2 1/4 time kortere skoleuge for de yngste elever. Mulighed for at veksle to timers understøttende undervisning til for eksempel tolærertimer på mellemtrin og i udskolingen. Styrkelse af udvalgte fag.

Det er nogle af hovedelementerne i den justering af folkeskolereformen, som forligskredsen efter et uskønt forhandlingsforløb blev enige om 30. januar, og som i dag blev førstebehandlet i folketingssalen.

Her er folkeskole-aftalen

Her mødte forslaget opbakning fra stort set samtlige ordførere. Kun Enhedslistens Jakob Sølvhøj gav udtryk for, at partiet har tænkt sig at stille ændringsforslag og ikke stemme for justeringen i sin nuværende form.

Enhedslisten er nemlig bekymret for, at den såkaldte præcisering af paragraf 16b, som mange skoler har brugt til at forkorte skoledagen med, vil betyde, at mange elever på mellemtrin og i udskoling vil få en længere skoledag.

DLF: Ønske om at forkorte skoledagen kan få stik modsat effekt

"Vi havde gerne set en yderligere afkortning af skoledagen. Det fremgår af høringssvar fra blandt andet Danmarks Lærerforening, at det, at man sætter loft over 16b, i praksis kommer til at betyde, at mange elever får gjort skoledagen længere", lød det fra Jakob Sølvhøj fra talerstolen.

"Det er også ærgerligt, at man i en tid, hvor man snakker meget om øget frihed til skolerne, tilsidesætter den model, man lokalt har brugt til at reducere skoledagens længde. Vi påtænker at fremsætte ændringsforslag, så loftet over brugen af paragraf 16b skrives ud".

LA: Ville gerne have haft endnu flere fagtimer

De fleste ordførere gav udtryk for, at de er tilfredse med aftalen, men at den er et kompromis mellem flere partier. Og ingen skal ifølge Liberal Alliances ordfører Henrik Dahl mestre kompromisets kunst mere end ham selv.

Liberal Alliance stod oprindeligt uden for folkeskoleforliget, der blev gennemført under tidligere undervisningsminister Christine Antorini, men kom ind i forligskredsen, da partiet takkede ja til at komme i regering.

"Hvis justeringen var et restaurationsarbejde, så ville man nok sige, at det var gennemført med stor respekt for den oprindelige bygning. Nogle vil nok også sige for stor respekt. Men man har helt klart fået udbedret noget byggesjusk ved en oprindelige bygning", lød det fra Henrik Dahl, der især glædede sig over, at der nu kommer flere fagtimer og mindre understøttende undervisning i folkeskolen:

"Vi havde gerne styrket fagligheden endnu mere, men respekterer naturligvis, at der skal holdes sammen på en forligskreds, hvor ikke alle går lige højt op i faglighed. Efter betingelserne støtter vi lovforslaget".

S: Rettidig omhu at forkorte skoledagen

Socialdemokratiets ordfører Annette Lind ærgrede sig fra talerstolen over, at meget af debatten om folkeskolereformen har handlet om skoledagens længde.

"Med denne justering gør vi folkeskolen mere åben og fleksibel, så skoledagen bliver endnu bedre for alle børn. Det er ærgerligt, at vi meget længe har talt meget om skoledagens længde i stedet for om indholdet i timerne. Vi ønsker en varieret skoledag, og derfor er det lige nu rettidig omhu at forkorte skoledagen en smule for de yngste elever", sagde hun.

Hun understregede, at det har været afgørende for partiet, at pengene, skolerne kan spare ved at forkorte skoledagen, skal gå til pædagogiske tiltag, samt at der også følger penge med til at forlænge sfo'ens åbningstider.

Endelig understregede hun, at Socialdemokratiet støtter en hastebehandling af lovforslaget, så det kan vedtages hurtigst muligt inden næste skoleår.

Folketingsvalg spænder ben for årets skemalægning 

Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti glædede sig i sin ordførertale ligeledes over, at man har sikret, at der følger penge med ud på skolerne til at foretage justeringerne af reformen.

"Det tog fire lange måneder, hvor især Socialdemokratiet og Radikale gjorde knuder, men Dansk Folkeparti glæder sig over, at man kunne blive enige om kortere skoledage, flere fagtimer og flere penge til skolerne for første gang i mange år", sagde han.

Han understregede, at partiet især har ønsket flere timer til praktisk musiske fag, og at man nu kan veksle to timers understøttende undervisning til konfirmationsforberedelse.

"Det er vældig godt, at vi stadfæster, at der skal være plads til konfirmationsforberedelse i folkeskolen", lød det.

Endelig roste han Merete Riisager for hendes rolle i forhandlingerne, der på trods af, at de blev flyttet til Finansministeriet nåede i mål:

"Det er en god dag for folkeskolen trods fire lange måneders strid".

