Debat
Reform uden den store effekt
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Rigsrevisionen har netop undersøgt, hvordan Undervisningsministeriet har arbejdet med folkeskolereformen og opfølgningen på de mange indsatsområder og mål, der blev en realitet med reformen.
Rigsrevisionen er en selvstændig myndighed, der på egen hånd har taget initiativ til undersøgelsen. De har udvalgt flere områder, blandt andet kompetencedækning, den længere og mere varierede skoledag samt de faglige resultatmål.
Konklusionerne er interessante på flere områder. For det første vurderer Rigsrevisionen, at ministeriets opgørelser er misvisende, da de viser det planlagte timetal og ikke det gennemførte timetal. Bekymringen går på, at timerne ikke gennemføres med de planlagte lærerresurser, og måltallene på kompetencedækning er usikre af samme årsag. Det betyder i praksis, at der opereres med mørketal i forskellige opgørelser, som ikke siger noget om, hvad der reelt finder sted ude på skolerne, men det ser pænt ud på papiret.
Det konstateres, at andelen af ansatte med en læreruddannelse var under 80 procent i skoleåret 2015/16. Dette har betydning for kvaliteten i undervisningen, og det er en yderligere udfordring, at antallet af timelønnede vikarer er steget med knap 47 procent siden 2014.
For den længere og mere varierede skoledag, hvor paragraf 16B er blevet brugt til at forkorte skoledagen, konstateres det, at praksis ikke er i overensstemmelse med loven. Vi må nok forvente, at denne konklusion vil blive brugt af andre interessenter fremover.
De få klare mål blev indført for at kunne følge op på elevernes faglige resultater og trivsel. Rigsrevisionen viser, at de faglige resultatmål kun i begrænset omfang er indfriet og er omgærdet af usikkerhed. De nationale test, som der måles på, er blevet omlagt, så der ikke kan sammenlignes direkte før og efter reformen. Hvis man ønsker at sammenligne resultaterne fra før og efter reformen, kan den nationale præstationsprofil anvendes til formålet. Den viser en positiv udvikling fra 2009/10 til 2013/14, mens der i perioden efter reformen er en stagnerende eller svagt faldende tendens.
Med tanke på, at succeskriterierne for reformen er, at den skal medføre årlige forbedringer af det faglige niveau, er undersøgelsen ikke særlig opmuntrende læsning. Et af reformmålene er tillid og respekt for professionel viden og praksis. Måske er det tid til, at Rigsrevisionen sætter fokus på dette mål?
