Bachelorprojekt Tysk
1   31

Bachelorer: Der skal skabes et rum, hvor eleverne tør udtrykke sig

Eleverne har fokus på karakterer og præstationer. De deltager ikke aktivt i undervisningen, fordi de er bange for at lave fejl, siger Ann Mia Hindsig og Kaja Nielsen i deres bachelorprojekt.

Vi har arbejdet med en tysk tekst i 45 minutter. Eleverne har inden fået udleveret gloselister og spørgsmål til teksten. Vi har talt om indholdet af teksten på dansk, før de går i gang. Eleverne har fået at vide, at vi efter læsningen skal tale om teksten i klassen på tysk. Da vi er tilbage i klassen, har vi opsamling og eleverne skal besvare spørgsmålene. Ingen eller meget få af eleverne forsøger at besvare dem. Vi prøver som lærere at opfordre til deltagelse, men eleverne synes ikke at være interesserede. Flere sidder og kigger ind i deres computerskærme.

Sådan beskriver Ann Mia Hindsig og Kaja Nielsen en tysktime i 8.klasse. Oplevelsen får dem til at spørge:

"Hvordan kan vi som tysklærere i en 8.klasse arbejde med at motivere eleverne til deltagelse i undervisningen og hvilke udfordringer kan vi som lærere møde i arbejdet med denne problemstilling" i problemformuleringen til deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Esbjerg ved UC Syddanmark.

I projektet tager de udgangspunkt i observationer i en 8.klasse, spørgeskemaundersøgelser med elever og forældre fra tre klasser, et gruppeinterview med fem elever og et interview med tysklæreren.

Nederen foran klassen

"Jeg tror stadig det handler om vi skal kunne snakke det. For det kan vi jo ikke. Vi forstår jo ikke ordene", siger en elev.

"Fordi man kan jo nemt komme til at lave sådan nogle virkelig, virkelig dumme fejl eller sådan noget.Det er lidt nederen foran klassen", fortsætter en anden.

En tredje siger: "Det er ikke sådan, man får ikke brug for det så meget og vi kan heller ikke snakke det overhovedet. Kan jeg i hvert fald ikke selv."

Sproget er et redskab til kommunikation, og eleverne skal udvikle kompetencer til at udtrykke sig på tysk og samtidig udvikle deres sproglige bevidsthed om sproget. "Det er væsentligt, at eleverne tør og vil udtrykke sig på tysk, da sproget bygger bro mellem kulturer", skriver Hindsing og Nielsen. Det giver eleverne mulighed for at udveksle informationer og få forståelse for andre menneskers måde at leve og tænke på.

Udfordringen som tysklærer ligger i at give eleverne mulighed for fordybelse og lyst til at deltage i undervisningen. Eleverne har ikke tillid til deres egne evner og føler ikke de kan anvende sproget. De skal forstå, at sproget anvendes forskelligt, alt efter hvilken kontekst, det indgår i. Det kræver, at de tør bruge sproget i forskellige kommunikative sammenhænge for at blive bevidste om, hvilke sproglige krav, der stilles for at kunne gøre sig forståelig. Sproglærere skal motivere eleverne til at bruge sproget aktivt for at kunne sikre en kontinuerlig progression af deres kompetencer. Eleverne skal vide hvilke krav der stilles fra lærerens side, hvornår et krav er opnået og at målene ikke kun omfatter krav til det formelle sprog, mener Hindsing og Nielsen.
"Det at kunne bruge et sprog er at kunne kommunikere, og det er derfor ikke nok at kunne lave korrekte sætninger", citerer de Malene Bjerre og Uffe Ladegaard.

Gode projekter

Lærerprofession.dk    præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
- Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist her:
- Uafhængige dommere af lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere udpeger hvert år tre projekter til præmiering. Læs om formålet og se dommerkomiteerne her:
Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen.
- Sponsoreres af Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design, Lærerstandens Brandforsikring og Sinatur-hotellerne.

 

Artiklen fortsætter under banneret

Nu får vi sandhedskarakterer

Når Ann Mia Hindsig og Kaja Nielsen spørger til elevernes motivation for at lære tysk, svarer en af dem: "Meget karakterer.Jeg kan ikke se, hvad jeg ellers skal bruge det til". En anden elev siger: "Det er sådan i 7. klasse, da tænkte man: 'ej vi får alligevel ikke karakter for det', så det er sådan set ligemeget, men nu får vi sandhedskarakterer og det er rimeligt vigtigt at få nogle gode karakterer".

