Handlingskompetence!Det er et kendt begreb blandt skolefolk. Et nøglebegreb, der blev lanceret i tidsskriftet 'Pædagogisk Orientering' i 1983 og udbygget i 1987 i lærebogen 'Skolen i fremtiden - tværfaglighed og grundlæggende færdigheder'.

Senere - i 1991 - fulgte bogens forfatter, lektor ved N. Zahles Seminarium, Hans Jørgen Kristensen, op med 'Pædagogik - teori i praksis', der ligeledes har elevernes handlingskompetence som omdrejningspunkt.

Begge bøger bliver brugt som grundbøger på landets seminarier, og forestillingen om handlingskompetence er slået bredt igennem i det danske skolesyn.

Eksempelvis står der i afsnittet om 'Folkeskolen' i Danmarks Lærerforenings 'Princip- og arbejdsprogram', at 'skolens undervisning skal give børnene handlekompetence og lyst til livslang uddannelse og udvikling'.

Når der er grund til at hive handlingskompetencebegrebet ind i spalterne nu, skyldes det den igangværende debat om kompetencebegrebet som sådan.

Idehistorikeren Jens Erik Kristensen, Aarhus Universitet, påstod således for nylig i Folkeskolennummer 15, at kompetencebegrebet hidrører fra erhvervslivet og derfor inficerer skolen med et økonomisk menneskesyn, når det sniger sig ind i de pædagogiske grundbegreber, sådan som det er sket de sidste 10-15 år.

1990'er-kompetencen er problematisk

Hans Jørgen Kristensen - forfatteren til de to lærebøger og medopfinder af begrebet om handlingskompetence - er for så vidt enig i idehistorikerens kritik, men han føler sig ikke selv ramt af den. Kritikken angår 90'er-kompentencen, ikke hans egen handlingskompetence, der er udtænkt i de tidlige 1980'ere i fagkritiske miljøer.

Men han medgiver, at det er det økonomisk orienterede kompetencebegreb, der sætter dagsordenen for tiden.

'Man kan dårligt lukke en avis eller et tidsskrift op i dag, uden at der står kompetence på hver halve side, så det er for alvor in. Jeg ser for mig en slags ketchup, effekt. I lang tid er der blevet rystet lidt ud af flasken, men nu pludselig kommer det hele ud'.

'Men der er forskel i måden at tale om kompetence på. Når nogen siger kompetence, er det nu nødvendigt at sige - hvad betyder det? Hvor stammer det fra? Hvorfor bruger du det? Begrebet bliver brugt i flere forskellige sammenhænge og kommer til at betyde noget forskelligt. De folk, der siger kompetence, er ude på noget forskelligt'.

Hans Jørgen Kristensens faglige udgangspunkt er den kritiske teori, der udviklede sig på universitetet i Frankfurt i 1970'erne, den såkaldte 'Frankfurter-skole', som herhjemme blev dyrket blandt andet på Roskilde Universitetscenter - og Institut for Idehistorie på Aarhus Universitet.

Derfor er Hans Jørgen Kristensens kompetenceforståelse heller ikke udtryk for, hvad han i 'Skolen i fremtiden' kalder et moderne tilpasningssynspunkt.

'Der satses for ensidigt på at kunne følge med, løse en forelagt opgave, at kunne være fleksibel og samarbejdsduelig og lignende', står der i bogen.

I stedet har eleverne brug for handlingskompetence, citeret fra bogen: 'Den enkelte må blive i stand til at analysere udviklingen; at kunne forstå de vilkår og opgaver, der tilbydes, og finde ud af, hvorfor det er vilkårene og opgaven; at kunne identificere værdierne, målene og konsekvenserne og sammenholde dem med egne værdier og mål; og på dette grundlag at kunne tage politisk og moralsk stilling til vilkår og opgaver med henblik på udtænkning og realisering af alternative udviklinger og opgaver'.

Fra PLO til PO

Hans Jørgen Kristensen begyndte allerede omkring 1980 at arbejde med kompetencebegrebet sammen med sine fagfæller i Pædagogisk Landsforening for Orientering (PLO), der nu hedder Pædagogisk Orientering (PO).

'Vi var en gruppe, der - efter at vi var ovre 1975-lovens læseplansarbejde - begyndte at se på, hvad må vi nu i fremtiden sigte imod med skolen, og 'Skolen i fremtiden' blev en slags resultat af en del af de diskussioner'.

'Det kompetencebegreb, vi opererede med, kaldte vi handlingskompetence svarende til det, Karsten Schnack og Bjarne Bruun Jensen fra Danmarks Pædagogiske Universitet nu kalder handlekompetence'.

'Det begreb, der ligger bag vores handlingskompetence, er et politisk dannelsesbegreb. Det tager sit udgangspunkt i en forestilling om samfund og demokrati og forestillinger om fællesskab i modsætning til den individualisme, der præger det 90'er-kompetencebegreb, som vælter ud af medierne nu'.

Ideen til et pædagogisk begreb om handlingskompetence udspringer af den præmis, 'at vi ikke ved, hvordan samfundet kommer til at se ud, og derfor er der ikke et givent samfund at uddanne og danne til'.