Alternativet: Kompromiser tager skolen som gidsel

Netop de mange partipolitiske aftryk i aftalen kritiserede Alternativets Ulla Sandbæk i sin tale, selv om hun understregede, at partiet har tænkt sig at stemme for lovforslaget.

Enhver justering i retning af større frihed til skolerne er godt. Vi hilser derfor velkommen og stemmer for", sagde hun.

Allerhelst så partiet dog, at man helt grundlæggende lavede om på rammerne for skolen i stedet for at justere på reformen.

"Man bør gå tilbage til den gamle længde på skoledagen, og så skal vi tilbage til den professionsstyrede skole. Der er alt for mange partipolitiske aftryk i dansk skolepolitik", lød det fra Ulla Sandbæk.

"Det er for eksempel ingen hemmelighed, at Dansk Folkeparti har ønsket mere billedkunst, mens andre har fredet den understøttende undervisning. Det er en forkert udvikling, at vi tager folkeskolen som gidsel i politiske aftaler, hvor alle skal have en luns. Vi bør i stedet diskutere, hvad skolen skal, og så overlade det til fagfolk at udmønte visionerne. Vi skal af med den detailregulering, som denne aftale også er et eksempel på. Men vi stemmer som sagt for".

SF: Aftale er et lille frihedsbrev til skolerne

Fra SF's ordfører Jacob Mark lød der andre toner. Han beskrev aftalen som "et lille frihedsbrev til skolerne":

"Det er en lille erkendelse af, at det ikke er os på Christiansborg, der ved bedst. Det er dem, der arbejder lokalt ude på skolerne. Man gør skoledagen kortere for de mindste, man styrker den understøttende undervisning, og man forbedrer med aftalen paragraf 16b, og man giver et frihedsbrev på pædagogik ved at droppe læringsmålsstyringen".

Jacob Mark håber ligesom Ulla Sandbæk, at man nu i den politiske debat om skole kan fokusere på, hvorfor man driver skole.

"Regeringens udspil hed justering af folkeskolereformen, men den endelige aftale hedder justering af folkeskolen. Jeg har aldrig ment, det var et mål i sig selv at få en reform til at virke. Den er til for at gøre noget bedre", sagde han.

"Siden reformen har debatten om skole i Danmark stort set kun handlet om, om man er for eller imod reformen. Men denne justering håber jeg, vi kan diskutere, hvorfor vi driver skole, og ikke hvordan vi får en reform til at lykkes".

Han understregede, at det har været vigtigt for SF i forhandlingerne at få sat folkeskolens formål på dagsordenen og "i stedet for at skubbe børn hurtigt ud i samfundet og blive til noget, så få fokus tilbage på, at de skal blive til nogen".

Radikale: Skolen har fået mere frihed - men økonomien halter

Lotte Rod fra De Radikale startede sit indlæg med at sige, at det skal være sjovt at gå i skole, og at hun derfor drømmer om en styrkelse af åben skole.

"Hvor eleverne møder kunstnere, virksomheder, foreninger, naturen. Vi taber for mange børn, hvis de skal sidde stille for længe og lytte, og det er virkeligheden på for mange skoler", sagde hun og understregede, at de største barrierer er for mange regler og for få penge.

Med aftalen er det lykkes at give skolerne større frihed, men partiet havde gerne set, at man sikrede folkeskolen en millard kroner ekstra om året.

"Den kortere skoledag giver lidt flere penge til undervisningen, men skal det batte noget, skal der bruges en milliard mere på skolen om året. Men det kræver mere end denne her lovændring. Det kræver en ny regering", sagde hun.

Venstre: Aftale styrker fagligheden

Venstres Anni Matthiesen glædede sig fra talerstolen over, at man med aftalen efter lange drøftelser efter hendes mening både styrker fagligheden og den understøttende undervisning.

"Derfor mener jeg, at de sten, der har været i vejen for at få skabt en god hverdag ude på skolerne, nu bliver ryddet væk", sagde hun og fremhævede, at man med lovforslaget giver kommunerne mulighed for at nedsætte valgperioden til skolebestyrelser fra fire til to år.

"På den måde er jeg sikker på, at vi kan få endnu flere børnefamilier til at stille op og påtage sig opgaven. Jeg tror, det er lettere at overskue to år, og på den måde kan man styrke skolebestyrelsernes arbejde", lød det fra Anni Matthiesen.

Der var ingen af ordførerne, der havde kommentarer eller spørgsmål til hinandens indlæg, så undervisningsminister Merete Riisager fik lov at runde førstebehandlingen af med en konstatering af, at enigheden om en ny aftale i hendes optik gør i dag til en god dag for dansk skolepolitik.

"Vi er en stor forligskreds, der vil folkeskolen det bedste på hver vores måde. Efter megen møje og besvær er vi blevet enige om en fin aftale. SF kalder den et frihedsbrev, det synes jeg er en fin måde at se den på", sagde hun.