Det er da det dummeste spørgsmål, jeg længe har hørt. Vi kan da ikke være ligeglade med, hvad der sker i folkeskolen, bare fordi vi selv forlader den'.

Sasja Mathiasen og hendes klassekammerat, Katrine Bak, skyder på journalisten og navnlig på de politikere, der fra næste skoleår har afskaffet projektopgaven i 10. klasse. Selv har de haft så stor glæde af opgaven, at de kun kan ryste på hovedet af spørgsmålet om, hvorfor de overhovedet bekymrer sig om, hvordan 10. klasse skal strikkes sammen fremover.

'Jeg har en lillesøster i 5. klasse. Hun bør have mulighed for at opleve det samme som mig, men det får hun ikke. Det er frygteligt, at projektopgaven bliver afskaffet i 10. klasse, for her får man lov at grave sig ned i et emne, som man interesserer sig for. Desuden er det den måde, vi kommer til at arbejde på, når vi engang får et job', siger Sasja Mathiasen fra 10.a på Tovshøjskolen i Århus.

'Man skal virkelig overvinde sig selv for at turde ringe og lave en aftale med én uden for skolen. Bagefter skal man så ud og møde ham, og man er nødt til at dukke op. Alt andet vil være uansvarligt. Det lærer man utroligt meget af'.

Hun lavede en opgave om tro og religion i 9. klasse. Ved den lejlighed mødte hun biskop Keld Holm.

'Han er en spændende og meget klog mand'.

Katrine Bak mener også, det er forkert, at projektopgaven forsvinder på 10. årgang.

'I projektopgaven skal man selv tage et initiativ, man skal beslutte, hvad man vil arbejde med, og man skal finde alle oplysningerne. Det giver selvtillid', siger Katrine Bak.

Projektopgaven er også en chance for de elever, der har det svært rent fagligt, mener hun.

'De får luft til at vise, at de kan noget, og hvis de ellers har disciplin nok til at fordybe sig i et emne, er det en langt mere håndgribelig måde at arbejde på end at sidde med en formel foran sig i matematik. Alle kan få en sejr gennem projektopgaven. Det er vores klasse et godt eksempel på. Alle klarede sig virkelig godt'.

Et rigtigt ansvar

I projektopgaven arbejdede de 29 elever i 10.a med børns rettigheder som overordnet emne. Sammen med en dreng fra klassen fik Katrine Bak og Sasja Mathiasen til opgave at udarbejde et undervisningsforløb over en uge for ti elever fra en af skolens 1.-klasser.

'Vi havde store problemer med at finde ud af, hvad vi skulle lave, så vi brugte meget tid på planlægningen. Blandt andet var vi nødt til at finde ud af, hvad børn i 1. klasse egentlig kan. Vi kunne ikke bare skrive en masse på tavlen og tro, at de så kunne læse det', fortæller Sasja Mathiasen.

De tre elever fra 10.a fik den idé, at de ville lære eleverne, at det onde er nødt til at være her, for ellers kan vi ikke mærke det gode. Det kom til udtryk gennem sang, dans og masker.

'Vi spiller musik i vores fritid, så det var oplagt, at vi brugte det over for eleverne, og da vi fandt på det med dansen, syntes vi, at det ville virke godt med masker til', siger Katrine Bak, der ikke præcist kan redegøre for, hvordan idéerne opstod.

'Vi har alle tre en tendens til at tale meget, så de opstod ud af vores snak', lyder hendes bedste bud.

Umiddelbart lyder det let, men det var det ikke.

'Vi arbejdede under pres, men vi skulle alligevel bevare overblikket. Der sad ti elever fra 1. klasse foran os, og vi vidste, at hvis vi ikke have forberedt os godt nok, ville de blive urolige og begynde at larme. Så vi havde et ansvar. Et rigtigt ansvar', siger Sasja Mathiasen.

Hun pointerer, at de små elever også har fået noget ud af samarbejdet.

'Det skaber tryghed for de små, når de kender nogle elever på skolen, som er længere fremme i forløbet'.

Højere krav til sig selv

De to piger taler engageret om, at politikerne ikke blot bør genindføre projektopgaven. De bør også udvide antallet af dem.

Engagementet deler de med resten af klassen, lyder det fra et par kammerater, der følger interviewet på Tovshøjskolen på afstand. Selv om klassen kun havde en uge til projektet, så har eleverne et indgående kendskab til den måde at arbejde på. 10.a er en dramalinie, og når man laver en teaterforestilling, svarer det i bund og grund til en projektopgave.

'Når man står på scenen og vil have publikum til at klappe af én, er man nødt til at arbejde sammen. Man ved, at de andre regner med én. Samtidig lærer man, at fordi en af de andre ikke er så god til at skrive dansk stil, så kan han noget andet', siger Sasja Mathiasen.

Der er ingen grund til at bekymre sig for det boglige, for det skal nok følge med. Det er Katrine Bak og Sasja Mathiasen overbeviste om.

'Det ene udelukker ikke det andet. Tværtimod. Når man laver projekter, vænner man sig til, at andre stiller krav til én, og så begynder man at stille højere krav til sig selv. På den måde oparbejder man en disciplin, som gør det lettere at få lavet det boglige', siger Katrine Bak.

Projektopgaven lærer også eleverne at arbejde under pres.

'Lærerne går utroligt meget op i, hvordan det går os til den afsluttende prøve. De snakker hele tiden om alt det, vi skal nå for at få en god karakter. Men de glemmer, at projektarbejdsformen netop minder om en eksamen, fordi man både skal forberede sig, lave aftaler og fremlægge resultatet. Man er virkelig presset, men man får også følelsen af, at man nok skal klare det alligevel. Man bliver ikke stærk af at blive pakket ind i vat, men ved at kæmpe med den opgave, man sidder med'.

Terperi fjerner initiativ

Sasja Mathiasen forstår ikke, hvordan politikerne kan tro, at mere boglig undervisning gør eleverne bedre i stand til at klare sig efter folkeskolen.

En af grundene til, at hun selv valgte at tage 10. klasse, var faktisk, at hun havde brug for et skoleår, der var knap så bogligt som de første ni, inden hun fortsætter i gymnasiet.

'I 10. klasse kan de fleste læse, skrive og regne. Selvfølgelig kan det knibe for en enkelt, men han lærer det ikke hurtigere ved at sidde og terpe i et år, mens han glemmer alt andet i livet', siger Sasja Mathiasen og trækker på de erfaringer, hun gjorde sidste sommer, da hun var på sprogskole i Dublin. Her mødte hun unge fra hele Europa og fik et klart indtryk af, hvad der går tabt, hvis terperiet tager over.

'Vi danskere tager initiativ, vi er gode til at samarbejde, og vi kan skabe struktur på arbejdet og få fordelt de opgaver, der skal løses. Det kunne de andre ikke i nær samme grad som os. Men de sidder også og terper dagen lang, når de er i skole, og de hader det'.-Henrik Stanek er freelancejournalist