Debat
Lærerens bedrageripligt
Indlæg i Politiken lørdag den 17. februar 2018
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Folkeskolelærere har flere pligter. Deres viden vedrørende elever og forældre er underkastet tavshedspligt. Deres ytringsfrihed er, rimeligt nok, begrænset af loyalitetspligt over for arbejdsgiveren. Med folkeskolereformen er en ny pligt kommet til: bedrageripligt. Forældrene tror, at deres børn modtager en omhyggeligt forberedt undervisning, og kommunerne lader dem blive i troen. Lærerne ved, at det ikke er tilfældet, men siger ingenting. Deres loyalitetspligt er udvidet til også at omfatte en pligt til ikke at afsløre bedrageriet. Hvad forældrene ikke ved, har de ikke ondt af. Ikke før den dag, frugterne afslører, hvor fattig en jord træet har stået i. Så klapper fælden, og »sandheden« kommer frem: Læreren har ikke gjort sit arbejde godt nok. Når der ikke er noget galt med betingelserne, er det udførelsen, der halter.