Specialundervisning
0   273

Sønderborg har rekord i antal klagesager

Da syv kommuner blev til én, stod Sønderborg med 17 forskellige specialklassetilbud, og over 200 børn bliver henvist ud af normalklassen hvert år. Det skal laves om, lover børne- og familiechef

Med 43 klager er Sønderborg Kommune den kommune i landet, der per indbyggertal har flest klagesager i Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Ud af de 43 sager er de 27 realitetsbehandlet, og 20 sager er blevet omgjort.

»Vi har fået på puklen af Klagenævnet. De synes selvfølgelig, at det er dybt frustrerende, at de skal sidde med alle de her sager«, siger børne- og familiechef Marianne Helms, der har været ansat i Sønderborg Kommune i halvandet år. Det er endnu ikke lykkedes at få stillingen som ledende psykolog besat.

Artiklen fortsætter under banneret

Det er ikke alle forældre, der klager over, at deres barn ikke får det specialtilbud, det har brug for. 18 procent af sidste års klager var fra forældre, der ikke ønskede, at deres barn skulle på specialskole. Og for Sønderborgs vedkommende er en af årsagerne til de mange klagesager, at kommunen henviser så mange børn til vidtgående specialundervisning, mener Marianne Helms.

»Vi har ekstremt mange børn, der bliver segregeret. Sidste år havde vi over 200 nyhenvisninger«, siger Marianne Helms.

I 2007 blev syv sønderjyske kommuner slået sammen til én - en af de største sammenlægninger ved kommunalreformen. Det har betydet, at 17 specialklassetilbud blev samlet i én kommune.

»Efter en analyse af området valgte man at udsætte harmoniseringen af den vidtgående specialundervisning, til der blev ansat en ny børne- og familiechef og en ledende psykolog. Så de eksisterende 17 specialklassetilbud er fortsat i Sønderborg Kommune med hver sin målgruppe. Der har dog ikke været nogen overordnet godkendt beskrivelse af tilbuddene, som visitationsudvalget har kunnet følge.

Konsekvensen er, at de elever, der er i de respektive specialklasser, har vidt forskellige problemstillinger og dermed også vidt forskellige pædagogiske, sociale og faglige behov. Det gør det svært for lærere og pædagoger i specialklasserækkerne at imødekomme elevernes meget forskelligartede behov, og de har ikke haft mulighed for fagligt at specialisere sig inden for et specifikt specialpædagogisk område«, forklarer Marianne Helms. »Det gør det meget svært at tilrettelægge en pædagogik, der imødekommer børnenes respektive behov, og dermed bliver de faglige kompetencer og resurser ikke udnyttet optimalt«, siger hun

Visitationsproceduren i de syv kommuner har været vidt forskellig. Både når det gjaldt målgrupper, normeringer og serviceniveau. I de specialpædagogiske undervisningstilbud har der ikke tidligere været en klar og ensartet beskrivelse af målgrupper og pædagogik.

Marianne Helms har iværksat flere tiltag, blandt andet en omstrukturering og omorganisering, med det formål at samle de forskellige specialtilbud i tre store enheder inden for de tre områder: Børn med opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder, børn med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder og børn med socioemotionelle vanskeligheder. Ideen er at omorganisere den vidtgående specialundervisning, så eleverne tilbydes undervisning/pædagogik ud fra deres konkrete behov. Et andet nyt tiltag er en handlevejledning for den tværfaglige, sundhedsfremmende og forebyggende og behandlende indsats over for børn og unge med særlige behov kaldet »Børneparaplyen«. Derfor er alle medarbejdere i Børn og Familie i gang med et diplomuddannelsesforløb, hvor det første modul er konsultativ metode.

På grund af de mange klager havde Sønderborg Kommune et møde med Klagenævnet for at snakke om, hvordan kommunen kan nedbringe antallet af klagesager. Sønderborg Kommune kunne orientere Klagenævnet om et nyt tiltag - Specialpædagogisk Forum - som skal give sparring i konkrete sager. Både i forhold til om der er tale om en sag, der skal henvises til vidtgående specialundervisning, og til specialpædagogisk sparring generelt.

»Nu prøver vi at starte fra bunden. Og se på hvordan vi som kommune kan få mere ud af resurserne, og hvordan børnene får et bedre og mere specialiseret undervisningstilbud«, siger hun.

»Fremadrettet skal en sag følge det tværfaglige samarbejde i 'Børneparaplyen' og til sparring i Specialpædagogisk Forum forud for en visitation. Jævnfør 'Børneparaplyen' skal skoler og institutioner sikre, at forældrene har været inddraget, og at barnet er undersøgt og udredt. Skolen skal ydermere have afprøvet specialpædagogiske tiltag inden for den almindelige specialundervisning, før man henviser til visitation til vidtgående specialundervisning. Specialpædagogisk Forum har også til formål at skabe et fælles serviceniveau og en fælles kultur i Børn og Familie«.

»Vi skal ikke ind og sygeliggøre alle børn, der har fået en diagnose, bare fordi vi er blevet dygtigere til at stille dem«, siger Marianne Helms, der mener, at man først er nødt til at se på, om barnet vil profitere af at være i/forblive i normalklassen.

»Jeg er dybt rystet over, hvor hurtigt man segregerer et barn her i kommunen. Det er en stor beslutning at henvise et barn til vidtgående specialundervisning. Når man segregerer et barn, har det vidtrækkende konsekvenser. Få kommer tilbage til den almindelige klasse, og få får en afgangseksamen og en uddannelse. Som fagperson skal man med andre ord være meget sikker, når man henviser et barn til vidtgående specialundervisning«.

»Når kommunen skal nedbringe antallet af børn, der segregeres, skal vi også give lærerne de relevante specialpædagogiske redskaber og kurser, så de i højere grad er klædt på til at rumme børn med særlige behov«, mener Marianne Helms. »Vi ønsker at skabe en form for vidensgenerering. Blandt andet vil vi bruge vores egne medarbejdere til at holde kurser for lærerne. For eksempel i forhold til hvordan du rummer et barn med koncentrationsvanskeligheder, og hvordan du laver differentierede tilbud til børn med generelle indlæringsvanskeligheder«, siger hun.

For Marianne Helms er det vigtigt at imødekomme lærerne med specialpædagogisk konsulentbistand. Men Sønderborg Kommune råder for tiden ikke over specialpædagogiske konsulenter såsom en læsekonsulent og en konsulent med ekspertise i opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder.

Man har ikke prioriteret det i kommunen, men det er et stort behov, mener Marianne Helms.

»Alle vores medarbejdere i skoler og daginstitutioner og på familieområdet efterspørger specialviden og specialpædagogisk sparring«, siger hun.

»Jeg mener ikke, vi kan have så stor en kommune uden at have specialkonsulenter. Jeg har et budgetønske om en læsekonsulent, og vi prøver at finde penge inden for rammen til øvrige specialpædagogiske konsulenter, men det er ikke nemt. Det er det lange seje træk«, siger Marianne Helms.

»I forbindelse med kommunesammenlægningen har vi ikke overtaget specialundervisningskonsulenter fra amtet. Vi har vores psykologer, men det er jo ikke tilstrækkeligt. Jeg mener helt klart, at vi har brug for specialpædagogiske konsulenter«, siger Marianne Helms. |

»Vi skal ikke ind og sygeliggøre alle børn, der har fået en diagnose, bare fordi vi er blevet dygtigere til at stille dem«

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.279 andre er allerede tilmeldt