Mystikken breder sig om, hvorfor folkeskolen måske går glip af 350 millioner kroner, der blev afsat til forsøg med helhedsskole ved finanslovsforliget sidste år.

Det ligger øjensynligt fast, at Kristeligt Folkeparti (KrF) ikke længere vil være med til at diskutere, hvilke former for forsøg pengene skal bruges til, hvis det fortsat skal være under overskriften helhedsskole, og det ligger øjensynligt lige så fast, at Centrum-Demokraterne (CD), der fik pengene sat på finansloven, ikke vil være med til at bruge dem til andet end helhedsskole.

Hvad der indholdsmæssigt skiller parterne, fortoner sig i det uvisse.

KrF meddelte i sidste uge, at man ikke ville deltage i forsøgs- og udviklingsprojekter om helhedsskolen, fordi man føler sig spændt for et projekt, som partiet ikke kan gå ind for.

'Vores udmelding betyder ikke, at vi siger, at der ikke er brug for flere penge til folkeskolen. Vi vil for eksempel gerne være med til at bruge 350 millioner kroner eller mere til bygninger, materialer, efteruddannelse af lærere og IT, så vi kan fylde nogle af hullerne i den nye folkeskolelov, men vi siger fra over for helhedsskolen', siger partiets formand Jann Sjursen.

'Jeg forstår ikke den holdning. Der er ingen tvivl om, at bevillingen til udvikling af helhedsskolen ligger inden for rammerne af folkeskoleloven. Der er på ingen måde begået forligsbrud. Desuden er det frivilligt, om kommunerne vil søge om penge til forsøg, og gør de det, har de formentlig skolebestyrelsernes opbakning', siger CD's uddannelsespolitiske ordfører Susanne Clemensen.

Kan man forestille sig, at pengene bliver brugt til noget andet?

'Det er krystalklart, hvad pengene skal bruges til, og de er væk, hvis man ikke vil bruge dem til at udvikle helhedsskolen. Hvis KrF melder fra, er det deres eget problem. Så må de tage konsekvensen og forlade kredsen omkring folkeskoleforliget'.

Er I uenige i, at der er behov for penge til de ting, som Jann Sjursen nævner?

'Det er vi ikke, men bevillinger til de områder vil ikke først og fremmest komme børnene til gode. Vi ønsker en målrettet udvikling, så vi i år 2004 kan se, om forsøgene med helhedsskole peger i en retning, som vi ønsker at gå', siger Susanne Clemensen.

KrF har hele tiden været imod forsøgene med helhedsskole. Det, der nu har slået hovedet på sømmet, er, at der efter partiets mening ikke er sket nogen ændring i undervisningsministerens udspil vedrørende rammen om forsøgene.

Det forstår medlem af uddannelsesudvalget Anne Baastrup, Socialistisk Folkeparti, ikke.

'Udspillet fra ministeren er lagt meget bredt op. Der kan sættes forsøg i gang om indskoling, differentieret undervisning, lektiehjælp og meget andet, og der er masser af muligheder for at komme med konkrete ændringer. Jeg håber, at KrF vil gå i gang med at forhandle igen, når det går op for dem, at pengene forsvinder'.-Jan Kaare er freelancejournalist