Lad mig slå noget helt fast fra start. Jeg tror på, at ABC kom ud af forhandlingslokalet med det efter omstændighederne bedst mulige resultat.  Resultatet var bare ikke godt nok. Igen. 

Så ligger det i den højt besungne danske model, at vi kan vælge at sige "Nej" til det resultat og lade Folketinget komme med et indgreb.

Følgende er en redegørelse for, hvorfor netop dette er at foretrække i det nuværende politiske klima. ​​​​​​

Først en kortlægning af, hvorfor resultatet ikke var godt nok. 

Jeg må konstatere, at man fra politisk side (det vil også sige KL), ser på folkeskolen på en anderledes måde end jeg og mange andre lærere gør.  Langt de fleste lærere jeg kender er optaget af, hvordan vi kan skrue en folkeskole sammen, så der kommer kompetente og livsduelige unge mennesker ud af den. 

Det fylder faktisk mere end vores egen arbejdstidsaftale.  At arbejdstidsaftalen så alligevel er blevet et tema, hænger sammen med, at den modvirker vores mål med eleverne, da lærerne i de rammer ikke formår at præstere på et niveau, hvor de kan se sig selv i øjnene og hvor eleverne får det bedste af deres lærere. 

Politisk er man også interesseret i, at eleverne bliver kompetente. Måske ikke så meget livsduelige som tandhjul, der passer ind i de behov samfundet har.  I hvert fald har man politisk et fokus, som lærerne (måske lidt luxus-agtigt) ikke forholder sig til. Folkeskolen skal være så billig som det kan lade sig gøre. 

Vi så det med inklusionsreformen, hvor man fra politisk side på forhånd havde defineret, at 96% af alle elever skulle være i den almindelige folkeskole og ikke have specaliserede tilbud. Et måltal, der på ingen måde tog hensyn til den enkelte elevs behov. Der var gyldne politiske løfter om, at pengene fra specialområdet ville følge eleverne til almenområdet. Det skete som bekendt ikke. Ligeledes blev det lovet, at alle lærerne på almen området ville blive efteruddannet, så de kunne løfte opgaven med at inkludere elever med særlige behov. Det skete som bekendt heller ikke. Refomen var intet andet end en spareøvelse, hvor tusinder af elever med særlige behov er kommet i klemme. 

Med 2013 reformen ville man have mere for samme penge. Man skuede ikke til om det gav kvalitet. Man ville have kvantitet og kiggede politisk kun på den økonomiske bundlinjen. Det har man så fortsat med at gøre i 5 år og nu yderligere 3 år. Et kæmpe metastudie med over 1000 skoler over hele verden, viste, at mere undervisning ikke gav nævneværdig bedre resultater. På trods af dette gennemførte man alligevel skolereformen: Noget kunne tyde på, at det ikke handlede om at gøre eleverne dygtigere. 

I 2015 blev der forhandlet et forståelsespapir mellem KL og DLF. Intentionen var tydelig og alligevel løb KL fra den "forpligtigende" aftale. Der er kun lokalaftaler i 2/3 af alle kommuner her 3 år efter bilag 4 (KBH er bl.a. ikke en af dem, hvilket betyder, at ca. halvdelen af alle lærere i DK endnu ikke har en lokalaftale, hvilket ellers var den forpligtigende aftale efter OK15). 

Jeg håber inderligt, at de der har deres på tørre i forhold til gode lokalaftaler, er solidariske nok med dem der ikke har, så vi andre ikke skal endnu 3 år på pinebænken. 

KLs fokus er et andet end vores.  Med den politiske historik med at se på bundlinje, frem for elevernes reelle behov, så holder jeg ikke vejret til 2021 og håber på, at KL ikke vil fortolke kommissionsrapporten som Fanden læser Biblen.

