Idræt
0   4

Pulsen og motivationen får et boost hver morgen

Langhøjskolen i Hvidovre har daglig pulstræning for de ældste elever. Ti af skolens idrætslærere står for den understøttende undervisning, som motiverer både elever og lærere. Men faciliteterne er en udfordring.

Man lærer bedre, når man bevæger sig. Det er mantraet bag projekt Puls på Langhøjskolen i Hvidovre. Her sætter nogle af idrætslærerne som en del af den understøttende undervisning hver morgen ni klasser på 6., 7. og 9. klassetrin i gang med intervalløb, stafet eller cirkeltræning. Den fysiske aktivitet får elevernes puls op at ligge på mellem 70 og 80 procent af deres maksimalpuls i 20 minutter.

Puls foregår i skolens to mindre gymnastiksale og i et motionsrum samt på skolens udearealer. En af skolens ti pulslærere er idrætslærer Trine Andersen, som har en 6. og en 9. klasse til Puls.

Artiklen fortsætter under banneret

»Jeg synes, det er et godt projekt. Det giver noget til eleverne, at de kan røre sig og være sammen med deres kammerater på en anden måde. Som lærer er det også godt, fordi vi pulslærere løbende sparrer med hinanden, og det er fedt, når man finder noget, der virker - så deler vi det med hinanden«, siger hun.

Trine Andersen er også dansk- og klasselærer for den 9. klasse, som hun har til Puls. Dansktimerne ligger i umiddelbar forlængelse af morgenens fysiske strabadser, og det har en god effekt på elevernes trivsel og læringsparathed, oplever hun:

»Min erfaring er, at eleverne er sultne bagefter og har brug for noget at spise, men de er på og ikke trætte eller umotiverede. Det kan måske være anderledes sidst på dagen, men det er ikke nødvendigvis på grund af Puls«.

Højere afgangskarakterer

Langhøjskolen testede første gang pulspassene af for to år siden på en 5. og en 9. klasse. Ideen fik skolens skolefritidsordningsleder og projektets leder, Peter Büchner Hede, efter at have snakket med nogle amerikanske highschoollærere, som siden starten af 00'erne har brugt fysisk aktivitet til at fremme elevers læringspotentiale.

»Jeg tænkte, at det lige nøjagtig var det, vi havde manglet for at kunne indfri kravene om at inddrage understøttende undervisning på en god måde. Ledelsen var med på ideen, og vi udvalgte to klasser som forsøgsklasser. Efter et halvt års tid kunne vi se, at vi havde ramt rigtigt. Lærernes tilbagemeldinger var positive. For eksempel ændrede klimaet sig i den 5. klasse, som var med - det var en udfordret klasse, men eleverne begyndte at pege mindre fingre ad hinanden«, siger Peter Büchner Hede.

Den første 9. klasse, som var med i forsøget, fik skolens højeste karaktergennemsnit i fem år, og i sommer klarede de 9.-klasser, som havde pulstræning, sig også rigtig godt til afgangsprøverne.

Lærere må tænke kreativt

Trine Andersen forklarer en del af projektets succes med, at elevernes puls bruges aktivt i undervisningen til at motivere dem. Alle elever er udstyret med pulsure, og informationer herfra vises på en projektor på væggen, så eleverne kan følge med i, hvad deres egen og deres klassekammeraters puls ligger på.

»De synes, det er sjovt at kunne følge med. Som lærer kan jeg også hurtigt få et overblik over, hvem der ligger i den rette zone, og hvem der skal steppe lidt op«, siger hun.

I begyndelsen var det en stor omvæltning for mange elever at vænne sig til dagligt at klæde om, træne og gå i bad på skolen. For nogle elevers vedkommende også for stor. Nogle af eleverne blev simpelthen væk. I dag synes de fleste elever dog godt om Puls, og der er opbygget en kultur omkring træningen.

»Det er ikke alle elever, som er motiverede for pulstræningen, men de fleste er. Man vil nok altid støde på elever, som ikke er sportsligt motiverede, men faktisk er det et mindre problem i forhold til pulstræningen end til idrætsundervisningen«, siger Trine Andersen.

DET SIGER FORSKNINGEN OM BEVÆGELSE I UNDERVISNINGEN

Erfaringsopsamlinger, forskningsprojekter og forskning om bevægelse i skolen viser blandt andet følgende:

• Bevægelse enten i idrætsundervisningen eller i den almene undervisning har en gavnlig effekt på elevernes læring og trivsel.

• Bevægelse har en positiv effekt på elevernes koncentrationsevne, motivation og faglige udvikling.

