Danskerne vender tilbage

Frederikssundsvejens Skole har vendt den negative spiral

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Begyndende apartheidpolitik. Sådan var den første reaktion fra indvandrersammenslutningen Ind-Sam, da det i januar i år kom frem, at Frederikssundsvejens Skole i Københavns nordvestkvarter havde valgt at sætte alle syv danske elever i den ene børnehaveklasse og lade den anden børnehaveklasse bestå udelukkende af tosprogede børn. Ind-Sam trak senere kritikken tilbage, men debatten i dagbladet Politiken gav øget fokus på skolen og et krav fra såvel Ind-Sam som Københavns skoleforvaltning om et tæt samarbejde mellem klasserne, så alle indvandrerbørn har kontakt med danske børn. Det krav gav lærerne på Frederikssundsvejens Skole inspiration til en helt ny måde at drive 1. klasse på.

'Vi syntes ikke, vi kunne dele de syv danske børn, der var. Vi har før oplevet, at så forsvinder de danske børn og siden de ressourcestærke tosprogede familier. I stedet valgte vi at opfatte de danske børn som en sproggruppe, som skulle holdes samlet. I første omgang var der ikke nogen, der reagerede på det, men så ringede Politiken i januar, og så kom alle udtalelserne', fortæller skoleleder Bjarke Huss.

I børnehaveklassen og nu, hvor børnene går i 1. klasse, har skolen sat mange ressourcer ind og gjort meget for, at alle børnene fik kontakt med de danske børn. Sammen med en række andre initiativer, skolen har taget, har det betydet, at børnehaveklassen i år har tre gange så mange danske børn som sidste år, og det er i høj grad ressourcestærke danske og udenlandske familier, som nu igen vælger at bruge den lokale folkeskole i Nordvestkvarteret, hvor omkring halvdelen af børnene er af udenlandsk oprindelse.

Netop nu har forældre til børn, som skal i skole til sommer, fået Frederikssundsvejens Skoles velkomstbrochure ind ad døren. Her kan man læse om en stribe af de initiativer, der er på skolen - tolærerordninger i de fleste timer i indskolingsforløbet, mange computere og multimedieudstyr, dans og drama, sprogcenter og foreningen ISA, Idræt og Socialt Arbejde. I samarbejde med blandt andre Danmarks Idrætsforbund har skolen etableret en multibane med plads til beachvolley, petanque, streetbasket og andre sportsgrene, og planen er at udvide aktiviteterne i en nedlagt busgarage ved siden af skolen. På den måde prøver skolen at gøre noget for et kvarter med mange problemer. Sprogcentret er i høj grad stedet, som sørger for, at det ikke er en elevs opvækst med et andet modersmål end dansk, der skal forhindre en god karakter ved afgangsprøverne.

'En tredjedel af vores elever går i gymnasiet, en tredjedel til de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, og en tredjedel går ud til arbejde - så vi ligger fint på landsgennemsnittet', fremhæver Bjarke Huss.kara

En tredjedel af vores elever går i gymnasiet, en tredjedel til de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, og en tredjedel går ud

til arbejde