»Alle de lærere, skoleledere og forældre, jeg har talt med, er enige om, at den her ordning er meget gavnlig. Jeg hører fra mange lærere, at uden en undervisningsassistent ville de have flere sygedage og et dårligere lærerliv«, siger Frans Ørsted Andersen. Han har skrevet ph.d. om skoleforhold og undervisningsassistenter i Finland og følger de forsøg, der siden 2009 har fundet sted i danske folkeskoler med undervisningsassistenter.

Ud fra de meldinger, som Frans Ørsted får fra lærere, elever og forældre, mener han, at undervisningsassistenter i folkeskolen er en nødvendighed.

»Folkeskolen er så kompleks, at det giver god mening at tænke andre personalegrupper ind i en støttefunktion«.

Tidligere var der tolærerordninger i mange klasser. Nu bliver det oftere en lærer og en assistent, der står for undervisningen. Frans Ørsted, som også er lektor ved Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, ser ingen problemer i, at de voksne i klassen ikke er ligeværdige.

»Det er helt klart min oplevelse, at det er muligt at adskille funktionerne, så det kun er læreren, der er klasserumsleder og underviser, for det er de meget bevidste om ude på skolerne, og det viser både britiske og finske erfaringer også«.

I Finland er det en form for pædagoger, der bliver ansat som undervisningsassistenter. Læreren har det overordnede ansvar, han er undervisningseksperten, og pædagogen kan så gå ind og arbejde med relationer, leg og læring og lignende. Men det er på lærerens præmisser.

»Det minder en del om det, vi kender herhjemme som skolepædagogordningen«, fortæller Frans Ørsted.

Frans Ørsted mener ikke, at der er nogen risiko for, at assistenterne ender med at blive en slags discountlærere.

»Det er der i hvert fald intet i forsøgene, der har trukket i retning af. Men det er da vigtigt at holde øje med, at der ikke opstår en glidebane, hvor undervisningsassistenterne indgår som akutte vikarer. Men det er jo ikke kun på assistentområdet, at vi skal holde øjnene åbne, det er jo generelt. Der er mange skoler, som sætter skolefritidsordningspersonale til at vikariere eller unge studenter uden læreruddannelse«.

I Danmark deltager omkring 100 skoler i forsøg med undervisningsassistenter. Skolerne fordeler sig i 44 forsøg af meget forskellig størrelse og omfang. På Lolland er fire skoler med, og de modtager tilsammen 1,45 millioner kroner i støtte, mens der i Kalundborg kun er én skole, der får 29.000 kroner.

Frans Ørsted har som en del af arbejdet i følgegruppen besøgt flere af de skoler, der har forsøg med undervisningsassistenter, og han har kun set og hørt godt om ordningen. Men han understreger, at det er vigtigt, at der bliver lavet en klar forventningsafstemning og rollefordeling. Det er også vigtigt at sikre et godt samarbejde mellem lærer og undervisningsassistent.

»Det kan blandt andet gøres ved en gang imellem at inkludere undervisningsassistenten i teammøder og undervisningsplanlægningen, når det er relevant. Eksempelvis kan assistenten have særlig viden på idrætsområdet«.

I Storbritannien er der blandede erfaringer med undervisningsassistenter.

»Her er der set uheldige eksempler på ordninger, hvor undervisningsassistenter har haft en forkert baggrund og taget den med sig ind i skolen. Såkaldt streetculture. Det drejer sig blandt andet om gadeplansarbejdere, som kan have nok så meget erfaring i arbejdet med børn og unge, men som har en anderledes omgangstone og et afvigende værdisæt i forhold til skolens. Det skaber et mismatch og sender børnene i en forkert retning«.

Frans Ørsted pointerer, at det er uhyre vigtigt at bruge mange kræfter på ansættelsesforløbet, så det er den rigtige person, der bliver hyret til jobbet.

Nogle af forsøgsordningerne i Storbritannien er blevet evalueret, og her fik de påklistret en advarselsmærkat, fordi der er set tilfælde, hvor eleverne har knyttet sig så meget til undervisningsassistenten, at læreren er endt op med at blive en slags gæsteforelæser. Men de tendenser ser Frans Ørsted ingen tegn på i de danske forsøg.

»Nu slutter forsøgsordningerne jo med udgangen af indeværende skoleår, og så må vi se, om der følger noget lovgivning i kølvandet, for der vil jo opstå et tomrum. Nogle kommuner kører allerede selv videre med ordningen for egen kommunekasse«. |

. Undervisningsassistenter findes på de fleste skoler

. 100 elever udløser en undervisningsassistent

. Arbejder ofte 37-38 timer om ugen på skolen

. Ingen forberedelsestid

. Bruges som akutte vikarer, ekstra bemanding på lejrskole, lektiehjælp i lektiecafeer, hurtig støtte i en klasse, som er ramt af uro og mobning, til at rydde op i depotet og så videre

. Fremhæves af finske forskere som en af årsagerne til den finske succes i Pisa

. Assistenterne har en etårig uddannelse

. De finske lærere er generelt glade for deres job, herunder samarbejdet med assistenterne.

Kilde: Frans Ørsted: »Finsk Pædagogik«, 2008