I stedet for at sende elever med autisme i dyre specialtilbud har Aarhus Kommune oprettet Nest-klasser, hvor 12 elever fra skoledistriktet undervises sammen med fire normaltbegavede elever med autisme, som er visiteret til specialundervisning. Der er to undervisere på i stort set alle lektioner, hvoraf den ene hovedsageligt finansieres af de sparede udgifter til specialundervisning.

Det var tanken bag økonomien, da Nest blev skudt i gang for snart syv år siden med to børnehaveklasser på Katrinebjergskolen i det nordlige Aarhus. Sådan er det imidlertid ikke gået. Det blev Aarhus Kommune opmærksom på ved en evaluering i 2019, og derfor blev der lavet en ny økonomisk ramme omkring Nest-klasserne, en såkaldt businesscase.

Færre elever skulle have været i specialskole

Der er to årsager til, at forudsætningerne blev ændret, forklarer administrativ leder Klaus Jepsen fra PPR. Den ene handler om fordelingen af eleverne med autisme.

”Vi rammer ikke den oprindelige forudsætning med, at en del af eleverne med autisme ellers skulle have været i specialskole. Vi er gået fra forventet 40 procent fra specialskole til 12,5 procent. Med andre ord forventede vi, at tre ud af otte elever med autisme skulle have været på specialskole uden Nest, men reelt er det kun én ud af otte”, siger Klaus Jepsen.

Uden Nest ville de syv andre elever med autisme have gået i specialklasse. Økonomisk er det en afgørende forskel, da en plads i en specialklasse er billigere end på en specialskole. Eller sagt på en anden måde: Kommunen sparer ikke så meget som forudsat.

Faldet skyldes læringsmæssige hensyn

Klaus Jepsen fortæller alene om det økonomiske aspekt. I stedet forklarer chef for PPR Helle Mølgaard, hvorfor forudsætningen om, at 40 procent af eleverne med autisme skulle være i målgruppen for en specialskole, ikke har holdt stik.

”Faldet skyldes i høj grad, at der i forbindelse med visiteringen ind i Nest-klasserne har vist sig et billede af, at klassernes muligheder for at blive velfungerende kræver et lavere antal elever i målgruppen for specialskole”.

Det kan sammenlignes med, når elever sættes sammen til specialklasser. Her er der også fokus på at skabe de bedste betingelser for læring og trivsel, tilføjer Helle Mølgaard.

”I begge tilfælde kræver den individuelle vurdering af en klasse, at eleverne skal sættes sammen, så de profiterer af rammen. Her viste de første år med Nest, at den sammensætning, som vurderes at profitere bedst af Nest-pædagogikken, indebærer færre elever i målgruppen for specialskole”, siger PPR-chefen.

Frit skolevalg spiller ind på klassestørrelsen

Nest-klasserne planlægges på baggrund af evalueringen fra 2019 til at blive udvidet med en elev med autisme fra 3. klasse og yderligere én i 8. klasse, så der i resten af skoleforløbet går seks elever med autisme i hver Nest-klasse. På samme måde skal der løbende optages flere elever fra skoledistriktet, men hvor mange er der ikke sat præcist tal på.

”Langt hen ad vejen er det lykkedes at få flere elever med autisme ind i Nest-klasserne. Det ligner meget som hos vores specialklasser. Men Katrinebjergskolen har ikke det forventede antal elever fra skoledistriktet set i forhold til businesscasen. Det har vist sig, at det er lettere for os at visitere elever med autisme til Nest, mens forældre til børn i skoledistriktet har frit skolevalg”, siger administrativ leder Klaus Jepsen om den anden årsag til, at det er blevet dyrere at drive Nest-klasserne.

Små huse får forældre til at flytte væk

Lige nu mangler Katrinebjergskolen cirka tre distriktselever pr. Nest-klasse i de ældste årgange, fortæller skoleleder Christian Hyltoft Hellum.

”For otte år siden lavede vi en businesscase med to parametre: Et økonomisk og et om at vi skulle gå fra små til store fællesskaber. Men det levede liv spiller ind. Parcelhusene i vores distrikt er fra 1950’erne og 1960’erne, og de er små, så når en familie får barn nummer tre, flytter den til en større bolig i en af forstæderne. Frafaldet ser ikke anderledes ud i Nest-klasserne end i vores distriktsklasser, men det giver os en udfordring med at skalere Nest-klasserne”, siger skolelederen.

Nest er nået til 6. klasse, og måske er der lysere tider på vej.

”Der er større mobilitet i de ældste klasser, og det seneste år har vi fået tilført elever, dels fra friskoler, dels fra naboskoler”, siger Christian Hyltoft Hellum.

Nest er stadig en god ’forretning’

Allerede efter tre år med Nest stod det klart, at klasserne ville blive dyrere end forventet. Det viste evalueringen af Nest i 2019.

Det fik Aarhus Kommune til at opstille den nye businesscase for et fuldt Nest-tilbud fra 0. til 9. klasse omfattende 20 klasser med i alt 420 elever, hvoraf 112 alternativt ville gå i et specialtilbud. Ifølge den reviderede case koster det en årlig merudgift på 750.000 kroner at drive Nest, hvilket svarer til 6.700 kroner pr. elev med autisme.

Det tal skal ses i lyset af, at den gennemsnitlige udgift til en elev med autisme i målgruppen for Nest ellers ville ligge på cirka 191.000 kroner. Så selv om Nest-klasserne er blevet dyrere, er de stadig en god ’forretning’.

Kommunen har ikke genberegnet alle tal

Aarhus Kommune har ikke regnet på, om den reviderede businesscase holder.

”Vi kender ikke beløbets størrelse i dag, for vi har ikke genberegnet alle tal. Det skal vi gøre på et tidspunkt. Vi skal også se på, om Nest har betydning på det sociale område. Om eleverne med autisme for eksempel har brug for at komme mindre i aflastning end elever i specialklasse. Tanken er, at eleverne skal klare sig bedre og bedre, fordi de går i Nest, så de får mindre behov for støtte”, siger Klaus Jepsen fra PPR.

I 2021 oprettede Aarhus Kommune en Nest-klasse på Beder Skole, hvor de visiterede elever har ADHD. Ligesom på Katrinebjergskolen skal Nest-klasserne i Beder vokse op nedefra, så skolen til sidst har en Nest-klasse på hver årgang.