Lær med it

Gyldendal går med i Folkeskolens »Lær med it«-projekt.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Gyldendal Uddannelse har netop udsendt sine første seks i-bøger. Til og med efterårsferien stiller forlaget nu i-bøgerne og en række andre materialer gratis til rådighed for elever og lærere, på samme måde som ConDidact giver adgang til danske-dyr.dk og verdens-dyr.dk, og ClioOnline giver adgang til danskhistorie.dk, kristendomskundskab.dk og samfundsfaget.dk i perioden.

»Vores nye i-bøger er digitale versioner af fysiske bøger til brug på interaktive tavler og pc«, siger Mikael Pedersen, der er chef for Gyldendals grundskoleafdeling. En i-bog er typisk suppleret med digitale billeder, videoklip, animationer, lydfiler, interaktive opgaver og test, som kan bruges i undervisningen. Men i-bogen kan også være en ren kopi af bogen, fortæller han.

Foruden i-bøgerne kan man via »Lær med it« på folkeskolen.dk få adgang til Undervisningsavisen, som Gyldendal udgiver sammen med Politiken, frilæsningsbøger på abc.dk og webprøver til skriftlig fremstilling, engelsk og dansk, i 10.

»Lær med it«-projektet er et samarbejde mellem fagbladene Folkeskolen og Frie Skoler.

tt@dlf.org

Sådan gør du

Gå ind på folkeskolen.dk og klik på temaet »Lær med it«. Her kan du tilmelde dig adgang til Gyldendals materialer, til danskhistorie.dk, kristendomskundskab.dk og samfundsfaget.dk fra ClioOnline og til danske-dyr.dk og verdens-dyr.dk fra ConDidact med opgaver og nyhedsbreve.

Du kan også hente inspiration og ideer til andre it-forløb på »Lær med it«.