Eleverne fokuser meget på karaktererne og deres præstationer. De er altså ydre motiveret, siger Hindsing og Nielsen. De sammenligner sig med hinanden og det gør det følsomt for dem at udtrykke sig. Eleverne vil hellere undgå at deltage i undervisningen end at blive til grin overfor klassen og tabe ansigt. De har ikke tillid til deres sproglige evner, og de oplever ikke klassen, som et rum, hvor det er trygt at lave fejl.

Det er et paradoks for eleverne, da de på den ene side bliver motiveret af karakterer, men samtidig ikke tør deltage i undervisningen, fordi de ikke tror nok på sig selv, og det er netop deres deltagelse i timerne, der ligger til grund for karaktererne. Det kan være afgørende for, hvor modtagelige eleverne er for undervisningen, at skabe et rum, hvor det er tilladt at have afvigelser i sproget. Det kræver et meget bevidst relationsarbejde fra sproglærerens side, men det kan være svært med de få timer, der er i faget og kravene om faglige mål.

Forældrene spørger ikke til tysk

Eleverne kan ikke se relevansen af tysk i skolen og de føler ikke at indholdet knytter sig til deres identitet. Forældrene i undersøgelsen mener, at de kan påvirke deres motivation for tysk, og de føler sig i stand til at hjælpe deres børn med lektierne, men de mangler kommunikation mellem skole og hjem.


Lærerne oplever dog ikkeden større interesse for faget tysk ved skole-hjem-samtalerne.

"Altså nu sidder jeg jo også som dansklærer nogle gange og de spørger ikke, hvordan det går i tysk", fortæller en lærer.

En anden siger:" Så det er ikke noget som forældre tænker er et drøn vigtigt fag det her. De spørger gladeligt til naturfag og engelsk og sådan noget, men de spørger ikke til tysk".

Eleverne ønsker at forældrene har et medansvar, og de giver udtryk for, at de gerne vil have støtte af deres forældre i tysk, fordi de synes det er svært.

Fokus på kommunikation

Eleverne oplever, at der er meget fokus på skriftlighed i faget. "Sproglæreren skal være opmærksomhed på, hvad der skal læres, hvordan eleverne lærer det, og hvordan de kan anvende det, de har lært", understereger Hindsing og Nielsen.
Kommunikativ undervisning fokuserer på form såvel som indhold. Udgangspunktet for kommunikationen skal være et behov fra elevens side for at bruge sproget til at blive forstået.

Hindsing og Nielsen tager udgangspunkt hos Karen lund, som deler kommunikativ undervisning ind i fire kompetenceområder: grammatik, diskurs, pragmatik og strategisk, som læreren skal berøre i sin undervisning for, at eleverne opnår kommunikativ kompetence. Læreren skal ikke berøre de fire områder ét ad gangen, men alle i sammenhæng. Eleverne skal arbejde med sproget i den kontekst, det befinder sig i, så tilegnelsen af færdigheder ikke er isoleret fra den. Når eleverne bliver undervist i grammatik udenfor en meningsfuld kontekst, mister de fornemmelsen for, at den grammatiske viden, de skal lære, kan anvendes i reelle kommunikative situationer og så mister de motivationen, mener Ann Mia Hindsig og Kaja Nielsen.

Læreren skal give eleverne mulighed for at opleve, at de mestrer sproget ved at opstille opnåelige delmål. "Vi må have fokus på, at undervisningen er kommunikativ, så eleverne får mulighed for at anvende sproget i en meningsfuld kommunikativ situation og dermed forhandle om sproget, så det bliver anvendeligt for dem. I tilrettelæggelsen af undervisningen bliver det dermed væsentligt, at læreren er bevidst om, hvilke aktiviteter, der understøtter den kommunikative undervisningsform og understøtter elevernes ønske om aktiviteter i undervisningen", skriver de i konklusionen på deres professionsbachelorprojekt.

Læs hele projektet her:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.913 andre er allerede tilmeldt

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.255 andre er allerede tilmeldt