Zieglers svar (og alt det han ikke siger) i Deadline den 29. april 2018, gjorde mig bestemt ikke mere fortrøsningsfuld. 

https://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-9/deadline-2018-04-29#!/02:57

Henrik Breilev har allerede ganske fint andet steds beskrevet nogle af de udfordringer, der ligger i det kommende kommissionsarbejde.

https://www.folkeskolen.dk/633409/spoergsmaal-til-kommissionen

Som man råber i skoven, får man svar. Følgende artikel fra 25. april 2018, konkluderer, at lærerne har det fint med folkeskolereformen. Gad vide, hvilken konklusion KL vil nå frem til?

https://videnskab.dk/kultur-samfund/ny-rapport-laerere-har-det-fint-med-den-reformerede-folkeskole

Hvorfor skal vi tage kampen nu?

Først og fremmest fordi aftalen ikke er god nok. Vi SKAL have nogle ordentlige værnsregler, så vores kolleger ikke går ned med stress på stribe. Også selvom vi enkeltvis har vores eget på det tørre med gode lokalaftaler. Vi hæfter solidarisk med hinanden. 

Dernæst fordi vi med meget stor sandsynlighed vil få et regeringsindgreb, der tilgodeser lærere og elever og ikke KL.  Hvad vil konsekvensen være for folkeskolen, hvis ikke politikerne lytter til vores bekymring og kommer os i møde? Tænk lige den tanke til ende.....

Hvilken karrierepolitiker vil stå på mål for det og derved begå politisk selvmord? Svaret er umådeligt få. Folketingets medlemmer er for egen overlevelses skyld nødt til at komme lærerne i møde. 

Det nuværende politiske klima indikerer en klar velvilje til at komme lærerne i møde. 

1. Regeringen havde en kedelig sag i december omkring finanslovsforløbet, hvor de tabte terræn i meningsmålingerne. De har i den grad brug for en vindersag og kan her få rollen som helte og "redde" folkeskolen. Den har de tænkt sig at tage. 

2. Lars Løkke og hans parlamentariske grundlag Kristian Thulesen Dahl udtalte ved starten af OK18 forhandlingerne i TV2, at de ikke forstod, hvorfor det var så svært at komme lærerne i møde på deres ønsker. 

3. Folkeskolen bløder fagpersoner (i følge regeringen selv, er der for mange ufaglærte lærere. 16% tror jeg tallet var) og skolen kan ikke tåle endnu en ridse i lakken. Enhver ansvarlig regering ville være presset til at skabe ordentlige arbejdsforhold NU.

4. Der er folketingsvalg senest næste år. Hvis vi venter til 2021 vil valget være to år væk og der vil derved være mindre pres på Folketingets medlemmer for at komme lærerne i møde. Det er nu, at der skal smedes. 

5. Regeringen har siden september snakket om et økonomisk råderum på 32 mia. Nogle af disse midler kunne bruges til at give lærerne mindre UV-tid og mere FB-tid.

6. Mette Frederiksen sagde følgende den 30. april 2018: ""Vi skal have mindre bureaukrati, vi skal have mindre styring og mere ledelse. Vi tør godt stole på, at vores medarbejdere kan løse opgaven uden at vi kontrollere dem i alt", siger hun og fortsætter: "Det er i relationen mellem lærer og elev, at resultaterne skabes. Det relationsarbejde og den nærhed er blevet klemt i de seneste mange års udvikling af den offentlige sektor og konflikterne skader mere end det gavner"

Jeg står helt uforstående over for, at en samlet hovedstyrelse ikke har læst det politiske klima bedre og anbefaler et "Ja". 

Jeg forstår sempelthen ikke, at DLF ikke griber bolden der er og tager konfrontationen nu (som de vist også lovede i 2015).

Det bliver et klart "Nej" herfra og så ruller jeg gerne terningerne som sol, måne og stjerner står nu for elevernes, min og kollegernes skyld. 

Nok er Nok.

Se mig i øjnene (jeg skal også kunne se mig selv i øjnene).

En løsning for alle (Ikke kun de heldige med gode lokalaftaler).

Ën for alle og alle for ën (Solidaritet på denne 1. maj. Uagtet at jeg er uenig med Hovedstyrelsen, så har fagforeningen stadig sin berettigelse). 

Ingen efterlades på perronen (heller ikke dem uden gode lokalaftaler).