Klassen har samtaletime. Tusserne skratter stille hen over papirerne. Pokémon og Mickey Mouse bliver farvelagt af de elever, der sidder på lyttestole. De sidder stille bøjet over tegningerne. Oppe ved tavlen sidder to elever på talestole, og foran dem står to lærere og en flipover- tavle.

Emnet er klassens samtaletimer. Hvordan fungerer de? Hvad er godt og dårligt ved dem? Hvad kan de bruges til?

Louise og Theis sidder i talestolene. De andre skal lytte og række fingeren op, hvis de vil sige noget. De har på forhånd fået at vide, at de ikke kan blive lyttetrætte. Dog er der indgået en aftale med én elev. Hvis han bliver lyttetræt, må han godt gå udenfor. Dét skal de andre ikke kommentere.

'Jeg synes, det er godt med samtaletimer. Jeg kan godt lide, at alle børn er stille. Vi får snakket om mange ting. Der er ro, så man får talt om meget', siger Louise.

Theis er enig. 'Det er godt, de andre ikke larmer, taler og så videre. At man skal være stille, til man bliver spurgt. Lyttestole er en god ide. Det er også godt, man må tegne. Nogle har svært ved at være stille, fordi de keder sig'.

Lærer Susanne Damsgaard opsummerer og skriver på flipoveren. 'Man bliver bedre til at lytte, når man må tegne'.

Sådan skrider samtaletimen frem. Der er ufatteligt stille i klassen. Det er der ellers ikke normalt i 4.b på Ørum Skole på Djursland.

Klassen blev delt i tre

Samtaletimerne er noget ret nyt for klassen. Men da de begyndte i 4. klasse sidste år, stod det klart, at noget måtte ske, hvis klassen skulle have en chance for at fungere ordentligt, lære noget fagligt og opleve et godt og nogenlunde roligt arbejdsklima.

To observationslærere blev tilknyttet klassen i nogle timer om ugen, og derudover fik de en støttelærer i syv timer.

Klassen blev delt i tre. Pigerne fungerer fint både socialt og fagligt, så de blev en gruppe for sig selv i omkring to måneder. Drengegruppen er generelt urolig, men bortset fra det ligner drengene ikke hinanden. Flere har faglige problemer og koncentrationsbesvær, men det, de ellers har svært ved, er forskelligt. Drengegruppen blev delt i to. Fire drenge fik et læseklassetilbud i de cirka to måneder, og fire fik deres egen lille klasse med observationslærerne tilknyttet.

I den lille drengegruppe blev samtaletimerne introduceret.

Efter de cirka to måneder fortsatte grupperne, blot blev der byttet om på de to drengegrupper.

Efter fire måneder er hele klassen nu igen blevet samlet, og samtaletimerne er sat på skemaet hver uge.

De to i talestolene skal fortælle, hvad de mener om samtaletimerne, og derefter bliver de én ad gangen spurgt, hvad de tror, en anden elev i klassen mener om timerne. Bagefter skal den pågældende elev fortælle, om de gættede rigtigt.

Klasselærer og støttelærer er med til samtaletimerne. Når de har hørt eleverne, skal de fortælle, hvad de har hørt, og om de er blevet forundret over noget. Lærerne skal nærmest tænke højt over for klassen.

Gode emner til senere

'Hvis nogen bliver drillet, kan man tale om det i samtaletimerne', siger Louise.

Theis fortæller om engang, hvor det var godt at få talt i klassen, fordi to drenge ikke havde det godt med hinanden.

De to elever i talestolene mener, at man godt kunne tage emnet retfærdighed/uretfærdighed op igen i klassen. At tabe og vinde og at være en god taber og en god vinder er også et emne til senere.

De to elever skal prøve at gætte, hvad et par andre elever i klassen mener om samtaletimerne. Det viser sig, at de gætter rigtigt.

Observationslærer Inge-Lise Pallesen spørger, hvad de to tror, at klasselærer Jørgen Anton Damsgaard Larsen vil sige.

