Lær dine elever at gennemskue sociale medier

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad er virkelighed, og hvad er iscenesat på YouTube, Instagram og Snapchat? Og hvordan kan man bruge filmanalyse til at gennemskue det? Disse spørgsmål sætter Det Danske Filminstitut fokus på i det nye, gratis undervisningsmateriale »Film og sociale medier - mellem virkelighed og virkemidler« på Filmcentralen. Her arbejder eleverne kritisk med videoer på sociale medier og lærer at vurdere indholdets troværdighed. Materialet er målrettet danskundervisningen i udskolingen, men kan også bruges i samfundsfag.

Find undervisningsmaterialet her: filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/film-og-sociale-medier