'Samtidig ønsker vi, at børn og unge selv skal med ind og være med til at forme samfundet, og derfor sagde vi: hvad er det så, de skal kunne'.

'Forankringen ligger i en tro på fællesskab, hvor forankringen i den anden kompetenceforståelse ligger i troen på økonomisk vækst og dét at kunne klare sig individuelt i et økonomisk vækstsamfund'.

Det, eleverne skal i skolen, efter Hans Jørgen Kristensens mening, er, at 'de skal lære at forstå og undersøge den verden, de vokser op i, og prøve at lære at finde ud af: hvad er det for udviklingstendenser, der er i samfundet; hvor bevæger det sig henad; hvad mener jeg om det; hvad er godt, og hvad er skidt; hvad kan jeg gøre sammen med andre; hvad kan mennesker gøre i forhold til en udvikling; hvor ligger indgrebsmulighederne; hvor ligger mulighederne for at påvirke i en situation; hvordan kan jeg bringe en given situation i overensstemmelse med mine egne værdisynspunkter; hvordan får jeg indrettet mig'.

'Alt sammen i tillid til, at fællesskabet duer. At det nytter noget at være med i det fællesskab, hvor det kompetencebegreb, der nu præger debatten, i højere grad knytter sig til økonomien og individualiseringen'.

Det handler om politisk dannelse

Paradoksalt nok var det for at sende det stik modsatte signal, at PLO-gruppen i sin tid valgte kompetencebetegnelsen, da den skulle finde et ord, der dækkede dens vision om fremtidens skole.

'Vi diskuterede meget, hvad vi skulle kalde det. Vi ville signalere, at det handlede om politisk dannelse, et handleberedskab i forhold til både hverdagslivet og arbejdslivet og samfundslivet, så vi måtte bruge en betegnelse, der angav den bredde, og derfor kunne vi ikke bruge kvalifikationsbegrebet, der mere snævert peger i retning af erhvervslivet, og så blev det kompetence'.

Hans Jørgen Kristensen kan ikke præcis huske, hvordan de fandt på navnet, 'men måske var det inspireret af den tyske litteratur, vi læste så meget dengang'.

Handlingskompetence. Social kompetence. Personlig kompetence. Kompetence. Hvem bestemmer, hvad der ligger i kompetencebegrebet? Hvem bestemmer, om det er et tilpasningsbegreb eller et kritisk begreb?

'Det er der ikke nogen, der uden videre gør. Men der foregår en kamp om, hvad der skal lægges i det. Sådan er det ikke kun med kompetencebegrebet, det gælder alle pædagogiske begreber. Der er ingen entydig forståelse af dem, der foregår hele tiden en diskussion af - og meget ofte en kamp om - hvad de skal betyde'.

'Og så er det spørgsmålet, hvem der i den sidste ende løber af med sejren, eller hvad man nu vil kalde det'.

'Hvad vil en lærergruppe på en skole - eller lærergruppen i bred almindelighed - lægge vægt på, at kompetence skal betyder, når man siger kompetence i skolesammenhæng? Det vil formentlig være den helt afgørende faktor', siger Hans Jørgen Kristensen.

Handlingskompetence

Seminarielektor Hans Jørgen Kristensen var allerede i begyndelsen af 1980'erne med til at udvikle begrebet handlingskompetence. Eleverne skal ifølge hans skolesyn udstyres med redskaber, der gør dem i stand til kritisk at tage stilling til politikken, arbejdsmarkedet og hverdagslivet - og gøre noget ved det. I sin bog 'Pædagogik - teori i praksis' fra 1991 skriver han, at handlingskompetence er 'et udtryk for, hvad børn og unge må lære at kunne for at kunne være med til selv at forme deres egen og andres fremtid'. Den kunne formuleres i følgende syv punkter:

¡ De må lære at undersøge og forstå den aktuelle verden og virkelighed

¡ De må lære at undersøge og forstå væsentlige aktuelle udviklingstendenser

¡ De må lære at klargøre, diskutere og tage stilling til værdier

¡ De må lære at overveje og vurdere udviklingen og alternativer til udviklingen i forhold til værdier og rådende magtforhold

¡ De må lære at undersøge og forstå, hvilke muligheder der er for at påvirke og gribe ind i forhold til de dominerende udviklingstendenser

¡ Den viden og de færdigheder, de må tilegne sig, må først og fremmest bestemmes ud fra, hvad der er nødvendigt for at kunne klare de opgaver, der er skitseret i punkterne 1-5

¡ De må udvikle tillid til sig selv og til fællesskabets (samfundets) muligheder.

Hans Jørgen Kristensen var folkeskolelærer fra 1961 til 1971 og er nu studielektor på N. Zahles Seminarium. Foruden ovennævnte udgav han i 1987 lærebogen 'Skolen i samfundet - tværfaglighed og grundlæggende kundskaber', der også har handlingskompetence som omdrejningspunkt. Han har desuden lavet udviklingsarbejder om undervisningsdifferentiering og projektarbejdsformen.

Jeg ser for mig en slags ketchup-effekt. I lang tid er der blevet rystet lidt ud af flasken, men nu pludselig kommer det hele ud