Sådan bruger dansklærer verdensvendthed

Dansklærer Jan Frydensbjerg arbejder kreativt med sin litteraturundervisning, og han er overbevist om, at han på den måde får fat i elever, som han ellers ikke ville nå.

Publiceret Senest opdateret

“Man kan sammenligne det med, når man går ud af biografen. Så er der tit fem-ti minutter, hvor man har lyst til at være et bedre menneske. Man tænker måske, at ’jeg skal da også være lidt mere sammen med mine børn’ eller sådan. Det er jo det, man ønsker for de tekster, man giver sine elever – at de bliver siddende lidt længere i bevidstheden”.

Sådan siger Jan Frydensbjerg, lærer og skolebibliotekar på Lisbjergskolen ved Aarhus og konsulent i Center for Undervisningsmidler i Aarhus, om at arbejde verdensvendt med sin litteraturundervisning.

“Verdensvendthed handler meget om, at litteraturen skal sige børnene og de unge noget. De skal kunne leve sig ind i litteraturen på en anden måde, end de oplever det gennem en analysemodel. Jeg mener, det er vigtigt at få gjort teksten nærværende for eleverne”, siger han.

Gennem årene har Jan Frydensbjerg introduceret sin 9. klasse for en række forskellige greb, de kan bruge, når de skal arbejde med en ny tekst. Så nu er de selv med til at vælge, hvilke af dem de vil bruge undervejs i læsningen.

“I stedet for at arbejde med resume eller personkarakteristikker arbejder vi kreativt med at få foldet forskellige tanker om teksten ud. Det kommer de virkelig i dybden med på en anden måde, end når vi laver klassisk analyse eller svarer på spørgsmål”.

Om Jan Frydensbjerg

Jan Frydensbjerg er konsulent i Via CFU's afdeling i Aarhus. Derudover arbejder han som udskolingslærer, læringsvejleder og skolebibliotekar på Lisbjergskolen ved Aarhus.

Han har igennem en årrække arbejdet sammen med lektor Ayoe Quist Henkel om at udvikle litteraturdidaktik og er medforfatter på bogen ”Grib litteraturen! 50 litteraturdidaktiske greb”.

Litterær aktivisme som undervisningsmetode

Grebene kan være at lade figurer fra ældre litteratur lave opslag til sociale medier, skrive resumeer som haikudigte, genfortælle en hel bog med emojies eller som en opskrift – “tag en deciliter humor og bland med en skefuld dårlig stemning” for eksempel.

Ofte griber Jan Frydensbjerg til “litterær aktivisme”, som han kalder det, når klassen skal arbejde verdensvendt i dansktimerne.

“Da vi arbejdede med bogen ’Tag gaden tilbage’, lavede nogle af mine elever en brochure om ulovlig billeddeling, som er et af bogens temaer”, fortæller han.

“Den bog gav også anledning til nogle debatter om forskellen på, hvordan piger bliver mødt, hvis de har været sammen med flere forskellige fyre, kontra hvis drenge har været sammen med mange forskellige piger. Det er også en form for verdensvendthed”.

Når man laver traditionel litteraturundervisning med analysemodeller, er der nogle elever, som står af, mener Jan Frydensbjerg.

“Men hvis man griber litteraturundervisningen lidt mere kreativt an, når man bredere ud blandt eleverne”.

Powered by Labrador CMS