Anmeldelse

Bo Boxen

Bo viser sine magneter

Æstetisk lækkert, men set i et udviklingspsykologisk perspektiv må man overveje, om børn rent faktisk kan lære at aflæse og anvende mimik med materialet.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Bo Boxen" består af en bog, en lakeret oval af metal og en håndfuld magneter, der kan illustrere øjne, næse og mund, og som kan placeres på ovalen - ansigtet - på alle tænkelige måder. Materialet er udviklet af en inklusionslærer og en kunstner ud fra erfaringer fra egen praksis.

Fakta:

Titel: Bo Boxen

Pris: 749

Forlag: face:it

Selve bogen er målrettet eleven og indeholder billeder af ansigtet samt spørgsmål til ansigtet, der skal guide den voksne og eleven igennem en snak om følelser og ansigtsudtryk.

Materialet er æstetisk lækkert og kan fås i op til seks farver. Selve den pædagogiske eller læringsmæssige tanke bag er, at det er nemmere at snakke om følelser og lære om egne og andres følelser ved at anvende bogen og materialet enten som en decideret lektion eller som en til en-snak eller snak i en lille gruppe.

Set i et udviklingspsykologisk perspektiv må man overveje, om børn rent faktisk kan lære at aflæse og anvende mimik, der inddrager 24 ansigtsmuskler og de dermed tusindvis af nuancer, som børn tidligt skal kunne afkode, ved hjælp af en nydelig, men dog groft skitseret figur. Det er nok snarere det, at man som den voksne får sat sig sammen med eleven og med et fælles tredje kan komme til at tage snakken, reflektere over mimik og følelser og lytte efter elevens udsagn og svare på disse.

Endelig kan et produkt som dette få den voksne til at komme i tanke om, at det ville være godt at orientere sig om, hvordan eleven har det, reflekterer og danner mening i situationer, og eleven kan måske ved hjælp af figuren få den voksne i tale om, hvordan han eller hun har det.

Afprøvet på en specialskole var reaktionen fra kollegerne, at det var i overkanten at indkøbe noget, der kunne tegnes med få resurser, men at det måske kunne inspirere nogle kolleger til at tage en snak med en elev. Selve bogen vurderedes som svær at anvende, idet der var udfordringer med, både hvilken alder og hvilke situationer den kunne være relevant i.