Ekstra 10 millioner kroner har ikke ført til flere Vejle-lærere

Trods planer at øremærke 9,9 millioner til lærer- og pædagogansættelser er der reelt set ikke ansat flere lærere i Vejle Kommune, viser en undersøgelse fra forvaltningen ifølge Vejle Amts Folkeblad. "Man løber både fra budgetaftalen og konstitueringsaftalen. Her står der klart beskrevet, at der skal ansættes flere lærere og pædagoger i folkeskolen og afsættes lige så mange penge til det, som virksomhederne sparer på dækningsafgift. Beløbene skulle være det samme: 40 millioner over fire år. Men det er ikke sket", siger byrådsmedlem Martin Sikær (S) til avisen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

vafo: "Sikær skyder på byrådsflertallet: Skolerne er blevet snydt"