'Jeg tror, han synes, at retfærdighed/uretfærdighed ville være et godt emne, hvis vi sådan slås og skændes', siger Theis.

'Og så tror jeg, han gerne vil tale om, hvordan en god time kunne være'.

Inge-Lise Pallesen spørger, om klasselæreren ikke kunne være ligeglad med, om eleverne slås.

'Jo, han kunne gå. Men det ville ikke være godt. Jeg tror, han vil have, at alle er søde ved hinanden og kan tale sammen', siger Theis.

De to observationslærere opsummerer. Klasselæreren kunne altså være optaget af, hvordan eleverne har det, også selv om han ikke er til stede, men fordi han bekymrer sig om eleverne, siger de, og Theis svarer ja.

Jørgen Anton Damsgaard Larsen bliver spurgt, om det er rigtigt.

'Jeg bekymrer mig om dem i timerne, i frikvartererne, når jeg kommer hjem, og når jeg sover. Så det er rigtigt', svarer han.

Hvordan er en god time

Samtaletimen skrider fremad. Theis og Louise mener, at mange i klassen kunne være interesseret i at tale om, hvordan man skaber en god undervisningstime. Det er et vigtigt emne.

Et godt frikvarter er også et vigtigt emne, mener de.

Louise og Theis går ned på deres pladser.

Ved Theis' bord kigger en dreng op fra sin tegning og griner til Theis.

De to elever bliver godt modtaget i deres grupper i klassen.

Så er det tid for lærerne, der har siddet på lyttestole. Støttelæreren og klasselæreren kommer op i talestolene. Observationslærerne spørger, om de er overraskede over noget af dét, de har hørt.

'Nej, jeg blev egentlig ikke overrasket. Men jeg blev glad for, at de sagde, at de godt kan lide roen i samtaletimerne. Hvordan kan man bruge det til at gøre alle timer gode?', spørger klasselæreren.

Theis kommenterer det. Han siger til klasselæreren, at han jo netop har skrevet i ugebrevet til forældrene, at eleverne er meget forskellige, så måske er det forskelligt, hvad en god time er for de enkelte elever.

Samtaletimen ender med, at et kommende emne for en samtaletime skal være, hvordan en god undervisningstime ser ud.

Uroen breder sig efterhånden i klassen, spisepausen nærmer sig, madpakkerne findes frem. Samtaletimen er slut.

4.b's historie

Da 4.b på Ørum Skole begyndte i børnehaveklassen, bestod klassen af 21 elever. I dag er der 17. På de tre et halvt år har ti elever forladt klassen, og seks er kommet til.

Tre elever fik i børnehaveklassen tildelt støttetimer. Den ene havde svært ved at koncentrere sig, de to andre var urolige og voldsomme. To af dem blev overflyttet til specialskole, hvor de stadig går.

I 2. klasse søgte lærerne støttetimer til en aggressiv elev med følelsesmæssige forstyrrelser. Denne elev blev indlagt på børnepsykiatrisk hospital og går i dag på specialskole. Endnu en elev blev i slutningen af 2. klasse visiteret til børnepsykiatrisk hospital.

I en rapport om klassen skriver lærerne, at klassen 'undertiden har været vidne til optrin, som børn i den alder ikke har haft forudsætninger for at forstå. Optrinnene har været voldsomme, og de øvrige elever har reageret voldsomt på dem'.

Fra begyndelsen af 3. klasse får eleverne nye lærere. Klassens to tidligere lærere er rejst fra skolen.

Koncentrationen af problemer i klassen er tilfældig. Men på grund af oplevelserne med 4.b har Ørum Skole besluttet fremover ikke at lade geografien i det store skoledistrikt råde ved sammensætning af klasser. I dag begynder alle i én børnehaveklasse, og inden april bliver eleverne endeligt placeret i to klasser. I løbet af de første to måneder i børnehaveklassen bliver alle børn interviewet af lærere fra skolens specialcenter.