Danske skoleelever er gladere, mere modne og mere lærevillige. De kan lide at gå i skole, og de holder af deres lærere. Det er nogle af resultaterne af en undersøgelse, hvor elever i Danmark er blevet sammenlignet med elever i England og Frankrig.

Forskere fra universiteterne i Bristol og Bordeaux og København har ved hjælp af spørgeskemaer og mundtlige interview med 1.800 elever i 7. og 8. klasse i de tre lande undersøgt, hvordan eleverne oplever læring og skolegang, og konklusionen er ikke til at tage fejl af: De danske elever er de mest lærevillige, sociale og selvstændige.

'Der er dækning for konklusionen i begge indsamlingsformer. Danske elever er bedre til at lære, betydeligt mere modne og velovervejede om deres situation og mere kritiske over for deres lærere', siger den danske forsker, der har været med i undersøgelsen, kultursociologen Birte Ravn, Danmarks Pædagogiske Universitet.

Hun tilføjer dog, at der rejser sig et par spørgsmål.

'Noget tyder på, at de danske elever ikke har så gode muligheder for at tale med deres lærere om personlige problemer, som eleverne i hvert fald i England har, og at de er mere usikre på, hvor læringsprocessen bærer hen'.

Undersøgelsen, der i Danmark er finansieret af Humanistisk Forskningsråd, har sammenlignet elever i tre meget forskellige skoleområder. I Danmark var det en by i Jylland, en kommune i Nordsjælland og et område i København med høj koncentration af tosprogede elever.

Selvstændige og modne

I alle tre lande er der visse lighedspunkter, som for eksempel at de fleste mener, at man går i skole for at få et arbejde, når man er færdig, og at skolen er første skridt på vejen til en karriere. Eleverne er også generelt prægede af deres kammerater, som halvdelen i hvert land ikke synes, det altid er let at blive accepteret af. De synes desuden, at lærerne er der for at hjælpe eleverne til at lære, og det vigtigste, en lærer skal, er at forklare tingene ordentligt, være retfærdig og gøre arbejdet interessant.

Men betydeligt flere danske elever lægger vægt på samarbejde. Deres svar afspejler, at der er flydende grænser mellem læring og det sociale liv i den danske skole. De har en almen interesse i at lære og i at fungere sammen med andre, som de i meget mindre omfang end eleverne fra de andre lande føler, de konkurrerer mod. De føler sig ikke i samme grad afhængige af lærerne og skolen og synes aldeles ikke, at skolen er et sted, hvor man lærer at adlyde regler. De har efter egen opfattelse i stort omfang indflydelse på undervisningen, og de har en markant mere positiv opfattelse af deres lærere.

'Noget af det, der overraskede mig, var, at de danske elever viste sig at være så selvstændige og modne, at de mente, at skolen er vigtig, fordi den lærer dem at arbejde sammen med andre, og at de er bevidste om, at de har et ansvar for egen læring', siger Birte Ravn.

Hun skal nu i gang med at undersøge, hvorfor det har vist sig, at den sociale baggrund slår kraftigere igennem i engelske og danske elevers holdninger til skole og undervisning end i deres franske kollegers.

Undersøgelsens resultater har ført til debat om det engelske uddannelsessystem.

En af forskerne, Marilyn Osborn, Bristol University, har til flere medier udtalt, at de engelske skoler kunne lære meget ved at kigge på Danmark.

'Det har hun helt ret i. Alt tyder på, at det engelske testsystem resulterer i, at opmærksomheden fjernes fra det at lære', siger Birte Ravn.

Læs mere om undersøgelsen på www.folkeskolen.dk-Jan Kaare er freelancejournalist

Noget af det, der overraskede mig, var, at de danske elever viste sig at være så selvstændige og modne, at de mente, at skolen er vigtig, fordi den lærer dem at arbejde sammen med andre