Skolen skal formidle en betydelig mængde specifik viden, som er fælles. Men dette hovedformål gælder kun til og med 6. klasse - og her kun i omkring halvdelen af undervisningstiden.

Det præciserer den amerikanske uddannelsesteoretiker Eric Donald Hirsch på baggrund af kommentarer i Folkeskolen om hans teorier (se nummer 7/17. februar 2000).

Hirsch er blevet præsenteret for udtalelserne fra lektor Per Fibæk Laursen fra Københavns Universitets institut for filosofi, pædagogik og retorik om, at det ikke er nok at tilegne sig en række basale kundskaber. Fibæk Laursen indvendte, at det er nødvendigt for eleverne at forstå de dybereliggende værdier, problemer og årsager, så det skal de undervises i. Men med fagbevægelsen som eksempel kan undervisningen på dette niveau blive kontroversiel, og hvem bestemmer så, hvad der skal fremhæves, spurgte Fibæk Laursen.

Hirsch siger, at hans Core Knowledge-læseplaner kun gælder frem til og med 6. klasse. Stærk efterspørgsel har ført til udviklingen af planer, der også omfatter 7. og 8. klassetrin. Han mener, at undervisningen i fortolkningen af værdiladede politiske emner såsom fagbevægelsens oprindelse først hører hjemme senere i skoleforløbet - efter 8. klasse.

'Det er i de tidlige år, at der kan sikres lige uddannelsesmæssige muligheder. Det er her, eleverne kan bibringes en basal kunnen. Det er også i denne fase, at grundlaget kan lægges for mere differentierede og avancerede studier i 9.-12. skoleår og de videregående uddannelser', erklærer Hirsch. Han vurderer, at det er denne selvsamme opfattelse, som reelt følges i mange demokratiske lande.

Et fjollet skel

Eric Donald Hirschs præciseringer overbeviser ikke Per Fibæk Laursen. Tværtimod rejser de et nyt problem.

Per Fibæk Laursen siger:

'Det er et fjollet, mekanisk skel, Hirsch indfører ved 6. klasse. Ideen om, at eleverne indtil 6. klasse skal lære konkrete kundskaber, mens de derefter skal lære at bruge deres viden selvstændigt, forholde sig til og diskutere viden, passer meget dårligt med, hvad vi ved om børns videnstilegnelse. Selv små børn vil meget gerne diskutere, problematisere og undersøge. Skellet er helt ubegrundet, og det vil fattiggøre undervisningen i de yngste klasser', mener Per Fibæk Laursen.

Hirsch pointerer, at der bliver undervist i politiske og historiske forhold i de yngste klasser, men kun på en overfladisk og forberedende måde.

'Skolerne skal passe på med kun at præsentere den ene sides syn på tingene. Hvor der derimod er overvældende enighed i befolkningen om opfattelsen - det kan for eksempel være om troen på de demokratiske traditioner - så ser forældrene gerne, at skolen går videre end blot at formidle beskrivende kendsgerninger. Problematiske spørgsmål må altså behandles på ad hoc-basis - i hvert fald i de yngste klasser. Skolerne er jo tjenere for forældre og samfundet som helhed', siger Hirsch.

Hjerneforskeren Kjeld Fredens, som er udviklingschef ved Vejlefjord Center, sagde om Hirschs teori om behovet for vidensbaseret undervisning, at undervisningen i lige så høj grad skal bygge på eleverne som på viden. Kun på den måde vil eleverne lære om deres egen læreproces. Kun sådan vil de forstå deres egen kunnen.

Her erklærer Eric Donald Hirsch sig enig og minder om, at hans Core Knowledge-læseplaner kun optager 50-60 procent af den samlede undervisningstid.

'Det efterlader tid og rum til at lægge vægt på andre elementer end viden', fastslår den amerikanske uddannelsesteoretiker.Regner/id