Næstformandsvalg (DLF)
0   49

Før kampvalg i DLF: Fuldt hus til debatmøde

DLF’s nuværende næstformand, Dorte Lange, og hovedstyrelsesmedlem og kredsformand Morten Kvist Refskov kæmper om pladsen som næstformand i DLF. Folkeskolen tog med til den første valgdebat i Silkeborg.

Hvad skal DLF have særlig bevågenhed over for den kommende tid? Hvordan skal DLF udvikles? Kan lærerkredse blive for små? Spørgelysten var stor, da Silkeborg Lærerforening var vært for den første af syv valgdebatter frem mod næstformandsvalget på Danmarks Lærerforenings kongres i København i oktober. Omkring 60 kongresdelegerede var mødt op. Først fik hver kandidat lov til at uddybe de valgoplæg, som findes på deres hjemmesider.

DLF's nuværende næstformand, Dorte Lange, lagde ud og forklarede, at DLF siden 2013 har involveret tillidsvalgte og medlemmer på alle niveauer og har bevaret sammenhængskraften i foreningen på trods af mange udfordringer. Hun understregede, at lige nu har lærerne fået mere politisk medvind, og at det åbner nye muligheder for DLF. Derfor er det vigtigt, at alle tænker sammen.

Artiklen fortsætter under banneret

»Hvis vi kan det, så kan vi også udnytte alle de nye muligheder. Det er vi nødt til, for situationen skifter hele tiden. Og lige nu skifter den til det bedre«, sagde Dorte Lange og viste på en PowerPoint, hvordan der i den nye regerings forståelsespapir bliver citeret fra DLF's overenskomstaftale.

»Der er mulighed for at få lærerne ud af konkurrencestatens kløer«, konkluderede hun og fremhævede, at hun som næstformand har været med til at gøre DLF synlig i medierne:

»Der er flere, der ved, hvem der er næstformand i DLF, end i mange andre fagforeninger«, sagde hun.

VALG TIL DLF-FORMANDSKAB

• Lærerforeningens formandskab er på valg blandt de kongresdelegerede på DLF's kongres i København den 1.-3. oktober.

• Foreløbig har nuværende næstformand Dorte Lange og udfordreren, kredsformand i Ballerup og hovedstyrelsesmedlem Morten Kvist Refskov, meldt sig som kandidater til næstformandsposten. Nuværende formand Anders Bondo Christensen er p.t. eneste kandidat til formandsposten.

• Frem mod kongressen stiller næstformandskandidaterne op til valgdebat på i alt syv møder for de kongresdelegerede.

Udfordreren fra Ballerup

Kredsformand i Ballerup og hovedstyrelsesmedlem Morten Kvist Refskov introducerede sit kandidatur med, at han efter fire år i hovedstyrelsen ikke altid har følt, at han er kommet igennem med de visioner, han har haft.

»Hvis man ikke får det igennem, man tror på, så må man byde sig til, og så må man se, om tilstrækkeligt mange også er enige i, at man skal have posten«, sagde han og understregede, at DLF er på rette vej: »Vi er lykkedes med meget. Men jeg mener, at vi kan opnå mere«.

Som næstformand vil Morten Refskov gerne være et internt bindeled mellem kredsene og DLF centralt: »En næstformand i Danmarks Lærerforening skal først og fremmest påtage sig et ansvar for at bygge bro i foreningen. Jeg synes, det er enormt vigtigt, at man som næstformand tager et ansvar for foreningens udvikling og interesserer sig indgående for kredsenes arbejde«.


Tid til arbejdstidsforhandlinger

Efter præsentationen kom der spørgsmål fra tilhørerne. »Er der nogle områder, som kalder på særlig bevågenhed?« lød et af de første spørgsmål. Begge kandidater kom ind på de kommende periodeforhandlinger mellem KL og DLF om en ny arbejdstidsaftale.

»Du stiller dig op som en kritisk røst. Men hvad er det, du vil gå efter? Hvad er det, du vil gøre anderledes?« spurgte en af mødedeltagerne Morten Refskov. Han vil allerhelst have en central aftale med resursebindinger, men han mener også, at DLF må anerkende, at der er både et centralt og et decentralt niveau.

»Man skal ikke underkende den styrkeposition, som kredsene har mange steder, og at der skal ligge reel indflydelse derude. Jeg vil vove at påstå, at vi på den korte bane kan være tvunget til at se bort fra en central resursebinding. Jeg ville ønske, at vi kunne få et landsdækkende undervisningsmaksimum, men det bliver af mange årsager rigtig svært lige nu«, lød det fra Morten Refskov, som gav eksempler på, hvad en arbejdstidsaftale så kunne indeholde:

»Det kunne være noget om kredsens og tillidsrepræsentantens beføjelser, det kunne være noget med at forhandle forskellige forhold decentralt. Men det svære her er, hvad er tilbagefaldet, hvis man ikke kan blive enige? Vi bliver nødt til at kigge på, om der kunne være et centralt organ bestående af parterne, der kunne rykke ud, hvis man ikke kan lande de lokale forhold«.

På spørgsmålet om, hvad der skal have særlig bevågenhed i den kommende tid, pegede Dorte Lange på de periodeforhandlinger om arbejdstid mellem DLF og KL, som begynder i det nye år: »Det er vores chance for at lande en arbejdstidsforhandling for lærerne uden at være badet i blitzlys. Vi har en mulighed for at få skabt noget, som vi kan tage med i overenskomsten. Vi går efter en omvendt 2013. I 2013 blev vi med vilje skubbet ud på et sidespor, hvor der ikke var nogen, der snakkede med os. Nu er det helt omvendt«, sagde hun og roste de mange arbejdstidsaftaler, som kredse og kommuner har forhandlet sig frem til.

»Vi er ved at samle de resultater ind. Vi er ved at kortlægge de aftaler, I har, for at se, om der er noget at spille ind med. Noget af den varmen op til forhandlingerne er, at vi skal påvirke opinionen, så meget vi kan, om, hvad det er, lærerne kan gøre for det her samfund, hvis de får mulighed for det«, sagde Dorte Lange.

Tæt på medlemmerne

Flere spurgte ind til DLF's organisation. Morten Refskov mente, at lærerkredse kan blive for små. Men han kan også godt lide tanken om, at der er en kreds per kommune.

»Men der er vi ikke. Vi står i en situation, hvor nogle er lagt sammen allerede. Så jeg vil ikke afvise kredssammenlægninger - heller ikke i hovedstadsområdet - men jeg vil sige, at der er veje til at løse udfordringerne uden kredssammenlægninger«, sagde han og foreslog blandt andet en økonomisk udligning, administrationssammenlægninger og fælles sagsbehandling som muligheder.

Dorte Lange har tidligere været kredsformand i Søllerød Lærerforening - som senere blev til Rudersdalkredsen. Hun har også haft ideen om, at en lærerkreds per kommune var det bedste, men hun synes også, at det fungerer godt de steder, hvor kredse er lagt sammen. Hun fortalte, at man i hovedstyrelsen arbejder i flere spor for at sikre, at også små kredse har et højt serviceniveau.

»Et af de spor er, at vi trækker nogle sagsbehandlingsemner ind i hovedforeningen«, sagde hun og understregede, at foreningen fremover bliver nødt til at prioritere kræfterne: »DLF har færre resurser, fordi der er færre lærerstillinger i skolen, og opgaven bliver nok ikke mindre apropos vores diskussion om arbejdstid«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