Sundhed
0   320

Madordning svigter elever

Århus-skole lader reelt børn vælge mellem en sund salatburger eller en pose slik fra bageren

Martin Lützen bruger 200 kroner om ugen på mad i skoletiden. Han køber boller og kager hos bageren og skyller det ned med en halv liter cola. Cirka hver anden dag supplerer han med lidt slik.

Artiklen fortsætter under banneret

Martin går i 10. klasse på Læssøesgades Skole i Århus. De store elever fra 8.-10. klasse må forlade skolen i frikvartererne, og cirka halvdelen benytter friheden til indkøb hos bageren og i kiosken et par hundrede meter derfra.

'Det er lige så nemt som at gå i skolekantinen. Og så har bageren flere spændende ting. Prisen, det er nogenlunde det samme', siger Martin Lützen.

Ligesom de andre skoler i Århus Kommune har Læssøesgades Skole en kantine med en madordning, der skal udgøre et sundt og billigt alternativ til madpakken, men ungdomsskolelærer Frede Brauner mener, at Århus-modellen svigter de svage elever.

'Forældrene tror, at de kan give barnet en tyver med i skole til sund mad, men det er en falsk tryghed, for en masse børn vælger at bruge pengene hos bageren eller købmanden', siger Frede Brauner.

Han er lærer på Midtbyens Ungdomsskole i Århus, en skole for de elever, der er smidt ud af folkeskolerne eller bliver henvist af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Han blev chokeret, da han fandt ud af, at mange af eleverne stort set levede af sodavand og slik. Så for tre år siden indførte ungdomsskolen obligatorisk morgenmad og frokost, og de regelmæssige måltider fik mange af de tidligere adfærdsvanskelige rødder til at falde til ro. Hvor det før var umuligt at undervise mere end ti minutter ad gangen, kan skolen nu gennemføre undervisning hele dagen.

Frede Brauner mener, at mange af folkeskolernes adfærdsvanskelige børn i virkeligheden er sultne og fejlernærede. At mange aggressioner og problemer med koncentrationen skyldes, at børnene får deres energi fra sukker, der gør dem skiftevis hyperaktive og trætte. De svage elever med sociale problemer har ikke en chance for at komme på højde med de stærke, hvis de også er fejlernærede.

'Skal man bryde den sociale arv, skal skolen sørge for, at børnene får noget mad. De svage børns forældre tager ikke ansvaret, og en frivillig madordning vender den tunge ende nedad. De ernæringsmæssigt stærke børn går efter mad i kantinen, de svage henter deres energi fra slik og cola hos købmanden', siger Frede Brauner.

Vænner sig til sult

Simon Christensen går også i 10. klasse på Læssøesgades Skole. Han spiser aldrig morgenmad, men foretrækker et ekstra kvarter under dynen. Hans forældre giver ham 30 kroner med hver dag til frokost i skolekantinen. En gang imellem køber han en sodavand eller en bolle fra bageren, men han er udspekuleret nok til at spare langt de fleste madpenge op til byturen i weekenden.

'Madpengene kan løbe helt op i 150 kroner om ugen. Det er alligevel noget', siger han.

Dagens første måltid indtager han derhjemme efter skolen. Sådan har det været siden 7. klasse.

'Man vænner sig til at være sulten, det tænker jeg ikke over mere'.

I øvrigt er Simon Christensen en velfungerende elev, men viceinspektør på Læssøesgades Skole, Stefan Christiansen, er ikke uenig med Frede Brauner i, at det især er de svage elever, som køber sig uden om madordningen. Selv om skolen er gået i tænkeboks for at forbedre tilbuddet, er der absolut ingen planer om at gøre det obligatorisk.

'Så skulle vi have et massivt problem. Sådan oplever jeg det ikke, men vi er en stor skole med mange forskellige børn, og der sidder måske et par stykker i hver klasse, der ikke spiser ordentligt. Men jeg synes, det er radikalt at sige, at vi derfor må indføre en tvungen madordning for alle elever. Det løser alligevel ikke problemerne, for de kan ikke kædes op på ernæring alene', siger Stefan Christiansen.

Besat af cola og chips

Annie Christiansen, kantinekonsulent og koordinator for hele Århus Skolevæsens madordning, kan se på salget, at sociale forhold slår igennem i forhold til det mad, børnene spiser - også i løbet af skoledagen.

'Mange forældre er ikke opmærksomme på, hvor lidt deres børn får at spise. De tror, at børnene spiser både morgenmad og madpakke. Men spørger man de store elever, er svaret et helt andet', siger Annie Christiansen.

For hele Århus Kommune gælder det, at det er eleverne i 8.-10. klasse, der er sværest at nå med madordningen.

'Hvis de har frihed til at vælge, køber de colaer og chips. De er helt besatte af det. Min personlige holdning er, at de store elever ikke skulle have lov til at forlade skolen i frikvartererne. Så ville det være nemmere at påvirke dem med hensyn til, hvad de spiser til frokost'.

Annie Christiansen arbejder på at udvikle nogle menuer, der i højere grad tiltrækker de store elever. Men det er vanskeligt, da ordningen skal konkurrere med den nærmeste brugs og bager. Både på udbuddet og på prisen. Hun så gerne, at ordningen fik et økonomisk tilskud, så maden blev endnu billigere. Det ville få flere til at handle i skolekantinerne, mener hun.

En af de elever, der spiser hver dag i kantinen, er Wasana Laharnnok, elevrådsformand på Læssøesgades Skole. Hun spiser aldrig morgenmad.

'Hvis jeg skal have en sund frokost, skal jeg købe den på skolen. Ellers er der stor risiko for, at jeg propper mig med usunde sager', fortæller hun.

Mange elever finder maden i kantinen for kedelig, for dyr og for ensformig. Derfor mener Wasana Laharnnok, at arbejdet med at forbedre kantinen er vigtigt, og hun opfordrer flere forældre til at give deres børn madpenge med i skole. Det gælder også for de små elever.

'Mange af de små elever smider deres madpakke i skraldespanden og spiser måske kun et stykke frugt i løbet af dagen', siger Wasana.-Vibe Halbirk er freelancejournalist

Spisefrikvarteret i tal

To tredjedele af landets skoler har en permanent skolebod eller kantine, men slik og mælkesnitter ligger oftere på hylderne end grøntsager, salat og råkost.

På ti procent af skolerne kan eleverne købe sodavand.

Hver tredje skole ønsker at ændre udbuddet af madvarer.

Over halvdelen af eleverne fra 3.-10. klasse har højst et kvarter at spise i.

Over halvdelen af eleverne har ikke mulighed for at opbevare deres madpakke i køleskab.

Kun tre procent af skolerne har formuleret en skriftlig kostpolitik.

Sundhedsstyrelsen: Mad og måltider i grundskoler og fritidsinstitutioner, oktober 2000


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