleverne er fleksible. Det er fint for de fleste. Bare ikke for Damp-børn, siger Anne Vibeke Fleischer og tilføjer, at det først og fremmest er drenge, der lider af sygdommen.

Manglende evner

Et Damp-barn har det ikke kun vanskeligt med vekslende opgaver i matematikbogen. Han kan også have svært ved at kombinere mere simple ting som at spise frokost, mens der er højtlæsning. Han mangler simpelthen evnen til at målrette sin opmærksomhed.

- Damp-børn har ikke let ved at styre deres bevægelser. De udføres ofte for hurtigt og med alt for mange kræfter. Det betyder, at børnene har svært ved at udføre målrettede og sammensatte handlinger, hvor de skal håndtere ting eller redskaber, for eksempel at skrive, klippe, skære med kniv og bygge med lego, forklarer Anne Vibeke Fleischer.

- Hvis et barn ikke kan udføre de bevægelser, der skal til for at skrive, har han mindre koncentration i overskud til at stave ordene rigtigt. Derfor går Damp ud over indlæringen, selv om der er tale om normalt begavede børn, tilføjer Anne Vibeke Fleischer.

Børnene karakteriseres også ved, at de har svært ved at tage imod beskeder. De ser og hører som regel godt nok, men det kniber med at opfatte og tolke indtrykkene. Derfor kan de have svært ved at høre forskel på ord som bil og pil eller lyset og lysene og ved at se forskel på bogstaver, hvor en millimeter op eller ned udgør hele forskellen, for eksempel h, n og r.

De kan også have svært ved at skelne fantasi fra virkelighed, så de bliver ofte beskyldt for at lyve, når de fortæller historier.

Belastende handicap

Et af de største problemer opstår, når Damp-barnet skal lære at begå sig blandt andre. Derfor kan frikvarterer udvikle sig til små mareridt.

- Det er lettere at lære, at to plus to er fire end at lære regler for leg og samvær. To plus to er altid fire, mens reglerne for legen ikke altid udtrykkes direkte. Det sker først, når de bliver overskredet, og så skal barnet huske tilbage for at forstå, hvad han har gjort galt. Barnet skal både forstå situationen og bruge sin erfaring. Det kan Damp-barnet ikke, og så ender det let i en konflikt, siger Anne Vibeke Fleischer.

- De har svært ved at se situationen fra en andens synspunkt og kan derfor ikke leve sig ind i andres følelser. Det kan på længere sigt føre til social isolation, fordi de andre børn ikke gider lege med barnet. Det er en belastende del af handicappet, siger Anne Vibeke Fleischer.

Mange Damp-børn undgår at lege med jævnaldrende, men vælger yngre legekammerater, som giver dem lov til at bestemme legen. Eller også forsøger de at lege med børn, der er ældre. Ofte leger de allerhelst med forstående voksne.

Plads i skolen

Det kræver langvarig hjælp at lære børnene at lege med andre og at samarbejde.

- Nogle er så hårdt ramt, at de har brug for et skræddersyet miljø. Men langt de fleste kan godt klare sig i folkeskolen, i hvert fald i de små klasser, hvor læreren i højere grad strukturerer sin undervisning for eleverne end i de ældste klasser, siger Anne Vibeke Fleischer.

- Det kræver dog, at læreren har et ekstra lille øje på barnet. Hun skal for eksempel sørge for, at han rydder sit bord, inden han skal i gang med noget nyt. Det nytter ikke, at det flyder med klistermærker, legetøj og bøger, siger Anne Vibeke Fleischer og tilføjer, at det ofte er nødvendigt med en støttelærer.

Der skal også være andre regler end for de andre børn. For eksempel skal barnet have lov at gå en tur i gården, når han kan mærke, at forvirringen inde i hovedet bliver for stor.

- Det er vigtigt, at læreren står ved over for sig selv, sine elever og deres forældre, at børn med Damp har brug for særlig hjælp. Børn bliver ikke lige ved at blive behandlet ens, siger Anne Vibeke Fleischer.

Hvis en lærer har mistanke om, at en elev har Damp, skal han gå til en fagmand, for eksempel skolepsykologen. Han kan så vurdere, om der er behov for en grundigere tværfaglig undersøgelse udført af en psykolog, en talepædagog, en fysio- eller ergoterapeut og en lærer i specialundervisning, enten nu eller på et senere tidspunkt.

- Vi skal ikke bare bruge Damp-diagnosen i flæng. Nogle børn er nu engang mere umodne eller urolige end andre. Det skal de have lov til, uden at vi med det samme sætter en diagnose på dem. Derfor er det vigtigt med en grundig undersøgelse, siger Anne Vibeke Fleischer.

'Børn med DAMP i skolen' er udgivet af Foreningen for MBD/DAMP-Børn med støtte af Tips- og Lottomidler. Første oplag på 4.000 er gratis og fås hos landsformand Evelyn Andersen, telefon 39 69 52 24.

-Henrik Stanek er freelancejournalist.