Undervisning i dansk som andetsprog er et nedprioriteret område, mener Charlotte Holm og Monica Edelmann.

Folkeskolen.dk/DSA: Nyt netværk for et nedprioriteret fag

Nu går vi på folkeskolen.dk i luften med nyt fagligt netværk for undervisere og andre interesserede i dansk som andetsprog. Politisk og økonomisk er der tale om et nedprioriteret område, og netop derfor er der behov for et forum med vidensdeling og erfaringer.

Publiceret

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra netværketi den grå boks eller via din profilside - så kan du vælge mellem atfå en mail leveret til din indbakke, hver gang der er nyt - elleren gang om måneden med alle nye artikler og indlæg.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det var i 2010, og det var i landets største kommune, København, hvor en tredjedel af eleverne er tosprogede. Et bydækkende fagligt netværk, der hidtil havde skullet sparre med skolerne om tosprogsundervisning og dansk som andetsprog, blev nedlagt. For som en nu tidligere topembedsmand sagde: "Nu måtte det der med dansk som andetsprog da snart gå over".

Det er som bekendt ikke sket endnu, og lærer Monica Edelmann, der fortæller den københavnske anekdote, bruger den som en understregning af, at både den politiske og økonomiske interesse for dansk som andetsprog (DSA) gennem årene har været stærkt dalende.

Lærer: "Vi holder flygtningebørns fremtid i hænderne" 

Fravær af viden

"Det var jo en udtalelse, der byggede på et totalt fravær af viden, og jeg forstår da godt, at man som administration ikke kan vide alt, men så må man da i det mindste have en smule ydmyg lydhørhed over for dem, der faktisk ved noget. Ikke bare lærere, men også forskere", siger hun.

Monica Edelmann er koordinator for modtageklasserne på Bavnehøj Skole i København med børn fra Syrien, Somalia, Brasilien, Kroatien, Polen, Iran, Pakistan, Thailand, Afghanistan, Egypten og Spanien. I de seneste mange år har hun undervist i DSA - og hun har været inddraget i overvejelserne om oprettelsen af det nye faglige netværk, folkeskolen.dk/DSA, som hun vil bistå som en slags ambassadør med både viden, erfaringer og kontakter. Og måske en blog i ny og næ.

Efter ti år: Ny vejledning om tosprogede elever 

"Der er helt klart en mindre politisk interesse for dansk som andetsprog. Derfor er det fantastisk, at folkeskolen.dk nu tager temaet op og laver et fagligt netværk, så vi kan sætte fokus på området og få noget mere vidensdeling, både politisk og fag-fagligt", siger hun.

Også hovedstyrelsesmedlem og medlem af Odense Lærerforening, Charlotte Holm, der bl.a. også tidligere har undervist i dansk som andetsprog på Abildgårdskolen i Vollsmose i Odense, vil bistå med sine erfaringer, viden og kontakter - og ligeledes bidrage med blogindlæg.

Lærere: Mon de lytter? 

Intet fagligt fokus

"Det er en rigtig god idé, for dansk som andetsprog er et underprioriteret område og har været det længe. Der har været store besparelser på området. Nu skal det jo ikke handle om Odense, men fx har vi i Odense ikke haft en tosprogskonsulent i over 10 år - og det betyder altså, at der ikke er et fagligt fokus, der er ingen hjælp til lederne og lærerne", siger hun.

Charlotte Holm oplyser, at man i Odense i en ny inklusionsundersøgelse også har spurgt til modtageelever, der bliver sat direkte ind i klasserne.

"Og her svarer 87 procent af lærerne, at de oplever, at eleverne ikke får den støtte, de skal have - for den støtte følger ikke med. Man lærer ikke bare sprog ved at blive placeret i en klasse. Det kan godt være, at man lærer noget hverdags-dansk og noget frikvarter-sprog, men du lærer ikke at udvikle sproget til fagene. Men man tager sig ikke af det. Jeg synes, det er en tarvelighed", siger Charlotte Holm.

Ghettopakken: Også de store elever på ghettoskolerne skal til stopprøver i dansk 

Folkeskolens redaktion har i flere år satset på at komme tæt på lærernes hverdag ved at oprette faglige netværk for fagene. De seneste år er der sket et boom i både indhold og antallet af læsere på fagenes undersider på folkeskolen.dk, de faglige netværk, så næsten hver anden lærer i dag finder faglig inspiration på siderne.

Vær med til at gøre det nye netværk for dansk som andetsprog så relevant og interessant som muligt for dig og dine kolleger. Byd gerne ind selv med indlæg, kommentér gerne på artiklerne på siden og på andres indlæg. Og kunne du tænke dig en blog på det nye netværk, så skriv til netværkets journalistiske tovholder, Erik Bjørn Møller på ebm@folkeskolen.dk

Det kan også være, at du har ris eller ros eller tip eller idéer til fremtidige artikler. Vi hører gerne fra dig.