• Bevægelse, som medfører, at pulsen stiger hos eleverne, øger deres koncentration.

• Bevægelse i undervisningen skal tage udgangspunkt i didaktiske overvejelser, og målene med undervisningen skal være styrende for bevægelseselementet.

• Læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelser.

• Motivationen for at deltage aktivt i undervisningen er blandt andet betinget af, at de bevægelsesfaglige aktiviteter og breaks bliver udviklet og fornyet.

• Drenge får mest ud af, at bevægelse indgår i skoledagen.

• Elever med særlige behov har særligt glæde af, at skoledagen indeholder bevægelsesøvelser.

Kilde: emu.dk

Set med hendes øjne handler projektet også om, hvordan man som idrætslærer hele tiden må udvikle og tilpasse undervisningen til elevernes alder.

»Der er selvfølgelig forskel på, hvad elever i en 6. og elever i en 9. klasse synes er sjovt og motiverende. Mens min 6. klasse foretrækker en legende tilgang, vil de ældre elever have noget andet, som er mindre 'barnligt'. Som lærer handler det om at tænke kreativt hele tiden for at skabe en god og varieret træning«, siger Trine Andersen.

Flere årsager til succes

Tillidsrepræsentant og lærer på Langhøjskolen Rasmus Bæk mener også, at Puls er et godt projekt, men har ligesom Trine Andersen sin tvivl om, hvor effektfuld træningen er i de sene timer.

»Jeg synes sagtens, det kan fungere med pulstræning, og det er vigtigt for eleverne med nogle breaks i løbet af en lang skoledag. Spørgsmålet er dog, om man burde lægge Puls senere på dagen - jeg ved ikke, hvad effekten er sidst på dagen«, siger Rasmus Bæk.

Han mener også, at man skal huske at fokusere på andre aspekter end pulsprojektet, når man skal forklare de positive faglige og trivselsmæssige resultater, Langhøjskolen har vist de seneste par år. Selv underviste han som lånelærer sidste år nogle udskolingsklasser, som ikke havde Puls, men alligevel klarede sig rigtig godt til afgangsprøverne.

»Der er ingen tvivl om, at bevægelse er godt for eleverne, men måske får Puls lidt for stor credit for de faglige resultater. En af naboklasserne klarede sig sidste år rigtig fint relativt til elevsammensætningen«, siger han.

Peter Büchner Hede medgiver, at det ikke kun er på grund af pulsprojektet, at det går den rigtige vej:

»De fleste lærere køber ind på tanken om, at bevægelse er godt, men udvikling tager tid. Nogle synes, det er fantastisk, mens andre er mere skeptiske. Når man laver sådan noget her, så retter fokus sig også hen imod det, og i den proces vil nogen kunne tænke, at der ikke bliver lagt mærke til deres øvrige gode arbejde«, siger Peter Büchner Hede.

Ønsker bedre idrætsfaciliteter

En af de større udfordringer ved at indføre pulstræningen har været begrænsede idrætsfaciliteter. 8.-klasserne er for eksempel ikke med i projektet på grund af pladsmangel. Indskolingselever har indimellem også måttet klæde om sammen med udskolingselever. Ifølge Trine Andersen går logistikken dog op i dag, men hun og kollegerne kunne godt ønske sig lidt bedre forhold.

Vær med i fællesskabet om idræt

Det faglige netværk om idræt er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 5.311 har allerede tilmeldt sig. Her får du ny faglig viden og tips til din undervisning, og du kan dele dine erfaringer og holdninger til faget med andre.

Folkeskolen.dk/idræt

Peter Büchner Hede fortæller, at der er planer om løbende at udbygge idrætsfaciliteterne, men at det er svært at finde de tilstrækkelige resurser. Da pulsprojektet blev kørt i stilling i 2016, fik skolen andel i en lokal finansieringspulje til udvikling. Derudover har mange forældre doneret ting, de har haft liggende - for eksempel en kondicykel, stepbrædder og håndvægte.

Senest er morgentræningen dog kommet i fare af en helt anden årsag. Regeringens planer om at skære i den understøttende undervisning risikerer at gå ud over pulsprojektet. Der er i dag afsat en daglig lektion til Puls som understøttende undervisning.

»Konsekvensen vil være, at vi skal skalere puls­programmet ned, og så får vi ikke den fulde effekt af det. Alternativt skal vi bruge nogle af fagtimerne til det, men det vil lærerne nok undre sig meget over. Derfor er jeg ked af, at regeringen vil pille ved understøttende undervisning«, siger Peter Büchner Hede.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.328 andre er allerede tilmeldt