Specialundervisning
0   190

Mindre støtte til de svageste børn efter ferien

Tre fjerdedele af lærerne kender til støttekrævende elever, der får skåret i støtten på grund af besparelser

Den kommunale smalkost rammer næste skoleår elever med særlige behov. I en undersøgelse, som Scharling Research har gennemført blandt Underviseres panel af lærere og skoleledere, svarer 73 procent, at der på deres skole findes elever, der efter sommerferien modtager mindre støtte på grund af besparelser.

Det ser ellers i forvejen ikke for godt ud med støtten til børn med diagnoser som autisme og ADHD, hvis man skal tro panelet. 78 procent mener således, at der på deres skole ikke er tilstrækkelig støtte til elever med særlige behov.

Artiklen fortsætter under banneret

»Jeg har inden for de sidste tre år haft elever med disse diagnoser, men måtte opgive. Der var ingen resurser til hjælp i klassen, kun rådgivning, og det var ikke nok«, svarer en lærer i undersøgelsen.

»Jeg har en dreng med Asperger i klassen. Han kan være yderst forstyrrende. Råbe og skrige, hamre på ruderne, så klassens andre elever ikke kan høre, hvad jeg eller de selv siger. Flere af klassens elever klager over hovedpine på grund af larm og besvær med at koncentrere sig. Denne elev bør have fast støtte på i flere af dagens timer, men jeg har ingen støtte overhovedet, hvilket jeg mener er et problem«, beretter en anden.

Med den rette støtte vil lærerne ellers gerne have eleverne i klassen. 42 procent mener, at de fleste børn med diagnoser bør integreres i en normalklasse, mens 30 procent mener, at en specialklasserække på en folkeskole er den bedste løsning. Mange efterlyser dog resurser og efteruddannelse.

Samtidig svarer flere, at man skal huske at vurdere eleven individuelt.

»Det kommer altid an på graden af elevens vanskeligheder. Nogle gange er vanskelighederne så store, at eleven er bedst tjent med særlige rammer (specialklasse eller specialskole)«, svarer en lærer i undersøgelsen.

De skoleledere, der har deltaget i undersøgelsen, bekræfter, at der er resurseknaphed på området. Kun en fjerdedel giver udtryk for, at resurserne matcher behovet for specialundervisning. 44 procent svarer, at eleverne ikke får den specialundervisning, de har brug for, mens 31 procent svarer, at de flytter resurser fra normalområdet. |


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.282 andre er allerede tilmeldt