På den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse på Hans Knudsen Instituttet arbejder eleverne blandt andet med valg og demokrati for at forberede sig til paneldebatten på mandag og folketingsvalget to dage senere.

Målrettet paneldebat skal få udsatte førstegangsvælgere til at stemme

Klima og uddannelsespolitik er blandt emnerne, når unge med særlige behov fra Hans Knudsen Instituttet i København stiller folketingskandidater fra begge fløje de spørgsmål, som optager dem allermest. Paneldebatten skal få de unge til at tage stilling og til at stemme.

Publiceret

Disse politikere stiller op

De 85 unge på STU på Hans Knudsen Instituttet kommer til at mødedisse politikere:

  • Yildiz Akdogan, Socialdemokratiet
  • Samira Nawas, Radikale Venstre
  • Anders Johansson, Konservative
  • Ketil Wathne Rasmussen, Nye Borgerlige
  • Carl Valentin, SF
  • Jacob Rosenberg, Liberal Alliance
  • Anne Grønlund, Kristendemokraterne
  • Cheanne Nielsen, Dansk Folkeparti
  • Bjarke Kværnø, Venstre
  • Rosa Lund, Enhedslisten
  • Kashif Afmad, Alternativet

Paneldebattens program

Program for paneldebatten 3. juni:

  • Kl. 9.00: Hver kandidat får tre minutter til præsentation.
  • Kl. 9.30: Paneldebat - ordstyreren trækker spørgsmål fra defire temaer.
  • Kl. 10.30: Workshop - kandidaterne bliver siddende og ladermødedeltagerne komme til sig for personlig dialog og eventueluddeling af valgmaterialer.

Hans Knudsen Instituttet

Hans Knudsen Instituttet (HKI) er en non-profit organisation,som i mere end 100 år har arbejdet for, at alle skal have en chancefor at blive en del af arbejdsmarkedet. Det sker ud fra tanken, atalle mennesker har resurser, der kan udvikles og bruges i etarbejde - og at arbejdslivet er med til at øge livskvaliteten fordet enkelte menneske, fordi det bidrager til et selvstændigt liv,styrker selvværdet og giver et socialt fællesskab.

HKI samarbejder med jobcentre, UU-vejledning, handicapenheder ogpensions- og forsikringsselskaber om at udvikle og styrke menneskermed særlige behov, som står uden for arbejdsmarkedet elleruddannelsessystemet, og mennesker som rammes af sygdom ellerulykke.

Det sker via virksomhedsrettede forløb og inden for femforskellige indsatsområder, der hver især retter sig modforskellige borgergrupper, deres forskellige behov og livsfaser -fra 16 år til pensionsalderen.

HKI er drevet af en erhvervsdrivende fond. Alt overskud går tiludvikling og forbedring af uddannelses- ogbeskæftigelsesaktiviteter. HKI holder til i København NV og harafdelinger i Hillerød og Holbæk samt en mindre filial iSøborg. 

Se mere på hki.dk.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg ved det ikke endnu", svarer 18-årige Noah på spørgsmålet om, hvor han vil sætte sit kryds til folketingsvalget onsdag i næste uge.

Noah er elev på STU på den selvejende uddannelsesinstitution Hans Knudsen Instituttet i København NV. Og så er han én blandt 277.261 førstegangsvælgere.

Sammen med sine kammerater og speciallærer Christian Christoffersen ser han frem til på mandag den 3. juni, når Hans Knudsen Instituttet lægger rammer til en politisk paneldebat, der tæller folketingskandidater fra næsten alle opstillede partier.

"Jeg håber, at mødet kan gøre mig klogere på, hvem jeg skal stemme på", siger Noah.

De unge skal stemme ud fra et oplyst grundlag

At gøre eleverne klogere på, hvor de skal sætte deres kryds, er netop ét af formålene med den længe ventede paneldebat, forklarer Christian Christoffersen, som skal være ordstyrer til debatten.

"Som underviser og skole skal vi klæde vores elever på til samfundet og det at være samfundsborgere. En del af det er også at stemme. Vi har paneldebatten på skoleskemaet, fordi vi gerne vil have de unge til at tage stilling og til at stemme. Det er vigtigt for os, at de træffer deres valg på et oplyst grundlag, og det håber vi, at valgmødet kan hjælpe til", siger Christian Christoffersen.

Det er nødvendigt at klæde de udsatte unge på til at være samfundsborgere, understreger speciallæreren. Forskning fra folketingsvalget i 2015 viser nemlig, at stemmeprocenten blandt borgere med laveste uddannelsesniveau og laveste lønninger var markant lavere sammenlignet med resten af befolkningen. 

"Vi kan ikke tvinge eleverne til at se valg i deres fritid, men vi kan gøre en indsats i undervisningstiden for at præsentere dem for valget og for at gøre valget mere vedkommende for dem", siger Christian Christoffersen.

Eleverne har forberedt spørgsmålene i fire temaer

I tiden op til paneldebatten har de unge arbejdet med partiernes mærkesager, retorik og valgmateriale. Og så har de talt en del om demokratisk deltagelse:

"For nogle elever handler det helt grundlæggende om at motivere dem til at stemme ved at tale om demokrati, så de forstår, hvorfor de skal stemme: At folkestyret er borgernes mulighed for at gøre en forskel. Andre elever er afklarede om, at de skal stemme, men de er nysgerrige efter, hvem de skal stemme på. Her handler det om at give dem indsigt i de forskellige partier", forklarer Christian Christoffersen.

For at engagere eleverne mest muligt har det været afgørende for Christian Christoffersen, at paneldebatten tager udgangspunkt i deres hverdag og mærkesager. Derfor har han og eleverne på forhånd udvalgt fire temaer som omdrejningspunkt for debatten: Klima og miljø, udlændinge og integration, inklusion på arbejdsmarkedet og muligheder i uddannelsessystemet.

Til hvert tema har eleverne forberedt spørgsmål, som læses op til arrangementet, og som politikerne skal forholde sig til.

"Elevernes spørgsmål bliver læst op, og så kan politikerne byde ind med deres svar. Vi vil gerne have en inkluderende debat, hvor så mange kommer på banen som muligt", fortæller speciallæreren.

Klima og miljø er vigtigst

18-årige Noah har ikke selv udarbejdet spørgsmål til politikerne, men han er ikke i tvivl om, at et emne som klima får stor betydning for, hvor han sætter sit kryds den 5. juni.

For studiekammeraterne Tobias og Aksel, der også er førstegangsvælgere, står klima også højt på dagsordenen. Derfor har de udarbejdet spørgsmål om emnet til politikkerne. I modsætning til Noah har de to allerede besluttet, hvem de vil stemme på. Nu håber de blot, at paneldebatten vil bekræfte deres valg.

Om paneldebatten gør de 85 elever fra STU på Hans Knudsen Instituttet klogere på, hvad de skal stemme, vil tiden vise. For Christian Christoffersen er det vigtigste ved arrangementet først og fremmest, at valgdebatten bliver en positiv oplevelse for eleverne.

"Jeg vil sige, at vi lykkes, hvis de unge går derfra med indblik i, hvad politik er. Hvad det vil sige at være politiker. Og hvis de får en forståelse af, hvad de forskellige partier står for, og hvorfor de skal stemme og bruge deres borgerret", siger han.