»Der er tid til elevplaner«. »Det er ikke nyt, at lærerne skal evaluere, det har lærerne skullet siden 1993. Det nye er, at det skal ske skriftligt, og det bør kunne prioriteres i lærernes forberedelsestid«.

Undervisningsministeriet og minister Bertel Haarder var faste i kødet og afsatte ikke en krone til formålet, da folkeskoleforligspartierne i 2006 krævede skriftlige planer og evalueringer for hver eneste skoleelev i hvert eneste fag mindst en gang om året.

Ude på skolerne var der protester og boykot-aktioner. Mange steder forhandlede kreds og kommune sig frem til at afsætte noget tid til at udarbejde de nye planer - andre steder gav det bare ekstra stress til lærerne og mindre tid til nogle af de andre opgaver i forbindelse med undervisningen. Og mange steder blev elever og forældre spist af med en elevplan fuld af computergenererede sætninger.

Det var ikke nogen succes, og stille og roligt begyndte Haarder at lytte. Løsningen blev, at kommunerne under den såkaldte udfordringsret kan søge om at udarbejde elevplaner på en måde, der giver mening lokalt. Elever og forældre får planer og evalueringer, der giver mening, og lærerne bliver mindre stressede. Så langt så godt.

Men i oktober 2009 fandt regeringen penge, mange penge, blandt andet til en bedre folkeskole med flere undervisningstimer. Der dukkede for eksempel 23 millioner kroner op fra elevplaner. De penge, som Bertel Haarder med stor fasthed undlod at give til at gennemføre kravet om elevplaner i alle fag, var pludselig blevet frigivet, fordi kommunerne fik mulighed for at søge om kun at lave planer for nogle af fagene. Der er jo nogle kommuner, der har givet ekstra tid til elevplanerne, og de vil få frigivet ekstra tid, forklarede Haarder på folkeskolen.dk

De 23 millioner var et fuldstændig fiktivt millionbeløb. Det var meget, meget svært at tage alvorligt.

Men det skulle man have gjort, for når sådan nogle millioner først er nævnt, begynder regeringen også at bruge dem. Flere gange.

Ved kommuneaftalen blev kommunerne lovet penge fra elevplansforsøgene og de andre afbureaukratiseringsforsøg. Og i det finanslovsforslag, der blev fremlagt sidste tirsdag, er regeringen endnu smartere. Her får kommunerne både penge fra afbureaukratiseringsplanen »Mere tid til velfærd«, hvori de 23 fiktive elevplansmillioner står, og yderligere statslige midler, som blandt andet kommer fra forsøg med elevplaner i folkeskolen!

De millioner, som Bertel Haarder aldrig bevilgede til elevplaner, er altså nu blevet frigivet til mere undervisning to gange. Husk det, næste gang det er tid til at udfylde elevplaner!

Af Karen Ravn, webredaktør, kra@dlf.org