Folkeskolelærere har flere pligter. Deres viden vedrørende elever og forældre er underkastet tavshedspligt. Deres ytringsfrihed er, rimeligt nok, begrænset af loyalitetspligt over for arbejdsgiveren. Med folkeskolereformen er en ny pligt kommet til: bedrageripligt. Forældrene tror, at deres børn modtager en omhyggeligt forberedt undervisning, og kommunerne lader dem blive i troen. Lærerne ved, at det ikke er tilfældet, men siger ingenting. Deres loyalitetspligt er udvidet til også at omfatte en pligt til ikke at afsløre bedrageriet. Hvad forældrene ikke ved, har de ikke ondt af. Ikke før den dag, frugterne afslører, hvor fattig en jord træet har stået i. Så klapper fælden, og »sandheden« kommer frem: Læreren har ikke gjort sit arbejde godt nok. Når der ikke er noget galt med betingelserne, er det udførelsen, der halter.