Socialrådgiver Tina Mogensen Givskud Tilst Skole er en af de eneste skoler i Danmark, der har en skolesocialrådgiver ansat - og hvad betyder det så for inklusionsarbejdet, for lærernes arbejde med inklusion mv.Lars Just
“Hun peger på ting, vi andre ikke ser”
Lærerne Heidi Færk Mikkelsen og Lise Jørgensen er enige om, at det at have en skolesocialrådgiver ansat direkte på skolen gør inklusionen bedre.
Hvor mange skolesocialrådgivere ansat direkte på en skole der findes, har ikke været muligt at finde et eksakt tal på.
Hos Dansk Socialrådgiverforening oplyser de, at antallet af skolesocialrådgivere har været stigende de senere år, og at Faggruppen Skole- og dagtilbudssocialrådgivere har omkring 200 medlemmer. Langt de fleste af dem arbejder dog i en fremskudt myndighedsfunktion, hvor de er ansat i en kommunes familieafdeling, men har nogle faste dage, hvor de arbejder ude på en eller flere skoler/dagtilbud
“Hun giver os støtte, sparring, andre vinkler på tingene plus en forlomme til nogle tilbud og muligheder. Som socialrådgiver ved hun, hvad, hvor og hvordan man kan søge – og hun får sat nogle ting i gang hurtigt og er med til at mindske elevernes fravær”.
Annonce:
Sådan opremser udskolingslærer og klasselærer i 9. klasse Lise Jørgensen fordelene ved at have skolesocialrådgiver Tina Mogensen Givskud ansat på skolen.
Som lærer er man ikke uddannet til at tage sig af børn med traumer, ADHD, angst med videre, og her er Tina Mogensen Givskud med til at fjerne noget magtesløshed, utilstrækkelighed, stress og dårlig samvittighed, fortæller Lise Jørgensen og hendes kollega Heidi Færk Mikkelsen på Tilst Skole uden for Aarhus.
“Det tager rigtig meget fra mine skuldre som lærer, fordi hun ved, hvad eleverne har brug for, hurtigt kan træde til, hjælpe og samle op. Jeg kan møde hende på gangen, kort fortælle, at en elev, hun er inde over i forvejen, ikke er kommet i skole, og så tager hun over”, fortæller Heidi Færk Mikkelsen, lærer i dansk som andetsprog og klasselærer i 8. klasse, og fortsætter:
“Hun kan deltage i forældremøder, forældresamtaler og netværksmøder med kommunen, og samtidig ses hun af mange forældre som et lidt mindre indgribende tilbud, fordi hun er ansat på skolen – og ikke i kommunen”.
Annonce:
Serie/Mission inklusion
Trods ti års inklusionsarbejde, et eftersyn og en række anbefalinger er inklusionsopgaven fortsat en alt for stor mundfuld for folkeskolen. Fagbladet Folkeskolen undersøger i en artikelserie, hvad god inklusion kræver, og vi besøger skoler, som har fundet lokale løsninger på en national udfordring.
Lærerne peger også på, at Tina Mogensen Givskud aflaster dem ved både at kunne foretage underretninger til kommunen og tage svære samtaler med eleverne. For det giver et mere gnidningsfrit samarbejde med forældrene, at de som lærere ikke står for alle underretninger.
Samtidig kan det være svært som lærer at have en dobbeltrolle, hvor man tager meget personlige samtaler med eleverne og samtidig er den, der både skal give karakterer og erklære eleverne uddannelsesparate.
“Det kan blive meget følsomt, hvis man kommer alt for tæt på eleverne, så også her aflaster Tina os lærere og agerer bindeled ved at tage de svære samtaler”, mener Heidi Færk Mikkelsen.
De understreger begge to, at Tilst Skole ikke er lykkedes 100 procent med inklusionen, men den lige og direkte adgang til en skolesocialrådgiver gør arbejdet med inklusion nemmere
