Undervisningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl vil tage udspillet med til de kommende finanslovsforhandlinger for at få udviklet en handlingsplan på området.

DF-udspil om mennesker med handicap i uddannelsessystemet

Det skal sikres, at lærere og underviserne i uddannelsessystemet har den nødvendige viden i at undervise mennesker med handicap som for eksempel autisme. Ellers kan der let opstå uhensigtsmæssige situationer, som øger risikoen for frafald, skriver Dansk Folkeparti i et nyt udspil med 28 punkter til, hvordan mennesker med handicap kan sikres bedre vilkår i uddannelsessektoren. Et andet forslag går på, at elever, studerende og undervisere på alle undervisningsniveauer skal være mere opmærksomme på, at hovedparten af studerende med handicap har en funktionsnedsættelse som ikke er synlig. Udspillet får ros af Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer. ”Det er særlig godt, at DF har fokus på bedre inklusion i folkeskolen og mere fleksible ungdomsuddannelser”, siger han i en pressemeddelelse.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

https://danskfolkeparti.dk/wp-content/uploads/2018/09/Handicaps_i_Uddannelsessystemet.pdf